Verden står over for to enorme udfordringer, der får alle andre til at blegne: Klimakrisen og biodiversitetskrisen. Og de to skal løses samtidigt.
Det er Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Energi fuldstændig enige om. Og når vi er enige om det, er der et godt fundament at bygge videre på.
Danmarks Naturfredningsforening skriver i et indlæg i Information mandag den 13. december, at Dansk Energi bør »rådgive sine medlemsvirksomheder til at gøre naturhensyn til en integreret del af deres planlægning af VE-projekter«, og tilføjer, at »det sker desværre ikke altid i dag«. Men som organisation behøver Dansk Energi faktisk slet ikke at rådgive om det, for vores medlemmer tænker allerede naturbeskyttelse ind, når nye grønne anlæg planlægges – både solceller og vindmøller. Faktisk ser langt de fleste opstillere naturbeskyttelse som et klart konkurrenceparameter i kampen om de bedste arealer for opstilling af grønne energianlæg. Og de søger altid – altid – dialogen.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at Dansk Energi opstiller »kunstige konflikter«. Intet ligger os fjernere. Men vi tillader os at spørge, om naturen pr. definition altid trumfer klimaet? Og om vi kan finde en måde, hvorpå de to kan sidestilles?
Den grønne omstilling skal stå i nogens baghave og i naturen, ellers løser vi ikke klimakrisen, og så er natur og biodiversitet for alvor i fare. Og derfor skal vi håndtere begge kriser på samme tid. Det er ikke umuligt.
Dansk Energi rækker med dette indlæg hånden frem mod Danmarks Naturfredningsforening, for vi vil jo det samme. Vi sætter gerne en kande kaffe over, og I er hermed inviteret: Lad os løse klimakrisen og biodiversitetskrisen sammen.
Kristine van het Erve Grunnet er branchechef i Dansk Energi
Det var da en glimrende ide. Samarbejde med fælles overordnede mål fra forskellige vinkler er vejen frem for os alle sammen, og især da om VE og naturhensyn. Måske I skulle gå skridtet længere og finde en dato, hvor kaffen er klar. Vi har temmelig travlt.
Samarbejde er godt. Men det forudsætter et ligeværdigt forhold. Lovgivningen er for svag til at beskytte naturen effektivt, eller måske administreres loven bare for svagt. Det er ikke nok, at Dansk Energis medlemmer tænker "grønt", erfaringen viser, at muligheden for større indtjening kommer i første række. Det er i hvert fald min egen erfaring. Engang troede jeg, at klimakamp og naturkamp gik ud på ét. Det er ikke rigtigt, fandt jeg ud af, da en investor - European Energy(EE)- ønsker at bygge en kæmpe kystnær havvindmøllepark i Jammerland Bugt, syd for Kalundborg. Mindst 40 møller á 200m.
Bugten rummer de totalt fredede marsvin, der ikke kan tåle støj, de rødlistede dykænder, som vi har international forpligtelse til at beskytte. Deres fødegrundlag -muslinger -vil forsvinde i takt med, at havbunden afgraves for at møllerne kan rejses. Inde på kysten ligger et Natura 2000 område, som er beskyttet bla. på grund af havørne. De er få, fordi en bestand er ved at blive opbygget, men de holder sig altså ikke indenfor det fredede område, men flyver ud over bugten. Ørne flyver mod møllevingerne. Det er bevist. Hypotesen er, at de opfatter vingerne som legekammerater, men de er farlige. Bugten rummer i øvrigt et stort sommerhusområde, hvor mennesker søger hen for at få fred og ro i krop og sind. Efter min mening har EE udvist meget lidt naturvenligt samfundssind, men et stort sind for at få møllerne bygget billigst muligt.