Kronik

Dansk koloniherrementalitet i Grønland viser sig også som korruption og nepotisme

Koloniherrementaliteten gennemsyrer hele den danske tilstedeværelse i Grønland, men er særligt slem blandt akademikere i magtfulde stillinger. For at blive den gode assimilerede grønlænder skal man indordne sig den danskerdominerede kultur, skriver AFIS-operatør Inunnguaq Reimer i denne kronik
Koloniherrementaliteten gennemsyrer hele den danske tilstedeværelse i Grønland, men er særligt slem blandt akademikere i magtfulde stillinger. For at blive den gode assimilerede grønlænder skal man indordne sig den danskerdominerede kultur, skriver AFIS-operatør Inunnguaq Reimer i denne kronik

Petra Penlau

Debat
6. december 2021

I takt med at flere i gruppen af tilkaldt dansk arbejdskraft råber op om danskernes kultur i Grønland, har flere undret sig. Man har spurgt, hvorfor man først kommer ud med det nu, da det jo er et velkendt problem. Det har nok at gøre med, at det efterhånden er og altid har været kutyme at holde den kultur og tankegang i egne kredse.

Som gymnasielærer Mie Laugesen og forfatter Rasmus Theisen nævner i deres respektive kronikker fra den 22. oktober og den 3. november her i Information, er det en dansk kultur i Grønland, man som tilkaldt dansk arbejdskraft skal forholde sig til og indordne sig under. For hvis man ikke gør, vil man nemt blive holdt udenfor. I værste fald kan man blive blacklistet både her i Grønland og i Danmark, og det være sig både fra offentlige og private sammenhænge, hvor danskerne i høj grad sidder trygt og varmt i de magtfulde positioner og trækker i trådene.

Jeg er selv født og opvokset i Nuuk, hvor jeg i dag arbejder som AFIS-operatør (Aerodrome Flight Information Service) på flyvestationen, og inden da har jeg arbejdet mange år som håndværker og har stort kendskab til den branche, ligesom jeg kender til kulturen og verdenssynet blandt djøf’ere i Nuuk fra min tid som administrativ medarbejder i det offentlige. Debatten har givet mig lyst til at bidrage med min indsigt og interesse for vores historie, nutidens diskurs og generelle nysgerrighed over, hvorfor og hvordan vi er nået hertil.

Korruption og tavshedskultur

Flere er kommet med eksempler og beviser på danskernes korruption og nepotisme i alle offentlige instanser i Grønland, en adfærd, der strækker sig helt ud til de små og store private selskaber i landet. Mange har desværre ikke ønsket at grave dybere eller stå frem, da de forståeligt nok frygter at blive frosset ude, idet de har indset, at korruptionen og nepotismen strækker sig helt op til toppen af embedsværket i Grønland, og til dels til Danmark.

Som eksempel på det kan vi tage sagen fra 2020 om den forhenværende styrelseschef for den grønlandske sundhedsstyrelse, hvis mand er ejer af adskillige virksomheder i Grønland. Hun blev fyret, efter flere anklager om korruption og nepotisme kom frem, hvor styrelsen og sundhedsvæsenet havde handlet for flere millioner kroner med hendes mand gennem tiden. Den historie blev der dog hurtigt lagt låg på ved hjælp af en intern undersøgelse, der frikendte hende. 

Da sagen tittede frem i de grønlandske medier, blev jeg opsøgt af to tidligere medarbejdere i sundhedsvæsenet, som havde viden og dokumenter om den påståede sag om korruption, som jeg fremlagde dele af på de sociale medier. Det nåede frem til en dansk journalist, der arbejdede for et af de to store nyhedsmedier i Grønland, som skrev til mig for at grave dybere.

Jeg fik efterfølgende, trods lettere modvillighed fra de to tidligere ansatte i sundhedsvæsenet, flere navne på højtstående ansatte i det offentlige, der måske var villige til at dele deres viden om korruptionen og nepotismen blandt danskerne. Navnene videregav jeg til journalisten, men der kom ikke nogen historie ud af det. Hvilket fører mig videre til den dominerende danske tavsheds- og korruptionskultur, som findes i Grønland. Man tør ikke sætte spørgsmålstegn ved kulturen, man spiller bare med. Enten er man med, eller også er man helt ude i den bidende kulde.

For nylig kom korruptionen igen i søgelyset, da en tidligere kommunaldirektør og en miljø- og anlægsdirektør er blevet anmeldt for mistanke om økonomisk kriminalitet og mandatsvig. Den ene af dem er i forvejen mistænkt for at have forvaltet offentlige midler ulovligt.

Den slags historier medfører ikke den forandring, man kunne ønske. For i de kredse passer man på hinanden. Derfor fortsætter korruptionen og nepotismen, når de bliver ansat i et andet firma, en anden styrelse eller kommune gennem kontakterne i deres korrupte netværk.

Akademikerne er ikke bedre end håndværkerne

De to tidligere kronikker præsenterer hver deres syn på og oplevelser med dansk koloniherrementalitet, så lad mig ligeledes bringe noget til bordet. Mentaliteten findes ikke ’kun’ blandt tilkaldte danske håndværkere, den findes i allerhøjeste grad også blandt akademikerne. Der er den dog mere subtil og bag lukkede døre, men det er utvivlsomt, at de fremlagte historier kun er toppen af isbjerget.

For at nævne et eksempel på, at den såkaldte håndværkerkultur også findes blandt akademikerne, vil jeg komme med en kort fortælling. Jeg overhørte forleden en gruppe mandlige jurister fortælle en nyankommet jurist om en højtstående dansk chefs måde at score grønlandske kvinder på. Historierne kan man høre overalt i Grønland på tværs af sociale lag, og de lyder, at man bare skal købe en pose bajere, bestille en taxa, køre forbi og stoppe foran værtshuset sent om aftenen, rasle med posen, og så vil kvinderne komme frem og hoppe ind i taxaen.

Der er et grotesk syn på grønlandske kvinder. Jeg har oplevet flere danske håndværkere, der konsekvent omtaler dem som ludere. Eksempelvis har jeg hørt en sjakbajs spørge sit sjak, om de havde hørt, at »hende luderen døde i weekenden«. Det gælder altså både høj som lav.

Transgenerationelt traume

De føromtalte kronikker udfordrede jo netop den eksisterende og dominerende danske kultur, der hersker i Grønland. Det er en kolonialistisk kultur, som tydeligvis har direkte forbindelser til den magtstruktur, hvor danskerne dominerer aviserne, skolerne, embedsværket med videre. De sidder tungt på magten, sætter dagsordenen og er dermed også med til at forme og assimilere grønlænderne på meget subtil vis. Den store ulighed i Grønland er også afledt heraf og påvirker hverdagen i høj grad. Det er tabu, men kolonialismen indvirker til stadighed på de høje forbrydelses-, mord- og selvmordsrater i landet.

Det er tabu, fordi man nemt kan blive udstødt, fyret eller i værste fald blacklistet. Frosset ude af dem, der har magten. De kan jo alligevel meget nemt erstatte dig med en anden fra gruppen af dansk tilkaldt arbejdskraft.

Størstedelen af den frustration og afmagt, som følger heraf, bliver internaliseret og udtrykkes på andre måder. Vi har i årtier set, hvordan følelsen af afmagt kan slå over i PTSD og føje til det transgenerationelle traume, der har taget form og stadigvæk udvikler sig som en snebold, der kun vokser sig større år for år.

For at blive den gode assimilerede grønlænder skal man indordne og tilpasse sig den dominerende kultur. Man skal tage det danske sprog og tankegang til sig, tilsidesætte sit eget sprog og kultur. Man skal navigere i et iskoldt hav og måske forsigtig møve sig ind i et danskerdomineret netværk for at have chancen for smage den bitre sødme, der er blevet skabt af den nuværende struktur. 

Men hvis det ikke kan lade sig gøre, hvad gør man så? Gift dig med en dansk mand, så har du større chancer for et bedre liv for dig selv og dine efterkommere, fordi man derved minimerer de skadelige effekter af det eurocentriske og patriarkalske livssyn, som befolkningen er blevet indoktrineret med. Derved reproducerer vi ideen om grønlænderens mindreværd, der afspejler sig i de omtalte historier. 

Det er de tabuer og den korruption, der lurer i vintermørket, men som ingen tør røre og slet ikke nævne.

Inunnguaq Reimer er AFIS-operatør

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Lodberg Christensen

TAK for et vigtigt perspektiv ind i kolonialisme debatten. Jeg bliver sorgfuld over at menneskeheden og moralen ikke har udviklet sig. Hvor blir ydmygheden af overfor smukke Grønland?

uffe hellum, Lone Hansen, Harald Viuff, ingemaje lange, Carsten Munk, erik pedersen, Freddie Vindberg, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Peter Wulff, Inger Pedersen, Kurt Nielsen, John Andersen, Povl Clasen, David Zennaro, Fam. Tejsner og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Tak for at dele din viden om tingenes tilstand i Grønland, desværre er historierne alt for genkendelige her sydpå i Danmark. Medier, politikere og erhvervsfolk er for tæt på hinanden, gift - eller på anden måde i familie med hinanden. Skurvogns-jargon. Det kan selv på god på afstand være svært at kende forskel på klassesamfund, patriarkat og kolonistyre.

Inge Lehmann, erik pedersen, uffe hellum, Lone Hansen, Carsten Munk, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Per Engel Zepernick, Kurt Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Carl-Aage Skovaa

Inunnguaq Reimer har formodentlig ret i at der findes forhold, som de beskrevne; men kronikken er stærkt generaliserende og må være stødende for de mange udefrakommende, som hver dag arbejder for at gøre en positiv forskel i Grønland og som opfører sig anstændigt.

Grønland er en "lille provinsby", hvor alle kender hinanden. Det giver naturligvis mulighed for at udnytte lidt for tætte forbindelser mellem erhvervsfolk, embedsmænd og politikere. At påstå at dette kun skulle være udbredt blandt danskere, er forkert. Der findes et antal grønlandske "klaner", som sidder på magten og pengene i Grønland. De har nok større indflydelse end de tilkaldte, der prøver at rage lidt mammon og magt til sig.

Ja, som grønlænder skal man tage det danske sprog til sig. Det er nemlig den eneste vej til uddannelse; men det betyder ikke at man skal kaste vrag på sit grønlandske sprog og kultur - tvært imod.

Den patriarkalske livsform er nok mere udbredt i det traditionelle grønlandske liv end i det danske. At mange grønlandske kvinder vælger en dansk mand, kan måske skyldes at hun ikke gider den "gammeldags" grønlandske model hvor drengene bliver opdraget som små konger som deres søstre skal opvarte. Når så pigerne vokser til, klarer de sig langt bedre i uddannelsessystemet end deres forkælede brødre. Drengene sidder så tilbage og jamrer over at "de dumme danskere" tager pigerne og jobbene.

birgit klausen, Inge Lehmann, Torben Bruhn Andersen, Claus Nielsen, Jens Christensen, Bent Nørgaard, Henrik Lund-Andersen, Anders Øgaard, uffe hellum, Jesper Sano Højdal og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Henrik Lund-Andersen

Venligst læs undertegnedes indkæg i Informations abbonnememtgruppes side:
https://www.facebook.com/groups/449482412081648/permalink/1555879661441912/

Med venlig hilsen