Læserbrev

Enhedslisten burde stoppe med at modarbejde de reformer, der kan indfri deres drømme

De Radikale har altid været klar til ikke kun at bruge pengene, men også pege på finansieringen. Det samme kan ikke siges om partierne bag velfærdsloven, der har afgivet et tomt løfte, som jeg har svært ved at tage seriøst, skriver politisk ordfører for De Radikale, Andreas Steenberg, i dette debatindlæg
Debat
10. december 2021

Pelle Dragsted vender tingene på hovedet, når han her i avisen den 2. november anklager De Radikale for at svigte velfærden. Mens Enhedslisten hopper med på regeringens symbolpolitik, vil vi kæmpe for et reelt løft af velfærden.

Det demografiske træk presser velfærden, og vi bliver flere ældre og børn. Derfor skal vi selvfølgelig bruge penge på at sikre velfærden. Så langt er jeg helt enig med Pelle Dragsted.

Men en symbolpolitisk velfærdslov er ikke midlet.

Når De Radikale stemmer imod velfærdsloven, er det kort og godt, fordi den ikke evner at indfri målet om bedre velfærd. Den er et tomt og ufinansieret løfte.

Vi vil kæmpe for, at der hvert år afsættes nødvendige midler til velfærd på finansloven. Det er almindelig sund økonomisk politik at afsætte penge på finansloven til de områder, der har brug for det. Der er intet til hinder for, at der kan afsættes penge til at dække det demografiske træk. Såfremt pengene selvfølgelig er skaffet.

Derfor må vi først og fremmest sørge for, at økonomien i Danmark giver os mulighed for at finansiere den velfærd, vi ønsker os.

Præcis som Dragsted selv pointerer, har De Radikales økonomiske politik banet vejen for, at det overhovedet er muligt at bruge flere penge på velfærd i dag. Opskriften er økonomisk ansvarlighed og reformer.

Desværre ser vi igen og igen, at Enhedslisten modarbejder de reformer, der kan få deres drømme om bedre velfærd til at gå i opfyldelse. Derfor er det i virkeligheden økonomisk politik som den, Enhedslisten repræsenterer, der truer den danske velfærd – ikke modvilje mod velfærdsloven.

Når vi skal investere klogt i velfærd, grøn omstilling eller uddannelse, har De Radikale altid været klar. Ikke kun til at bruge pengene, men også til at pege på finansieringen. Det samme kan man ikke sige om velfærdsloven, der er et tomt løfte om flere penge, men intet nævner om, hvor pengene skal komme fra. Den slags løfter har jeg svært ved at tage seriøst.

Andreas Steenberg er politisk ordfører for De Radikale

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Nej, Steenberg, problemet er, at De Radikale, mere og mere lyder som højrefløjen.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Poul Erik Pedersen og Jens Voldby Crumlin anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

De radikale er gået fra at være et social liberalt parti med rødder i husmands og højskolebevægelsen til at være et klart neoliberalt parti for privilegerede akademikere med gode jobs og manglende forståelse for arbejderklassens livsbetingelser. Deres arrogante holdning overfor konsekvenserne af deres ensidige satsning på forøgelse af arbejdsudbuddet har gjort dem til et af de mest hadede partier i arbejderklassen. Et udslag af den radikale selvforståelse afsløres tydeligt i Steenbergs postulat: Det er almindelig sund økonomisk politik at afsætte penge på finansloven til de områder, der har brug for det. Jeg prøver lige med et opkald fra virkeligheden hr. Steenberg. Den stigende frustration i store dele af den danske befolkning over et kollektivt velfærdssystem der er i dyb krise på grund af mange års systematisk neoliberal planøkonomi hvis klare formål er at styrke privat profit og svække den offentlige velfærd har afgørende svækket befolkningens tillid til at politikkerne overhovedet er i stand til at udvise ansvarlighed og sund fornuft. Det er vist nok bare at komme med et enkelt eksempel på konsekvenserne af den uansvarlige politik. Vores sygehusvæsen er i knæ fordi politikkerne har ignoreret årtiers opråb fra både læger og sygeplejersker, det koster nu kassen fordi vi er tvunget til at indføre restriktioner trods vaccinationer og test fordi sygehusene har måttet lukke rigtig mange sengepladser på grund af personalemangel. Det burde være logik at sikre det offentlige sygehusvæsenets kapacitet medmindre ens dagsorden er at fremme privathospitalernes markedsandel.

Egon Stich, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Lillian Larsen, Mette Johansson, Poul Erik Pedersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Andreas Steenberg burde se på partiets egen historie. Under første verdenskrig "forgældede" den daværende radikale regering land og rige, i bestræbelserne på at få reddet flertallet af befolkningen igennem krigens krise.
I Aalborg Kommune lånte byrådet en million kroner af statskassen, til at garantere for opførelse af boliger til mindrebemidlede. Ligeledes lånte kommunen 90.000 kroner til at opføre et folkekøkken, således at den værste sult blev holdt fra døren i hovedparten af byens husholdninger. Begge foranstaltninger var ganske rigtigt gældsætning, men de satte også varige spor i levestandarden i byen. Datidens boligforhold var ikke for sarte sjæle, så det statslige lån faldt på et tørt sted!
Læren: når vi ser på statens budgetter er der flere forhold der bør tages i betragtning, det er ikke kun "holdbarhed" der bør være rettesnoren. Havde det, historisk set, været det ville ganske mange af de politiske initiativer, der har sikret ordentlige levevilkår ganske enkelt ikke være blevet realiseret.
Det er på mange måder sørgeligt, at Det Radikale Venstre har så vanskeligt ved at erkende sin egen historiske betydning. Denne erkendelse er blevet ofret, til fordel for et noget ensidigt syn på samfundsøkonomi. I et politisk og demokratisk perspektiv er dette ærgerligt, fordi det indskrænker de politiske muligheder for handling.

mvh. poul.