For 20 år siden holdt den nytiltrådte statsminister sin opsigtsvækkende sådan set langtidsholdbare nytårstale og bevægede sig ind på hidtil ukendt land for tilkendegivelser af den art ovenfra og ned.
Anders Fogh Rasmussen var allerede kendt som Venstres insisterende formand (»pengene fosser ud af statskassen« repeterede han til hudløshed, skønt pengene ikke fossede nogen steder med finansminister Lykketoft). Desuden havde Fogh gjort sig bemærket som skatteminister hos Schlüter, hvor hans kreative bogføring kostede ham posten. Havde det ikke været for Tamilsagen, der allerede var én politisk skandale for mange, kunne den nidkære hyperliberalist være blevet stillet for rigsretten for grov vildledning af Folketinget.
Tilbage til nytårstalen, hvor den nye statsminister tog sig af kunst- og kulturkritikken, hvilket som antydet ikke just har været statsministres ærinde eller kompetence. Slet ikke dén statsminister.
@Georg Metz
.... falske folkelighed ....
Du skylder en eksemplificering "folkelighed" og "falsk folkelighed"
Ellers er det bare højrøvet smagsdommeri.
Et uhyggeligt minde, og godt fortalt.
På mig virkede Fogh som om han ville hævne den omfattende latterliggørelse af det daværende VU som en festforening , mere end en politisk ungdomsklub.
Resultatet blev desværre kun til magtmisbrug.
populistiske kulturdogmatiks overformynder - hmmm
godt det ik er mig
AFR er rundet af konventionelt landbrug hvor konkurrence går ud på mængde og hvor tilstrækkelig kvalitet er rigeligt.