SF’s retsordfører har nu Justitsministeriets ord for, at hvis man løsner møtrikkerne på et cykelhjul, og cyklisten efterfølgende kommer til skade, så kan det føre til fængselsstraf
Karina L. Dehnhardt: Endnu engang har SF’s retsordfører fået Justitsministeriets afklaring på et spørgsmål, som sikkert har naget mange gennem årene: Kan man straffe en person, der løsner møtrikker i et cykelhjul eller cykelstyret, så cyklisten kommer alvorligt til skade og bliver uarbejdsdygtig?
Cykelkriminelle I: Justitsministeriets svar: Strafansvar afhænger af sagens samlede omstændigheder, herunder om gerningspersonen har haft fortsæt. Strafferammen går op til otte år for den, der af kådhed eller for egen vindings skyld forvolder nærliggende fare for andres liv eller førlighed.
Cykelkriminelle II: Men der skal føres bevis for, at der objektivt har været fare for cyklistens liv eller førlighed, og at gerningspersonen har handlet med forsæt, altså med bevidsthed om, at der ved møtrikløsningen forvoldes fare, og tilmed skal risikoen for skade have været åbenbar og væsentlig.
Tankpissere: Der er søreme straffet for noget tilsvarende tidligere. I 1979 blev tre personer ved retten i Ballerup dømt for at have pisset i brændstofstanken på et privatfly, der efterfølgende havarerede med personskade til følge. Lad det være en kraftig advarsel til alle møtrikløsnere!
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
Nicolai Wammen er efter sigende en ørn til at parkere
9. juni 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenMed stor succes vælger Hjulmand det rigtige – en årsløn på blot fem millioner
8. juni 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren