SERIEFOLK

Den korte kø af uværdige er idømt fængsel, hæfte, fængsel, fængsel eller fængsel

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Mogens Glistrup er som den eneste stemt ud som uværdig to gange.

Mogens Glistrup er som den eneste stemt ud som uværdig to gange.

Ritzau Scanpix

Debat
16. december 2021

Vold, spirituskørsel, bedrageriforsøg, skattesvig, uagtsomt manddrab og overtrædelse af banklovgivningen kan få dig stemt ud af Folketinget som uværdig – en skæbne, der foreløbig kun har ramt mandlige politikere – og mest fra blå blok

Thorstein Petersen: Den liberalkonservative færøske bankmand var den første, der blev stemt ud af Folketinget som uværdig efter grundlovsændringen i 1953. Færingen blev stemt ud i 1957 efter en dom på 40 dages fængsel for overtrædelse af blandt andet banklovgivningen.

Arnold Chr. Normann: Den radikale, tidligere fiskeriminister trak ud over en fuldt optrukket spærrelinje og forsøgte at overhale et langt vogntog, men kolliderede med en anden bil, så to blev dræbt. Det kostede i 1972 30 dages hæfte for manddrab og en fyring fra Folketinget.

Mogens Glistrup: Fremskridtspartiets stifter er som den eneste stemt ud som uværdig to gange. Først i juli 1983 efter en dom på tre års fængsel for skattesvig og igen i februar 1984 efter at være blevet valgt ind, men han afsonede.

Hugo Holm: Blev valgt ind for Fremskridtspartiet og som løsgænger sparket ud af et enstemmigt folketing, der i 1990 fandt ham uværdig efter en dom på seks måneders fængsel for blandt andet spirituskørsel, vold og forsøg på bedrageri.

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her