Kronik

Lad virksomhederne betale for deres greenwashing og løgne

Det sker desværre ofte, at virksomheder i de CO2-tunge industrier markedsfører sig som klimarigtige, selv om det er løgn. Lad os tvinge selskaberne til selv at betale for at udbedre de bevidste forsøg på vildledning af offentligheden, skriver bygningssnedkerlærling Kristoffer Holm i dette debatindlæg
Danish Crown forsøgte for et lille års tid siden med den største reklamekampagne, de nogensinde har lavet, at brande sig med »klimakontrolleret gris« og »klimasvin«. Det er et eksempel på en farlig tendens, som bør modarbejdes, skriver Kristoffer Holm i denne kronik.

Danish Crown forsøgte for et lille års tid siden med den største reklamekampagne, de nogensinde har lavet, at brande sig med »klimakontrolleret gris« og »klimasvin«. Det er et eksempel på en farlig tendens, som bør modarbejdes, skriver Kristoffer Holm i denne kronik.

Finn Frandsen

Debat
9. december 2021

I mange store, klimabelastende industrier er der oftere og oftere selskaber, der bliver taget i greenwashing: i at promovere sig selv som mere grønne, end de reelt er. Det skævvrider og afsporer debatten og ender med at have den langsigtede konsekvens, at vi simpelthen ikke kommer hurtigt nok igennem med den grønne omstilling. Jeg mener, at det er på tide at kræve, at disse selskaber selv bidrager til at tilbagevise de løgne, som de bliver taget i at fabrikere.

I min dagligdag møder jeg indimellem stadigvæk sætninger som ’Nårh ja, men der er jo heller ikke helt enighed om, hvorvidt klimakrisen er menneskeskabt’ og ’Jamen, det er jo noget med, at slik er lige så klimabelastende som oksekød, ik’?’ Det frustrerer mig lige meget hver gang, for mens jeg ofte selv i hverdagen er bekymret for klimaforandringernes mareridtslignende konsekvenser for menneskeheden og biosfæren, så føler jeg samtidig desperationen hive mig mere og mere i håret, mens jeg til stadighed er nødt til at forholde mig til sporene efter løgnene udbasuneret af de mest CO2-udledende industrier.

Masser af greenwashing

Det sker oftere og oftere, at repræsentanter for de CO2-udledningstunge industrier forsøger at manipulere debatten og borgernes overbevisning. Ofte lykkes det tilsyneladende. Helt fra oliegiganternes utilgivelige klimaløgne om, at afbrændingen af fossile brændstoffer ikke kunne kædes sammen med temperaturstigningerne, som de begyndte at udbrede i 1980’erne, til vores egen danske kødindustri og deres manipulerende kampagner.

Danish Crown forsøgte for et lille års tid siden med den største reklamekampagne, de nogensinde har lavet, at brande sig med »klimakontrolleret gris« og »klimasvin«. Prøv lige at smage på ordet – »klimasvin«. Efterfølgende har selskabet modtaget en del kritik, flere supermarkeder har droppet at sælge kød med deres mærkat på. Men tendensen er vedvarende, og derfor har der også været andre farverige eksempler fra andre virksomheder som Naturmælks »Klimamælk« og energiselskabet OK’s »Klimadiesel«.

Selskaberne kører den slags kampagner for at kunne beholde de sidste små grønne tal på bundlinjen på bekostning af en alt for stor CO2-udledning og alt for mange sørgeligt behandlede køer og grise.

Og de døde dyr vælter ud af skabet. Oksekødskandalen viste os, hvordan kødlobbyen fik bevæget sig helt ind i den ’uafhængige’ forsknings maskinrum på Aarhus Universitet. Sagen blev gravet frem af modige og ihærdige journalister, lobbyen blev taget på fersk gerning, institutlederen blev fyret, rapporten trukket tilbage, og deres manipulation blev modbevist. Men skaden var jo i høj grad stadig sket. Rapporten havde trukket overskrifter i flere uger med et budskab om, at oksekød alligevel ikke var så fy-fy at spise i sammenligning med alt muligt andet.

Hvem visker løgnene ud?

Det, disse selskabers kampagner har til fælles, er, at de manipulerer, men samtidig lykkes de med at sætte en dagsorden, som ikke nødvendigvis visker sig selv ud igen, bare fordi den bliver modbevist af videnskaben eller andre kritiske røster. Vi har alle sammen været vidne til både vellykket og mislykket greenwashing igennem mange år, og det er nok desværre ikke noget, som forsvinder af sig selv, på trods af at det nok hænger mange af os langt ud af halsen.

Jeg mener, at hvis man har råd til at sætte en bevidst og beviseligt manipulerende og klimaskadelig dagsorden, så har man også råd til at hjælpe med at rette op på den igen. Som et minimum for eksempel være sanktioneret til at slette de oprindelige løgne, når disse er blevet afsløret. Og tiden er inde til, at virksomheder skal tvinges til dette.

I USA ser man nu oliegiganterne blive anklaget hårdt for deres udspild af olieløgne. Mange amerikanske borgere og politikere har fået nok af selskabernes omfattende forsøg på vildledninger, og nu forsøges de stillet til ansvar.

Hvornår kan vi håbe på, at dette sker i Danmark? Hvor lang tid skal det være gratis at lyve og manipulere? Vi burde da kollektivt som det mindste kunne forlange, at hvis man har råd til at betale lobbyister, forskere og spindoktorer for at frame og manipulere en dagsorden, så burde man da også have råd til at rydde op efter sig selv og sandhedsvaske fortællingen, når man bliver taget i at lyve.

Her taler jeg jo ikke om at indskrænke ytringsfriheden for almindelige mennesker. Man må jo mene, hvad man vil, og sige det, som man vil. Jeg taler heller ikke om, at vi skal have folk i galgen. Ingen skal i fængsel, ingen skal plettes til på deres straffeattest. Nej, jeg taler om store industrivirksomheders bevidste forsøg på at skævvride borgernes forståelse af klimaforandringer. På at skævvride den kollektive forståelse således, at vi kan fortsætte status quo og business as usual, mens vi langsomt kvæler fremtiden for de næste generationer.

Slut med gratis løgne

Jeg foreslår, at man selv skal betale for at udbedre de bevidste forsøg på skævvridning af sandheden. Greenwashing er jo i bund og grund en slags oplysningskampagne, bare med løgn. Derfor bør afsenderne pålægges at lave en reel oplysningskampagne, altså bare med sandhed. Hvis man har forsøgt at nå bredt i sin kampagne og derfor reklameret i for eksempel den offentlige transport, på sociale medier og i tv, så må sandhedsvaskningen foregå de samme steder, således at man når bredt ud til den samme målgruppe igen.

Hvis dette viser sig for svært at udmåle, så må der jo laves en klimabødekasse, hvorfra pengene kan bruges på reelt grønne initiativer. En ting er sikkert, og det er, at der snart skal nogle sanktionsmuligheder på banen, som kan danne præcedens for, at alle med en lille klimaløgn i maven vil tænke sig om en ekstra gang eller to, før de forsøger at vildlede offentligheden.

Klima-, energi- og forsyningsministeren burde nedsætte et råd bestående af uafhængige klimaforskere, videnskabsteoretikere, statistikere og jurister fra vores forskellige universiteter og lade dem gennemlæse, vurdere og udtale sig om forskellige rapporter og kampagner fra de CO2-tunge industrier. Rådet kunne så vurdere, om sagen skulle sendes videre til en klimadomstol, som kunne beslutte, hvorvidt der skulle sanktioneres således, at skævvriderne blev dømt til at rydde op efter sig selv.

Kristoffer Holm er bysociolog og bygningssnedkerlærling

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fint skrevet. Godt at skabe opmærksomhed på et mere og mere udbredt problem.

erik pedersen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Karin Gottenborg anbefalede denne kommentar
Karin Gottenborg

Helt enig - men måske skulle man starte med statens greenwashing: Afbrænding af biomasse er ikke CO2 neutral og burde ikke tælles med i det grønne regnskab, og hybridbiler er ikke specielt grønne, så de burde ikke have tilskud.

Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, jens christian jacobsen, erik pedersen, Torben Skov, Carsten Munk, Kim Houmøller, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Michaelsen

Hørt!

Godt og logisk forslag, Kristoffer Holm. Formentlig også nemt at håndtere. Men du er jo også håndværker. (;-)]