Læserbrev

Ministre bør ikke kunne undslippe retsforfølgelse, hvis de blot undskylder eller går af

Retsforfølgelse må ikke afgøres af et enten blåt eller rødt flertal. I det hele taget bør man ikke kunne slippe for at blive tiltalt med en eventuel fængselsstraf til følge, hvis man som minister blot vælger at gå af eller lignende. Det er en skamplet, der kræver revision, så vi sikrer de demokratiske værdier, skriver fuldmægtig Jakob Poulsen i dette debatindlæg
Debat
28. december 2021

Det er min påstand, at mange ministre gennem tiden har overtrådt ministeransvarlighedsloven, selv om det stort set aldrig har ført til en rigsretssag eller en kommission, der skulle undersøge, om der var grundlag for en rigsretssag.

Hvis regeringen eller ministeren selv enten vælger at forlade Folketinget, siger undskyld, eller et flertal i folketinget udtrykker misbilligelse og måske giver en næse, så hverken kræves eller rejses der en rigsretssag.

På den måde bliver ulovligheden pludselig i orden. Det skete eksempelvis, da Morten Bødskov overtrådte ministeransvarlighedsloven og talte usandt over for Folketinget, hvor den eneste konsekvens var, at han fratrådte som minister.

Man bør ikke kunne slippe for at blive tiltalt med en eventuel fængselsstraf til følge, hvis man som minister blot vælger at gå af eller lignende. Hvis en virksomhedsleder begår noget strafbart, ønsker man vel ikke, at anklagemyndigheden frafalder tiltalen, fordi virksomhedslederen selv vælger at fratræde sin stilling.

Derudover kan nedsættelsen af en kommission afhænge af, om der er rødt eller blåt flertal i Folketinget. Det er problematisk, at det kan afgøre, om man undersøger, hvorvidt ministeransvarlighedsloven kan være overtrådt, og om en rigsretssag dernæst kan rejses.

Det har været tilfældet med Inger Støjberg, hvor blå blok ikke ville nedsætte en kommission, da de havde flertallet i folketinget. Ligeledes oplever vi det med Trine Bramsen, hvor rød blok ikke vil nedsætte en kommission, selv om der er rejst mistanke om, at hun har overtrådt ministeransvarlighedsloven i FE-sagen. Det kan give indtrykket af, at processen, eller mangel på samme, kan være for politisk bestemt.

De politiske partier bør revidere processen, så den følger samme principper, som når for eksempel anklagemyndigheden vurderer, om en borger har overtrådt loven.

Jeg noterer mig flere i den offentlige debat, der anser dommen som en sejr for demokratiet og de danske værdier. Det kan man godt argumentere for isoleret set, men selve processen er en skamplet på netop de danske demokratiske værdier og demokrati.

Alle burde være lige for loven, også ministeransvarlighedsloven, men det er ikke tilfældet i Danmark.

Jakob Poulsen er fuldmægtig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja! var folketingsflertallet ikke skiftet ved valget i 2019, var der ikke blevet nedsat en Instrukskommision og Inger Støjberg var aldrig endt i rigsretten.
Efter et nyt valg 4 år senere var hun sandsynligvis sluppet helt af krogen p.g.a. forældelse.

Peter Meyling, Inge Lehmann, Poul Erik Pedersen, Bjarne Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Se venligst i ministeransvarsloven der er ansvaret placeret:

Højesterets dommer Peter Christensen har samlet argumenter, der kan lede til rigsretssag her i syv punkter:
1:
Der skal være sket noget ulovligt
Det kan forekomme banalt, men pointen her er, at det skal være overvejende sandsynligt, at en rigsretssag også vil føre til en dom.
2:
Er det alvorligt?
Ministerens forbrydelse skal være grov – Folketinget undlod således i 1993 at rejse tiltale mod Poul Schlüter, selv om rapporten om Tamilsagen beskrev, at han havde misinformeret Folketinget.
3:
Er det banalt?
For flere partier indgik det i overvejelserne, om den potentielle straf stod mål med det store apparat, som en rigsretssag er.
4:
Er der allerede faldet straf?
Det kan tale imod en rigsret, hvis der allerede er faldet et politisk ansvar, for eksempel ved at en minister er gået af i utide. Igen var det en del af begrundelsen for at droppe tiltale mod Poul Schlüter, at han var gået af den dag, Tamilrapporten blev lagt frem.
5:
Er det undersøgt?
”Klare konklusioner fra en undersøgelsesret om begåede retsbrud taler for, at der bør rejses en rigsretssag,
der kan foretage den endelige placering af det retlige ansvar”, hedder det i doktordisputatsen.
6:
Fokuser på det vigtigste
En tiltale bør begrænses til selve den ulovlige handling. Erik Ninn-Hansen blev ikke tiltalt for at vildlede hverken ombudsmanden eller Folketinget, selv om Tamilrapporten pegede på begge dele.
7:

Har andre gjort det samme?
En minister bør ikke tiltales for noget, som andre er sluppet afsted med.

Bedste hilsen.
Leif Tullberg..

Hans Ditlev Nissen, Inge Lehmann og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

@Leif Tullberg
Tusind tak for en meget interessant gennemgang af de aktuelle vilkår for at holde politikere ansvarlige i forhold til de love, de selv har vedtaget.

Jeg må sige, at jeg ikke er blevet beroliget. Især dit pkt. 7: »En minister bør ikke tiltales for noget, som andre er sluppet afsted med« giver mig foruroligende syner af en snebold, der bare vokser og vokser.

@Jacob Poulsen
Tak for at dele dine tanker. Der er faktisk stillet er borgerforslag om etablering af en forfatningsdomstol: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-09423

Med sådan en instans ville ministres overtrædelser af loven være underlagt (jeg tror det hedder) »offentlig påtale«, dvs. at der ikke behøver at foreligge en anmeldelse (i dette tilfælde et folketingsflertal), for at sagen skal efterforskes.

Det ville jo være nærliggende, at lade Ombudsmanden lede en sådan efterforskningsenhed.

Poul Erik Pedersen

Ove Junne 10.17.
Man kan ikke direkte læse ud af forslaget, hvorledes selve forfatningsdomstolen skal forankres i det allerede eksisterende politiske og juridiske system. Men jeg tænker på om ikke en sådan domstol, for at sikre den størst mulig demokratisk legitimitet, nødvendigvis måtte have hjemmel i grundloven?
Givet at det er så forbandet svært at få vedtaget ændringer i den danske grundlov, den er ikke blevet revideret siden 1953, kunne man godt frygte at det vil have lange udsigter med at få etableret en forfatningsdomstol.
Man kan påpege at problemet ligger et andet sted, i selve det politiske system: nemlig at skiftende statsministre til tider har haft svært ved at orientere sig efter et moralsk kompas, hvor hensynet til lov og ret står over de magtpolitiske hensyn. Med tanke på den just overståede rigsretssag: at forløbet blev så langt, inden der faldt en endelig dom i sagen, skyldes jo i høj grad en statsminister der ikke skar igennem og forlangte en redegørelse for det juridisk holdbare i hans ministers handlinger. Herefter havde det været ret let, for ham, at indkalde ministeren til en kammeratlig samtale hvor han utvetydigt havde forlangt at hun rettede ind - alternativt gik af!

På et mere generelt niveau: når talen er om en evt. borgerlig regerings tilbagevenden til magten, så burde det være uomgængeligt at de ansvarlige ledere af de borgerlige partier, en gang for alle, tilkendegav at lov er lov og lov, naturligvis, skal holdes. Dette uanset hvilket ressortområde, der er tale om. Herunder naturligvis de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig. Det ville være interessant med en sådan tilkendegivelse, idet vi så ville få klarhed over om en evt. borgerlig regering i det hele taget ville være regeringsduelig - taget i betragtning at den skulle have parlamentarisk støtte fra både Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti. Som påpeget i dagens ene leder: dette sætter Radikale Venstres senere udmeldinger i reilief!

mvh. poul.

Ove Junne, Eva Schwanenflügel og Morten Wieth anbefalede denne kommentar

I øjeblikket har vi en justitsmininister der bryder ministeransvarlighedsloven ved at bryde EU´s logningsdirektiv.
Han slipper afsted med det fordi V og K bakker det op.
De har nemlig selv brudt den samme lov.
Der er generelt en meget lav moral blandt de gamle magtpartier.

Meget ofte holder de hånden over hinanden ad hensyn til egne interesser.
Vi så det samme i sagen mod Støjberg,hvor S lige fik pillet ud af anklageskriftet at hun havde løjet overfor folketinget.
Det kunne jo ramme dem selv.

Skal dette problem løses så er der kun en ting at gøre: Lad være med at stemme på S,V eller K: