Læserbrev

Det er et misforstået hensyn, når Sundhedsplatformen spørger om kønsidentitet

I appen ’Min SP’ skal man angive sin kønsidentitet. Men kønsidentiteten har ikke noget at gøre med medicinsk behandling. Det har til gengæld det biologiske køn. Derfor bør appen have to separate kønskategorier: kønsidentitet og biologisk køn, skriver pensionist Anne Margrete Berg
Debat
7. december 2021

Forleden blev jeg anmodet om at opdatere i app’en Min SP – Sundhedsportalen for patienter. I opdateringen skulle jeg udfylde feltet »kønsidentitet«. Her kunne jeg markere en af følgende muligheder: andet, ikkebinær, kvinde, mand, transkønnet kvinde/mand-til-kvinde, transkønnet mand/kvinde-til-mand og ønsker ikke at oplyse (et udvalgt antal identiteter i forhold i de mange, som ofte fremføres). Jeg undrede mig. For jeg har ikke en kønsidentitet. Jeg har et køn. Jeg er biologisk kvinde og lesbisk. Og så er jeg mig – et mig med mange identiteter. Køn og kønsidentitet er vel ikke det samme?

Hvordan påvirker kønsidentiteter medicinsk behandling? Hvilken betydning for medicinsk behandling har det at være nonbinær? Vi ved, at det kan være livsvigtigt at skelne mellem den medicinske behandling, en kvinde og en mand modtager, det vil sige at skelne mellem biologiske køn. Det kan også have betydning for transpersoner. At have et biologisk og fysiologisk køn kan da ikke sidestilles med sociale identiteter som lønarbejder, bornholmer, homoseksuel eller spejder.

Har minoriserede ikke også en fysiologi, som har krav på korrekt behandling? Handler det i medicinsk sammenhæng ikke om, at man enten er biologisk kvinde eller biologisk mand – med skyldigt hensyn til de transkønnedes særlige behov? Vi har alle en biologi, som i medicinsk forstand, er helt vital.

Da jeg forsøgte at gøre de ansvarlige for portalen opmærksom på dette, fik jeg at vide, at de respekterer mit synspunkt, »men ikke ændrer systemet baseret på personlige holdninger«. De kalder med andre ord biologisk og fysiologisk køn en personlig holdning. Hvilke medicinske følger kan det få, hvis vi får en forkert behandling, der tager et velment, men misforstået hensyn til en identitetskamp og ikke tydeligt nok tager udgangspunkt i vores biologiske køn?

Alle har ret til den korrekte sundhedsmæssige behandling. Derfor anbefaler jeg, at appen får to punkter: en liste til afkrydsning af biologisk køn og en liste til kønsidentitet – det sidste kan være en frivillig sag.

Anne Margrete Berg er pensionist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skribenten burde overveje, hvorfor der ikke er mulighed for at ændre sit biologiske køn via appen. Mit eget bud er, at det allerede kendes af hospitalsvæsnet, og det vil være uansvarligt at lade folk ændre en basal forudsætning for deres behandling ved at krydse noget af i en app. Især når der er mulighed for at vælge 'ønsker ikke at oplyse'. Altså er det mest af alt et høflighedsspørgsmål. Måske bliver der også lavet lidt statistik på det.

Min anbefaling er, at skribenten til en anden gang lader være med at skrive et læserbrev, når vedkommende bliver spurgt om kønsidentitet.

Mh. en ciskønnet mand.

David Zennaro og Maya Kathrine Andersen anbefalede denne kommentar
Maya Kathrine Andersen

Angivelse af kønsidentitet kan være afgørende for at man af lægen bliver modtaget med respekt for ens identitet. I dit tilfælde har du også en kønsidentitet og den virker du vant til ikke bliver misforstået af lægerne. I andres tilfælde bliver den misforstået og derfor kan det være en hjælpende hånd at det eksplecit står angivet. Af samme grund er der også en del steder hvor man efterhånden angiver ens foretrukne pronominer(han, hun, hen, de m.fl.), da de ikke altid er indlysende. På den måde viser f.eks. sundhedssystemet respekt for alle i sundhedssystemet og ikke blot dem der passer ind i vores normer.

Mht. biologisk køn så kan der være en idé i at gå over til at vurdere ens behandling ud fra det kan måle i det område man skal arbejde og ikke blot kigge på en overfladisk kønsmarkør som langt fra siger alt om den unikke krop. Et eksempel kan være at man ikke skal fjerne en livmoder hvis den ikke er der, hvor man hvis man gik frem efter en kønsmarkør måske gik ud fra at den bare var der. Det var et meget simpelt eksempel, men blot for at forklare princippet i at have fokus på det enkelte menneske i stedet for normer.

Birgitte Gøtzsche

Det lader til at Maya Kathrine Andersen ikke er klar over hvor væsentlig forskellen på kvinder og mænd er i medicinsk sammenhæng. Det kan ikke affærdiges som "en norm".