Læserbrev

Nedlæg det diskriminerende indfødsretsudvalg, og lad ministeren tage ansvaret for sagerne

Efter at Marie Krarup (DF) som formand for Indfødsretsudvalget har erkendt den diskrimination, der foregår, er det på høje tid at nedlægge udvalget. I stedet skal udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) tage ansvaret for indfødsretssagerne på sig og sikre, at vi ikke bryder adskillige love, herunder grundloven, skriver indfødsretsordfører for De Radikale, Susan Kronborg, i dette debatindlæg
Debat
30. december 2021

Vi kan nu forstå, at der foregår forskelsbehandling i det tavshedsbelagte indfødsretsudvalg. Formanden for udvalget, Marie Krarup, har nemlig åbent erklæret, at DF stemmer nej til personer fra muslimske lande, når de søger om dispensation til statsborgerskab.

Det betyder, at vi i De Radikale endelig kan kritisere den diskriminerende praksis, som Dansk Folkeparti udøver.

Indledningsvis vil jeg slå fast, at de dispensationssager, som forelægges for indfødsretsudvalget, typisk vedrører handicap eller er sager om færdselsbøder. 

Man spørger sig selv, hvordan vi er endt i det fuldtonede vanvid, som foregår i det tavshedsbelagte udvalg. Jamen, det er meget simpelt. Selve det, at vi accepterer et udvalg bestående af politikere, vil så sikkert som amen i kirken resultere i subjektive afgørelser.

Det er derfor kun positivt, at formanden for udvalget, Marie Krarup, helt åbent deklarerer, at Dansk Folkeparti stemmer subjektivt.

Nu forventer jeg, at Folketinget træder i karakter og beslutter, at vi selvfølgelig ikke kan acceptere, at der den ene dag gives afslag, når en handicappet fra et MENAP-land ansøger, og den næste dag gives dispensation i en helt tilsvarende sag, hvor den handicappede eksempelvis kommer fra England.

Vi bliver nødt til at nedlægge det politiske udvalg og i stedet lade udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye tage ansvaret for indfødsretssagerne på sig.

Det skyldes ikke kun hensynet til Statsborgerretskonventionens artikel 5 om, at regler vedrørende statsborgerret ikke må forskelsbehandle på baggrund af køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse. Det er forhåbentlig også sådan, at vi ikke ønsker at være en nation, som tillader diskrimination.

Og bortset fra den lille detalje med en konvention, vi selv har tiltrådt, skulle vi måske forsøge at rette os efter grundloven, der i paragraf 44 forbyder et frit skøn. Når medlemmer af udvalget ikke ønsker at give statsborgerskab til muslimer, viser det med al ønskelig tydelighed, at Indfødsretsudvalget som institution er i strid med grundloven.

For en retsstat som den danske må løsningen ikke være, at vi placerer disse afgørelser i et udvalg bestående af politikere. Det er særligt vigtigt i erkendelse af, at nogle politikere ikke behandler ligeartede tilfælde ens, og andre ønsker at diskriminere, ligesom at endnu flere politikere afgør deres vurdering efter usaglige hensyn.

Susan Kronborg er indfødsretsordfører for Radikale Venstre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære Susan Kronborg

Tak for dit indlæg og for denne debat om grundloven i forhold til indfødsret, som du startede ved 3. behandlingen af det seneste lovforslag om indfødsrets meddelelse.

På det første lovforslag om meddelelse af indfødsret i Rigsdagen i 1850 blev de 10 ansøgere allerede dengang anset for at være et ikke ringe antal af indenrigsministeren, som fandt det rigtigst at henvise forslaget til behandling i et udvalg, inden det blev behandlet i Rigsdagen, da forslaget angik ”et ikke ringe Antal forskjellige Personer, med hensyn til hvilke der muligt ville være anledning til at indhente specielle Oplysninger”. Grundtvig foreslog under behandlingen, at man i det mindste opdelte forslaget i to dele. Det skal bemærkes, at grundlovsgiverne på dette tidspunkt stadig levede, men aldrig nogensinde betvivlede eller kritiserede denne fremgangsmåde.

Først 55 år senere, den 21. maj 1905, blev Det Radikale Venstre så stiftet. Indfødsretsudvalget er således 172 år gammelt, imens Det Radikale Venstre snart fylder 117 år. Skal dit indlæg tolkes sådan, at alle partier i Rigsdagen og i Folketinget i 172 år uafbrudt har brudt grundloven, herunder Det Radikale Venstre siden sin stiftelse for snart 117 år siden? Det er en meget alvorlig anklage, hvor du i høj grad inkriminerer dig selv og mange radikale ministre.

Jeg er dog enig med dig i, at de mange lovforslag om indfødsrets meddelelse givetvis er grundlovsstridige. Vores begrundelser er nok forskellige, men det betyder intet, når konklusionen og løsningen er den samme. Løsningen er helt enkel; Folketinget skal blot stoppe med at give udlændinge indfødsret. Jeg ser derfor frem til at Det Radikale Venstre melder sig ud af indfødsretsudvalget, og fremover stemmer imod kommende lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Med venlig hilsen
Peter Jensen