Som teenager tilbragte jeg størstedelen af min fritid på et skateboard, og senere har jeg ofte tænkt over, hvilken betydning det har haft for mig at have tilbragt min tidlige ungdom i 00’ernes skateboardmiljø. Noget af bedste, jeg lærte i skateboardsubkulturen, var en mangel på respekt for privat ejendom og for de autoriteter, der har til opgave at beskytte den. Her tænker jeg ikke på almindelige menneskers ejendele, men på eksempelvis de kontor- og industriejendomme, vi skatede ved. Som skater lærer man hurtigt at hoppe over et hegn og trænge ind på private områder i jagten på gode skatespots, ligesom man også vænner sig til at stikke af fra pansere og private vagter.
Sådan en respektløshed bør man værne om, for privat ejendom udgør i dag en af de største forhindringer for menneskelig frihed og sikkerhed. Problemet er selvfølgelig ikke almindelige menneskers ejerskab over normale livsfornødenheder, men det private ejerskab til samfundets fælles livsgrundlag – især til jorden og alle dens livsvigtige ressourcer – og til den rigdom, som kontrollen over dette grundlag gør det muligt at akkumulere.
Gift i jorden
Der er noget grundlæggende absurd og uretfærdigt ved, at individer og virksomheder kan eje noget, der udgør en del af menneskehedens fælles naturgrundlag. Ejendomsret er et resultat af, at det på et tidspunkt i historien er lykkedes nogen at mobilisere den fornødne magt til at opretholde den eksklusive kontrol over en ressource – og sådan en tilegnelse bliver ikke den mindste smule mere retfærdig af at blive arvet og handlet ned gennem generationer i hundredvis af år.
Privat ejendomsret betyder, at staten garanterer, at et juridisk subjekt selv kan bestemme, hvad den pågældende ejendom må bruges til. I realiteten er ejendomsretten for det meste indskrænket af lovgivning, således at man eksempelvis ikke må bygge hvad som helst på sin jord eller bruge den som losseplads for giftaffald. Problemet er imidlertid, at det økonomiske system, vi har været underlagt de seneste par hundrede år, ikke blot tolererer, men er bygget op omkring én bestemt brug af ejendom, der er lige så absurd og skadelig som at hælde gift i jorden, nemlig at tjene penge.
Masseekspropriation
Centraliseringen af kontrollen over vores fælles livsgrundlag i hænderne på en overklasse, der gennem markedsmekanismernes abstrakte magt tvinger hinanden til udelukkende at adlyde profitmaksimeringens logik, er ikke blot en af de vigtigste årsager til fattigdom, ufrihed og lidelse over hele verden; det er også den primære årsag til den globale opvarmning. Den evigt stigende udledning af CO₂ er et resultat af den omstændighed, at de vigtigste økonomiske beslutninger i kapitalistiske samfund er overladt til private aktører, der er frie til at bruge deres ejendom til at tjene penge ved eksempelvis at udvinde eller forbruge fossile brændstoffer. Kampen mod privat ejendom er akut; hvis vi skal afværge en yderligere eskalering af klimakrisen, må vi iværksætte en omfattende bølge af ekspropriationer. »Ellers vil ejendom koste os Jorden«, som den svenske økomarxist Andreas Malm skriver i bogen Sådan sprænger man en rørledning i luften, hvor han opfordrer klimabevægelsen til at indoptage den intelligente brug af sabotage i sit taktiske arsenal.
Jorden tilhører ingen, eller den tilhører alle, og en demokratisk forvaltning af vores fælles livsgrundlag – også kendt som kommunisme – er den eneste meningsfulde politiske konsekvens af denne indsigt. Tiden er inde til masseekspropriation, og indtil vi for alvor kommer i sving, kan vi jo øve os. Hermed et forslag til et nytårsforsæt: Lad os opsøge og opdyrke fællesskaber, hvor vi kan øve os i at ekspropriere – der bliver brug for det, og det bliver sjovt. Som en flok amerikanske studerende skrev under en universitetsbesættelse for nogle år siden: »Vi oplevede den rene glæde, hvormed de studerende overtog universitetets centraladministration og gjorde den til deres sted. (…) Vi iværksatte en reel, materialiseret ligegyldighed over for administrativ ejendom, og den spredte sig som ringe gennem vores medstuderendes sind. Lad os ikke glemme, at formålet med en bevægelse ikke bare er at opføre en række symbolske begivenheder, men at ændre dens deltagere, deres forhold til hinanden og til de struktureringer af autoritet, der styrer deres liv«.
Søren Mau er filosof og forfatter til bogen Stum tvang.
Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.
Kina er et kommunistisk land - og det forurener derfor ikke, eller hvad?
Hvilket økonomisk system har været det bærende i de lande, der har offentlig velfærd? Hvorfor har stort set alle kommunistiske lande igennem tiden forbudt deres indbyggere at rejse ud af landet? Fortæl mig om et kommunistisk land, hvor der har været frihed for dets indbyggere.
Fælles ejendomsret til jorden kunne også lyde som parole for det gamle retsforbund.
ariette Ulbæk
Hvorfor stiller du spørgsmål om kommunisme... det er måske retoriske spørgsmål, som du selv kan levere svarene på?
Det ville være godt at aflære ejendomsretten, men det er der ikke mange, der har lyst til. Coronaen gav os chancen, men så snart den lettede, smuttede vi tilbage til den gamle livsform.
Søren Mau har desværre ikke en plan for et samfund, der bygger på en fællesskabskultur. Det er ikke nok bare at kræve afhændelse af ejendom. Der skal en indre fornyelse til, og i øjeblikket går strømmen den modsatte vej. Vi burde bygge samfundet op omkring kampen for fremtiden og nedlægge den produktion, der ødelagde den. Der er ingen grund til at tale om ideologi. Vi kan bare nøjes med at gøre det muligt at gå ned i forbrug. I stedet deles der hjælpepakker ud, så det gamle system kan fortsætte med alt dets misbrug af Jordens ressourcer.
LIse Lotte Rahbek
MIne spørgsmål er affødt af, hvad Søren Mau skriver - og nej, mine spørgsmål er ikke retoriske, så jeg vil meget gerne have dem besvaret. Jeg kan have mine svar, men der er andre, der vil svare helt anderledes. Derfor er jeg interesseret i at høre disse svar. Der må være nogle kommunister i blandt Informations læsere, der kan besvare dem.
Søren Mau:
"Jorden tilhører ingen, eller den tilhører alle, og en demokratisk forvaltning af vores fælles livsgrundlag – også kendt som kommunisme – er den eneste meningsfulde politiske konsekvens af denne indsigt." Iflg. debattøren er al elendighed affødt af kapitalismen, som jo i bund og grund kun er en økonomisk styreform, der er baseret på privat ejendomsret over produktionsmidlerne. Og vær så sød at fortælle mig om de stater, der har veludbyggede velfærdssamfund og frihed, og som er bygget op på andre økonomiske systemer. Jeg kender umiddelbart ingen, men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er nogen.
Marietta
" Iflg. debattøren er al elendighed affødt af kapitalismen, som jo i bund og grund kun er en økonomisk styreform, der er baseret på privat ejendomsret over produktionsmidlerne."
Hvis du med produktionsmidlerne mener naturressorcerne som f.eks jord og vand, så er jeg enig med Søren Mau i, at det er helt hen i vejret at enkeltpersoner og dynastier kan sætte sig på jord og vand, som er livsgrundlag for alt liv på kloden.
Kommunistiske samfund har jeg intet forhold til. Så vidt jeg ved, er det aldrig rigtig lykkedes. Det betyder jo ikke at alle ideerne er dårlige. Så vidt jeg ved er de liberale samfund heller aldrig lykkedes helt igennem med, at alle borgere er sin egen lykkes smede.
I så fald fandtes der jo ikke muligheder for at arve sin formue og have et bedre udgangspunkt end naboens børn.
Ups, undskyld, Mariette Ulbæk, jeg fik tastet dit navn forkert.
Mariette Ulbæk:: Vi kan jo også bare tilstå, at ingen af ideologierne er lykkedes. Hvis den sejrende liberalisme får lov at fortsætte, er det snart ude med os. Ingen vil overleve en fortsat temperaturstigning, så liberalismen, der bare vil have mer og mer, vil sejre sig selv ihjel, og det samme gælder socialdemokratismen.
Vi har ikke den politiske ansvarsfølelse, der sætter os ned i forbrug og får os til at forstå os selv som en del af naturen og ikke over den. Det er der, vi skal begynde nu.
Ja, ret irriterende, når fx skatere fylder for hensynsløst meget - på offentlige pladser - så vi må sejle vores barnevogn med hjertet oppe i halsen. Og ret irriterende når fx staten og private byggematadorer fylder midt i naturen og midt i vores udsigt og alt for tæt på os. Og når fx rige mennesker har alt for meget privat ejendom og ret. Vejen frem er fx naturfredninger, dedikerede baner til skatere. Og et indskærpet forbud mod at dispensere fra kommuneplaner og lokalplaner i tide og utide.
Jeg syntes, det er synd, at de reelle problemer der beskrives i artiklen, garneres med så elendige løsningsforslag der får en til at tænke på Pol Pot, Jim Jones og Taliban. Man kan ikke sprænge sig til et stabilt solidarisk samfund. Der kommer intet godt ud af aktivistisk vold, specielt ikke hvis der mangler nogle voksne med en lidt mindre rødglødende samfundsplan. Hvis Sørens "plan" blev udført, ville jeg tro, at de ressourcesvage ret hurtigt gik en krank skæbne i møde, mens de ressourcestærke ville vinde mere magt end de allerede har, dog i et fattigere samfund.
Lad os hellere diskutere hvorledes vi nedsætter vores forbrug, skaber fælleskaber, indretter samfundet så alle får et ejerskab, laver love der begrænser de værste effekter af kapitalismen, modgår kapitalkoncentrater, opdeler monopoler, fordeler bedre osv.
NB Det var i Danmark Danfoss opfandt radiatortermostaten, i Sovjetunionen havde man ingen ventiler på radiatorne; man åbnede bare vinduerne når det blev for varmt
Rent praktisk ødelægger ideen om 'ejendom', men især den immaterielle, perspektivet på skabelse og innovation: der skal investeres værdi af opsparede ressourcer, før man kan finansiere udførelsen af noget nyt; men det er jo grundlæggende et forkert perspektiv, der er ingen sammenhæng imellem de forskellige produktive domæner.
Det er et ret godt trekløver, Inf. har i Eskild Halberg, Pelle Dragsted og Søren Mau. Det kunne være spændende, hvis de kunne samle venstrefløjen. Ved kommunalvalget gik det ret godt for EL, så det må der også kunne komme noget ud af.
Mht. ejendomsretten er det tilladt at sælge Danmark i småbidder, godbidder til fremmede investorer. Hvor er Gud, konge og fædrelandssegmentet blevet af. Her er det nødvendigt for EL at være national, inden det bedste ryger over bord.
Rustvogne bør udstyres med trailer-krog, så de rige besiddere kunne få alt deres habengut med i graven. Så bliver alle tilbageværende også mere lige, med tiden!
@Mariette Ulbæk
Ejendomsretten er en eksklusionsmekanisme, som sikrer dem, der har den, og dem, der nyder godt af den.
Derfor er det forkert at mennesker kan gemme sig bag f.eks. en virksomhedskonstruktion og samtidig udbytte, udnytte og forurene mv uden at det har nogle særlige konsekvenser for deres ejendomsret eller pengepung.
I øvrigt er juridisk ejendomsret en menneskelig (samfunds)konstruktion og første skridt for at vurdere den kritisk og evt finde på noget andet er jo objektivt at starte en samtale om den og dens konsekvenser for mennesker.
Dertil kan det hjælpe at forstørre sit udsyn og udfordre fastlåste tankegange.
PS:
Det er selvfølgelig en legitim tanke, at synes at de, der har alt mere end rigeligt skal gives mere og at de, der ikke har nok skal gives mindre og at førstnævnte gruppe skal have hals- og håndsret over sidstnævntes liv, levned og tid.
Den tanke er jeg så bare ikke tilhænger af
@Tom Pedersen @Mariette Guldbæk
Alternativet er lige for næsen af jer. Det hedder Nordisk Socialisme.
De nordiske lande er ikke kapitalistiske systemer, især ikke hvis vi går nogle årtier tilbage til socialdemokraternes storhedstid. Vi har et system som er blanding af kapitalisme og "demokratisk socialisme" - ejerskab og adgang som ikke er baseret på markedslogik.
Uddannelsessystemet er ikke kapitalistisk.
Sundhedssystemet er ikke kapitalistisk.
Bibliotekerne er ikke kapitalistiske.
Boligforeningerne er ikke kapitalistiske.
Brugsforeningerne, andelsmejerierne er heller ikke kapitalistiske. På trods af at de opererer på et marked, er de ikke ejet af hverken privatpersoner eller investeringsfonde.
Det samme gælder de mange realkredit og forsikringsforeninger, der også er medlemsejede.
Hvad vi har brug for er simpelthen at forstærke og udvikle vores eksisterende alternativ til kapitalisme. At gøre det modsatte af ny-liberalisterne. Altså at tilbagerulle privatisering, og af-privatisere endnu flere sektorer.
Læs Pelle Dragsteds udmærkede bog "Nordisk Socialisme" for mere info.
"Jorden tilhører ingen, eller den tilhører alle"
Slut med landegrænser og indkig i en ny verden, hvor alle kan og må bevæge sig hvor som helst :-)
Jeg ved godt, at jeg er i absolut mindretal i dette forum, men kommer alligevel med et par indspark, selv om jeg ved, at jeg vil blive korrekset af personer med de "rette" meninger. Apropos klimaet, kan jeg af kommentarerne se, at der ikke af nogen af jer, der fx er agerbrugere. Var I det, ville I have vidst, hvordan naturen hele tiden forandrer sig. Der er intet nyt i, at tørke og nedbør ødelægger høsten. Sådan har det været i tusinder af år. Der kendte man så ikke til begrebet klimaforandringer og kunne således ikke give dem skylden. I historiens løb er riger gået til grunde pga. klimaforandringer. Tager man til Højer kan man se, at for flere hundrede år siden havde højere oversvømmelsesvandstande, end vi har nu. Temperaturen har været højere rundt omkring, end de er nu. Dermed ikke være sagt, at forbruget ikke skal dæmpes og befolkningstilvæksten begrænses.
En anden ting er, at det heller ikke ud til, at der er mange, der er selvstændige i Informations læserskare. I dag er der vist ikke nogen arbejdsgivere, der har hals- og håndsret over deres ansatte. Har kendskab til flere selvstændige, der har opsagt deres ansatte for selv at udføre arbejdet, da der var overordentligt meget fx administrativt arbejde med at have ansatte, og ansatte er faktisk temmeligt godt beskyttet af love og regler.
Det lader også til, at mange laver en absolut betragtning, når de ser på, hvad folk har. Hvorfor er der ingen, der tænker på, hvad der ligger af arbejde i at have opnået, det de har? Der er mange, der ikke er kommet sovende til det. Hvorfor går I ikke selv i gang? Eller er det nødvendigt, at det er staten, der skal tage initiativet? Og hvem er staten i dette tilfælde - hvem er det, der skal sidde og bestemme, hvad du og jeg skal gøre? Er magthaverne bedre til at tage beslutninger, end du og jeg er? I hader kapitalismen - den har ødelagt jorden siger I. Den har da vist og været medvirkende til at skabe velfærdsstaten. Med hensyn til klimaet, så ser det ud til, at der generelt er konsensus om, at hvis man har et kommunistisk samfund, så vil der ingen forurening være. Kina - et såkaldt kommunistisk land, er så vidt vides storleverandør af CO2-udledning. Opskrift på 0 forurening: spis vindfrikadeller, gå nøgen og træk vejret så lidt som muligt:-).
@Tom Pedersen
Hvis nu du kigger ud i verden i dag og i forne tider finder du flere eksempler på diktaturer, og hvad du ellers nævner, der ikke har noget med hverken kommunisme eller socialisme at gøre.
Din politiske papegøje gentager blot en floskel den har lært udenad og det bliver ikke mere sandt af at blive gentaget endnu en gang.
Carl Henrik Nielsen
Må jeg som georgist undskyld tillade mig rette dig for dine ret store fejl opfattelser af hvad Retsforbundets politik faktisk er. For den støtter faktisk den private ejendomsret med stor og massiv støtte..
Vi georgister ønsker fuld grundskyld. Hvilket er den fulde pris på jorden opkrævet i en årlig afgift Mens man afgjort har egendoms retten.
Dette er en gigantiske forskel på georgismen og maxismen. Det har aldrig for os georgister handlet om egendoms retten ja Søren mau udstiller faktisk hvor svag og stupid at maxismen er, med sit indlæg om ekspropriation. Som georgist ekspropriere jeg intet... Ejerskabet er stadigvæk hvor det er
på private hænder, man betaler bare for jordens jordrente stigninger gennem at jorden har nået sin nytteværdi med fuld grundskyld.
Og dette er en ret afgørende forskel på Karl Marx og Henry George.
Information er gået i maxistisk Selvsving.. og ser ikke skoven af TOTALITÆRT vandvid for bare træer i maxismen.
johnny volke
"Ejendomsretten er en eksklusionsmekanisme, som sikrer dem, der har den, og dem, der nyder godt af den."
Og precist derfor ønsker jeg som georgist fuld grundskyld som der sikre alle har lige adgang til resursene i samfundet.
Forskeren er at Karl Marx mål kan kun opnås i en voldelig revolution, så kræver min løsning et politisk flertal der reformere vores skatte system altså kan man med reformer og kompromis nå en del af målet med min løsning mens Karl Marx maxismen er kompromisløs og derfor ikke ret anvendelig i en politisk debat.
Georgismen er langt stærkere og mere realistisk at gennemføre end maxismen.
For vores georgistisk løfte er enkelt. hvad du skaber tilhøre dig og hvad jer skaber tilhøre mig . Hvad vi skaber i fællesskab tilhøre os alle ... Ja det tiltaler den menneskelige natur langt mere end kommunistisk vandvid
Jeg kan ikke rigtig se ideen med at skulle tage rundt og pisse industrizoner eller endog parcelhusterritorier af som et nytårsforsæt (her skulle graffitimalerne i stedet for S-tog for længst have valgt storbyens privatbiler).
Derimod vil jeg seriøst foreslå et mere hensigtsmæssigt startsted: at besøge et eller flere økosamfund (evt. større bofællesskaber), hvor der allerede findes en form for deleøkonomi og nok et mere nuanceret syn på ejendomsret.
Find her et godt udsigtspunkt og spørg dig selv, om denne livsstil ville være attraktiv for dig (og/eller din familie) om fx 2, 5 eller 10 år. En undersøgelse dedikeret til COP15 i 2009 viste, at beboere i tre større økosamfund havde 60-70 % mindre CO2-udledning end gennemsnitsdanskeren. Det nytter altså.
De færreste har dog viden om denne og nyere undersøgelser, der også tyder på en højere grad af tilfredshed i et økosamfund.
Derfor kan vi lige så godt se i øjnene, at fremtidens bæredygtige livsform må befinde sig på et økologisk fodaftryk, der ligger et sted mellem Indiens befolknings og et velorganiseret flexitarisk økosamfund (uden flyvebehov). Her vil man nemlig kunne komme ned på det, der svarer til EEN jordklodes kapacitet - i stedet for de 4½ kloder Danmark fortsat ligger på.
I løbet af et par generationer kunne denne livsform da udmærket have et potentiale på 20-30 % af befolkningen, hvis den blev befordret og ikke modarbejdet, i stedet for den næsten usynlige promille, vi ligger på nu.
Desværre tror jeg ikke, at Søren Mau kan sælge sin masseekspropriation med kommunisme som ideologi, selvom den kan være tættest på. Der er for mange belastende eksempler på totalitære slavesamfund, vi kommer til at få associationer til. Så nye begreber må komme på banen.
En sociokratisk (fremfor demokratisk) besluttet fordeling af overskud og gradvis "frigjort ejendom", kommer vi nok ikke udenom, hvis noget nyt skal kunne lykkes. En proces der allerede er startet nedefra og breder sig globalt i fx permakulturbevægelsen.
I sommers overnattede jeg i et shelter i nogle dage, fordi jeg havde brug for at komme lidt væk. I den forbindelse studsede jeg over ordlyden på skiltet i shelteret, hvor der stod velkommen til "vores skov". For jeg synes, det er indlysende, at man ikke kan eje en skov. Skoven vil være der lang tid efter, at de, der har skrevet skiltet, er væk. I den forbindelse er udtrykket "en privat skov" også interessant at tænke over.
Det er, selvfølgelig, bare en hæften sig ved en speciel ordlyd, men det såkaldt "private" bliver endnu særere, når der f.eks. er tale om en badebro på en ellers offentlig strand, hvor der står, at det kun er medlemmer af en speciel forening, der må anvende den. Det er ikke et tænkt eksempel, men et eksempel fra en strand, jeg også var på i sommers. Jeg ledte efter et lidt fredeligt sted at bade, og jeg troede, at jeg endelig havde fundet det, da mit blik så fangede det skilt og gjorde mig lettere forvirret. Jeg afstod fra at bade fra broen, men jeg er nysgerrig på, hvad der ville være sket, hvis jeg gjorde. Var en eller anden kommet løbende for at fortælle mig, at det er DERES bro?
Med hensyn til begrebet ejerskab er det mit indtryk, at en del mennesker, som netop har arvet en del (er født med en guldske i munden) netop tænker i ejerskab som en slags selvfølge, imens de der enten har måttet kæmpe sig til blot en form for følelse af at eje sig selv, eller i hvert fald ikke har fået noget forærende, ofte tænker, og agerer, som nogen, der skal leje sig ind, ikke kun rent konkret men også i metaforisk, åndelig, forstand. Privilegieblindhed betyder af den grund også, at nogen er blændet af ideen om, at hvad de "har" er noget, som andre uløseligt også gerne vil have, og at det er det, de stræber efter i stedet for at få øje på, at f.eks. en samtaleform er kapret af netop disse, allerede selvetablerede, ejerfornemmelser.
I visse samfund var det ypperste tegn på rigdom, at den rigeste gav så meget som muligt væk, og man kan da også konstatere, at hvis en person ikke kan føle sig rig ved at gå en tur i en skov, imens Solen går ned, så træernes fabelagtige former fremtræder i noget, der minder om ild, så kan personen næppe nogensinde få den indre oplevelse for alvor.
Naturens livsrigdom er uendeligt generøs, og cyklisk, og i det skær ser det altid desperat, og tomt, ud, når nogen synes at leve for at rage til sig, som om de er nødt til at bygge en fæstning omkring deres åbenbart skrøbelige, men, af den grund, store, fede ego.
Der er ingen i et velfungerende samfund, der kan, eller skal, kunne betale sig fra alt. Men det virker netop, som om mange tænker sådan, om sig selv og andre økonomisk rige, mennesker. Og det i sig selv er en form for undertrykkelse af alle.
Hvis man ser Jorden og livet som gaver, er der ikke noget, der er ens eget, men vi har meget at tage vare på. Det er sådan en tanke, vi skal have ind i det politiske liv.
Rune Rasmussen, det græske demokrati lod sig gøre, fordi 'guderne bestemte' - dvs. at en række løbende beslutninger blev afgjort ved lodtrækning mellem alle myndige borgere. Det var også lodtrækning, der afgjorde, hvordan kødet fra offerdyrene blev fordelt til husstandene, og - her kommer det vigtige i denne sammenhæng - hvilken rig slægt, der skulle finansiere de større udskrivninger for bystaten, om det var udrustningen af krigsskibene, hvor borgerne solidarisk fungere so roere, korene til Dionysos- og Apollonfesterne, eller om det var de førnævnte store dyreofre; men fælles var det, at den eneste måde at opnå prestige på for den gamle økonomiske overklasse var at blive udpeget til at finansiere statens aktiviteter.
@Steffen Gliese
Interessant. Tak for den oplysning. Det var jeg ikke klar over.
Det fik mig lige til at tænke på, at jeg for nylig, og gentagne gange, har sagt, at jeg synes, at bibliotekerne er en af de bedste ideer, mennesker nogensinde har fået. Det er forresten også interessant at (begynde at) tænke på, hvorfor biblioteker flere og flere steder også fungerer som en slags forsamlingshuse o.l.
Ideer så som "Library Takeover" vinder også mere og mere frem. Jeg tænker, at det er meget positivt, fordi det peger i retning af mere reelt demokrati, hvor en samtalesalon ikke er forbeholdt dem, der i forvejen har kapret muligheden for samtaler, udveksling af synspunkter etc.
@Steffen. Hvem var så de myndige borgere? Det var IKKE kvinder, så kloge var de dog. Det var heller ikke de unge mænd, da de ingen erfaring havde. Slaver talte ikke med. Det var KUN ældre mænd, der ikke behøvede at arbejde, som havde indsigt nok, der havde stemmeret. Er det ikke i overkanten at kalde det demokrati?
Mariette Ulbæk, tak :-)
Jeg er så én af dem, der mener, at Danmark har den bedst mulige samfundskonstruktion allerede.
Det er på decimalerne, den kan gøres bedre, og det er så de decimaler, vi har vores repræsentative demokrati til hele tiden at forhandle om. For alle er ikke enige om de decimaler.
Jeg mener også, at vi, som borgere er dybt utaknemmelige. For flere år siden opfandt jeg ordet "velfærdsforkælelse" som en god beskrivelse af den utaknemmelighed.
@Martin Sørensen -Hver eneste dag går millioner af mennesker på arbejde, men det de skaber tilhører ikke dem selv og de modtager i almindelighed altid en løn, hvis værdi er mindre, end den værdi de skaber. Selv hvis vi gennemførte Retsforbundets forslag, så ville det ikke forandre den situation.
Hvorfor tror Du, at disse mange millioner helt 'frivilligt' afleverer en (pæn) del af den værdi de skaber? Dumhed, dovenskab eller er der måske en sammenhæng mellem ejendomsret og den ulige fordeling af verdens goder? Kunne der slet og ret være tale om, at nogle i kraft af Deres placering i føde systemet kan påtvinge andre Deres vilje?
@Niels Peter Nielsen - Det er utvivlsomt sandt, at der er alt for mange eksempler på, hvordan socialistiske revolutioner har udviklet sig til totalitære slavesamfund. Det er der mange forklaringer/bortforklaringer på.
Det borgerlige demokratiske samfund opstod heller ikke fiks og færdig (eller uden blodsudgydelser). Det er selvfølgelig ikke sådan, at de socialistiske / kommunistiske bevægelser ikke har lært noget. Bevares, der er da tidslommer som ikke har lært noget. Men de har heldigvis en yderst begrænset tilslutning i Danmark.
Vi skal helt givet have gennemført nogle omfattende ændringer i ejendomsretten. Jeg skal ikke gentage mig selv, men henvise til min kommentar af 11. juni 2021 kl. 22:14
Reference: https://www.information.dk/debat/2021/06/socialisme-blevet-droem-lejligh...
Kapitalismen kan ikke eksistere UDEN et marked. Spørgsmålet er - kan socialismen eksistere MED et marked?
@Steffen Gliese - interessant, at de gamle rige græske familier opnåede prestige ved at finansiere krigsflåder.
Men vi skal såmænd ikke 100 år tilbage for at opleve, at der var prestige i at stå øverst på de offentlige skattelister = bidrage mest til samfundet.
Martin Sørensen,
Undskyld min fejltagelse omkring retsforbundet og ejendomsretten. Jeg troede, åbenbart forkert, at almenvellet skulle eje jorden og at den så var til leje i x antal år, som jeg har set det for ejendomme i England.
Men det synes jeg egentlig kun gør problemet større qua arv og fastsættelse af grundskyld.
@Mariette Ulbæk
Du korrekser udmærket selv med dine "rette" meninger og fred være med det.
Du må så også være åben for andre "rette" modargumenter.
Kommunisme, socialisme og stat er ikke ensbetydende med at det enkelte menneske skal aftvinges sit ansvar eller virkelyst og vente på at initiativer kommer udefra.
Ej heller at vi alle skal være ens og gøre som der bliver beordret.
Det betyder nærmere at mennesker arbejder sammen for i fællesskab at opnå goder, der kommer alle til gode og at alle i udgangspunktet er lige og ligeværdige.
Det bryder kapitalismen stort med, da den kun har øje for de, som har kapital og jo mere kapital, de har, jo mere bliver de belønnet.
Derfor er der heller ingen ligeværdighed, da de som ikke har kapital ikke regnes med.
Dine argumenter virker fortænkte. Det er jo ikke den lille håndværker, der tænkes på, når ordet kapitalisme kommer på banen. Det er store investeringskoncerner som black rock eller amazon, der har så megen magt, penge og indflydelse, så de nærmest kan gøre som de lyster. Eksemplerne fra amazons storlagre rundt om i verden belyser fint, hvordan hals- og håndsret udøves over de ansatte. Og den tendens ses også andre steder.
Desuden er det jo arbejdsgiveren som kan hyre og fyre og lede og fordele. Tror du ikke at den hals- og håndsret over arbejderen har en hvis indvirkning på denne?
Vagn Bro og Rune Rasmussen, jeg glemte det mest indlysende eksempel på, hvad de riges betaling til staten indebar, nemlig selve det demokratiske princip: de to oboler, man modtog for at deltage i de politiske beslutningsprocesser på Folkeforsamlingen, hvilket svarede til, hvad en familie behøvede for sit underhold én dag.
Mht. udrustning af flåden m.m., så var det jo ikke et eget valg, men når man var blevet udtrukket, var man dog fredet i nogle år.
Det er et evigt angreb på det græske demokrati, at det definerede frie borgere som mænd over 18 år med athensk indfødsret; men hele emanciperingen af befolkningen foregik igennem deltagelse i bystatens militær. Det var igennem en omlægning af militærtjenesten, at de lavere klasser fik adgang til at gøre sig politisk gældende. Slaver var ikke, som vi kender det senere, dehumaniserede, de var som regel soldater fra det tabende hold.
Hvad kvinderne angår, er det mere kompliceret: den overleverede litteratur giver os jo portrætter af meget stærke, handlende og velbegavede kvinder. Så der var noget andet på spil, og det andet er formodentlig, at lodtrækning til politiske embeder ville blive en langt mere risikabel affære, fordi de mulige udfaldsrum ville blive for mange, så den balance, der også var tale om, ikke ville kunne opretholdes, for det var nemlig sådan, at hver athensk borger kunne forvente i løbet af sit voksenliv at tjene staten på en udpeget post to gange.
Et skrift, Athenernes Statsforfatning, prætenderer at kritisere den demokratiske forfatning fra et aristokratisk synspunkt, men efter nyere tids opfattelse snarere en skjult hyldest.
@Jørgen Larsen (21:17):
En kombination af ubetinget basisindkomst (borgerløn) og fælleseje af livsgrundlaget vil gøre det vanskeligt at udbytte arbejdskraften.
Og det vil gøre det vanskeligt at indkassere store formuer på fællesskabets bekostning.
Tak til Søren Mau for den velformulerede beskrivelse af menneskehedens grundproblem: Forvaltningen af det fælles livsgrundlag.
Vi har brug for fællesskab i forhold til livsgrundlaget og frihed i forhold til menneskers kreative udfoldelser.
@Jørgen larsen.
nej for mig som georgist er begrebet profit ikke, et fordærvet og uetisk begreb. det som der betyder noget er om man kan få et retfærdigt liv, for de penge man arbejder sig til ved og sælge sin tid.
jeg ønsker ikke et samfund der bygger på planøkonomi, hvor alle er lige fattige. mens jeg naturligvis også mener at den nuværende kapitalistiske model skaber urimelig og unfair, ulighed. men det der er humlen er at det er den NUVÆRENDE model. der findes flere modeller af kapitalisme og liberalisme. mens kommunismen tilbydes i nogenlunde samme forskel af farver som den gamle model T fra Ford kunne leveres med nemlig sort. og kun sort.
i er så besat af tanken om merværdi. at i nærmest gemmer humlen, det store flertal af de mange millioner der går på arbejde elsker og komme hjem og ikke skænke sit arbejde en ærlig tanke, og kapitalismen tilbyder dem precist denne ærlige mulighed for at arbejde for at leve. og igen så siger jeg KLART at neo liberalismen er uretfærdig i sin fordelings nøgle, mens vi i danmark virkelig næppe har et hungrede proletariat som sultens slavehær, undskyld mig for at mene at i har en doktrinær gammeldags og ja ikke opdateret version af virkeligheden.
ude i min virkelighed, der er folk ret glade for at gå på arbejde og tjene penge for andre, for vi har med den danske arbejdsmarkedsmodel en ret pænt retfærdig fordelings nøgle. ja hovedparten af alle i arbejde tjener faktisk pænt over median indkomsten. og er nærmere i nærheden af at betale topskat end mod sultegrænsen. der er sku for kort mellem måltiderne i vores lille kapitalistiske samfund, til at revolutionen nogensinde kan eller vil blive en realitet.
derimod, har jeg som georgist en ret god sag i at forklare at der er en dyb uretfærdighed i at man i Hellerup. har besøg af en sjov fætter ved navn onkel friværdi der hopper lalleglad rundt med pengesække i velhaver kvaterene i danmark og smider penge på deres dørmåtte. men onkel friværdi kender ikke adresserne lidt uden for haderslev, her vågener man ikke op med en lille sæk friværdi der tilskrives sin egendom hver morgen, fordi solen står op. og at flertallet af alle vores fælles skatte penge bliver brugt i københavn og ikke uden for haderslev,
jordrenten er den dybe uretfærdighed der skaber uligheden i danmark. ikke mereværdien vi er alle mere eller mindre som lønmodtagere kapitalister med million opsparinger på vores arbejdsmarkeds pensioner.
Så held og lykke til med revususionen, personligt tror jeg at køen i netto er større.
Ligegyldigt hvilken ideologi der er tale om, så skal alle alarmklokker lyde når nogen hævder at have svarene på alt.
Der findes faktisk også totalitære liberale.
Ja, hvis nogen påstår, at de har svarene på alt, så kan man spørge dem, hvordan alle spørgsmålene til alt i så fald lyder.
Og måske lige tilføje et held og lykke med det.
@Martin Sørensen - Din lovprisning af den danske arbejdsmarkedsmodel lyder måske en anelse hul alt den stund, at dit lovpriste danske samfund bl.a. er påvirket af socialistiske ideer. Sagt i al beskedenhed, så tror jeg faktisk at den socialistiske bevægelse har betydet væsentlig mere for løn- og arbejdsforholdene i Danmark, end Georgister?
Men nu var min kommentar egentlig møntet på din kommentar:
"hvad du skaber tilhøre dig"
Det er jo helt indlysende ikke korrekt og uligheden vil IKKE blive løst med den fikse ide om fuld grundskyld, som løsning på alt.
Marx skrev faktisk en kommentar om Henry George og han var alt andet end imponeret, som Du kan læse her:
https://www.marxists.org/archive/marx/works/1881/letters/81_06_20.htm#na
Der er vidst ikke meget man kan tilføje til den kritik - selv 140 år senere.
@Lars Bækmand - På sin vis enig. UBI og fælleseje vil være to centrale komponenter.
Men nu er fælleseje i virkeligheden et vidt begreb, som kan betyde alt fra statslig ejendomsret (og planøkonomi) til medarbejderejet virksomhed i en markedsøkonomi. Jeg ser nu heller ikke for mig, at alle virksomheder nødvendigvis skal være fællesejet. Der kan i min optik sagtens være privatejet virksomheder i fremtidens Danmark.
Når de herlige tider kommer så bliver det jo lidt bøvlet for skaterne at finde et sted man kan spolere. Øv.