Kommentar

Pelle Dragsted: Vi behøver ikke arbejde mere og mere, bare fordi virksomhederne mangler arbejdskraft

Beskæftigelsen er historisk høj i Danmark, og politikere og erhvervsfolk skriger efter reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. Men det virker meningsløst, når danskerne ikke ønsker at arbejde mere, og andre lande har for høj arbejdsløshed, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Når vi i Danmark er tæt på fuld beskæftigelse, ville det så ikke være mere solidarisk at ’eksportere’ arbejdspladser, så nogle ordrer i stedet går til virksomheder i andre lande, hvor arbejdsløsheden er høj – for eksempel i Sydeuropa, skriver Pelle Dragsted i denne klumme.

Når vi i Danmark er tæt på fuld beskæftigelse, ville det så ikke være mere solidarisk at ’eksportere’ arbejdspladser, så nogle ordrer i stedet går til virksomheder i andre lande, hvor arbejdsløsheden er høj – for eksempel i Sydeuropa, skriver Pelle Dragsted i denne klumme.

Finn Frandsen

Debat
30. december 2021

Mangel på arbejdskraft er over de seneste måneder blevet det helt store tema. Erhvervsorganisationerne udtrykker sig i stadigt mere alarmistiske vendinger. Nu må virksomhederne sige nej til ordrer, og »gode job glider os af hænde«, kunne man forleden læse i Politiken.

Bekymringen fra erhvervslivet har fået både regeringen, højrefløjen og De Radikale til på ny at foreslå reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. De Konservative vil afskaffe efterlønnen og annullere aftalen om Arne-pensionen. De Radikale vil sænke topskatten, og regeringen har selv spillet ud med forslag om at skære i nyuddannedes dagpenge. Klassiske arbejdsudbudsreformer, som ifølge finansministeriets regnemodeller vil betyde, at flere ’stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet’.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ingen tvivl om, at mere arbejdskraft til trængende virksomheder er godt - for virksomhederne og deres ejere.
Men er det også godt for danskerne?
Hvad er livskvalitet?
Er det arbejde , velstand og forbrug?
Er det fritid, begrænsede midler og mådehold?

Lillian Larsen, Peter Mikkelsen, Søren Christensen, Randi Petersen, Poul Erik Pedersen, Mette Johansson, Anders Graae, Marianne Jespersen, nanna Brendstrup, Niels-Simon Larsen, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Brian Andersen, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Kent Bajer og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Helt igennem fornuftigt indlæg af Pelle Dragsted.

Søren Christensen, ingemaje lange, Thomas Tanghus, Poul Erik Pedersen, Mette Johansson, Per Klüver, Ole Olesen, Marianne Jespersen, nanna Brendstrup, Niels-Simon Larsen, Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Ete Forchhammer , Mogens Holme, Hans Larsen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar

Magen til vrøvl skal man lede efter, netop på grund af Danmark har stort overskud på handels balancen har Danmark råd til at bruge mere en 50% på social sundhed og have verdens mes lukrative underhold af studerende"
Råd til 2.2 millioner på i overførsel og 800.000 ansatte i det offentlige ..
BH Leif Tullberg..
Enhedslistens Pelle Dragsted skrev tidligere i Information , at »kapitalismen er fucked« og at ingen vil forsvare kapitalismen.

Det er forkert. Jeg vil her levere mit forsvar for kapitalismen.

Forsvar for kapitalismen

Enhedslistens Pelle Dragsted skriver i Information den 18. november, at »kapitalismen er fucked« og at ingen vil forsvare kapitalismen. Det er forkert. Jeg vil her levere mit forsvar for kapitalismen.

Kapitalismen er grundlaget for den velstand og velfærd, vi oplever i Danmark, Vesten og efterhånden – heldigvis – også andre steder i verden. Der findes ikke et økonomisk paradigme, der er bedre til at skabe velstand og forbedrede levevilkår for befolkningen.

På verdensplan er markedsøkonomi blevet stadig mere udbredt, blandt andet fordi tidligere socialistiske økonomier i Kina og Indien er overgået til markedsøkonomi. Det har løftet hundredvis af millioner af mennesker ud af armod og ekstrem fattigdom. Den ekstreme fattigdom er således ifølge Verdensbanken faldet fra 1,9 milliarder mennesker i 1990 til cirka 700 millioner i dag.

Betragter man verden, som var den et land, er forskellen mellem rig og fattig blevet markant mindre de seneste årtier, fordi den udbredte overgang til markedsøkonomi i fattigere lande har løftet deres velstand. De fattigere lande har således oplevet højere økonomisk vækst end de rige lande. Og den globale ulighed har ikke været lavere i 140 år. Verden er altså som følge af udbredelsen af markedsøkonomi de seneste årtier blevet et meget bedre sted, hvis man vel at mærke har fokus på bekæmpelse af fattigdom, ulighed og skabelse af velstand.

Løftet fra armod til velstand
Markedsøkonomien har løftet arbejderen fra elendighed til velstand. Alene siden 1994 har en LO-arbejder i lejebolig oplevet en stigning i sit rådighedsbeløb på 32 procent. Dertil skal lægges oparbejdelsen af en betydelig pensionsformue, som har gjort ham til medejer af store kapitalistiske virksomheder som eksempelvis Danske Bank, DSV og Microsoft. Og generelt har alle grupper i det danske samfund oplevet en betydelig fremgang i velstanden siden 1994.

Mads Lundby..

Jens Voldby Crumlin

@ Leif Tullberg
Cepos spin, som du refererer fra, er som sædvanligt meget langt fra den virkelighed som størstedelen af jordens befolkning lever i. Læs vigtig artikel fra OXFAM IBIS. Citat fra artiklen: FN’s egen særlige rapportør for ekstrem fattigdom og menneskerettigheder Phillip Alston påpeger i rapporten, at eventyret om fattigdommens snarlige udryddelse er blevet brugt som et argument for at fortsætte ’business as usual’: Fokus på økonomisk vækst, deregulering, privatiseringer og lavere skatter for virksomheder og de mest velhavende. Et system, vi nu endnu en gang kan konstatere, ikke fungerer efter hensigten, men skaber større afstand mellem rig og fattig, nord og syd, magthavere og borgere. https://oxfamibis.dk/fattigdommen-er-slet-ikke-udryddet/?fbclid=IwAR0grj...

Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Ole Olesen, Niels-Simon Larsen, Peter Beck-Lauritzen og Brian Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Den økonomiske situation i Danmark er udtryk for de grundlæggende problemer der er i vores tætte bindinger til euroen og EUs økonomiske politik. Hvis vi skal sikre en bedre fordeling af arbejdspladser i Europa er der to muligheder. Enten skaber vi grundlæggende samme konkurrencekraft og produktivitet i EU landende så vi kan forsvare at have samme valuta, eller også accepterer vi at det ikke er lykkedes trods strukturfonde m.m. og genindfører nationale valutaer der afspejler landenes reelle konkurrence kraft. Desuden er skævvridningen i Europa en konsekvens af at stærke lande som Danmark og Tyskland har fastholdt deres dominans ved at køre en neoliberal konkurrencestatspolitk der kunstigt har holdt lønningerne nede så de slet ikke afspejlede den produktivitetsfremgang som blev skabt. Ironisk nok har det lave lønniveau så ført til en manglende grad af automatisering i produktionen som kunne have afbødet den mangel på arbejdskraft som vi ser nu. Under den neoliberale planøkonomi er grundlæggende reguleringsmekanismer i den kapitaliske økonomi svækket eller sat ud af kraft og det er en medvirkende årsag til at ubalancerne i økonomien bare bliver større og større.

Eva Schwanenflügel, Ole Olesen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Hvis ikke vi vil have slået alt organisk liv på kloden ihjel, så er vi nødt til at få slået kapitalismen ihjel.
Der er ingen vej udenom.

Peter Mikkelsen, Torben Skov, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Mette Johansson og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Skandalerne i Oxfam
Hvad angår ulandsprojekterne, kan man også hæfte sig ved at UK’s Charity Commission (den statslige regulering af velgørenhedsprojekter) blandt andet har kritiseret, at “Oxfam failed to act on reports its workers were raping girls as young as 12, damning report concludes”.
Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:
a) ulighed er forfærdeligt
b) de rigeste ejer 70% af kloden og
c) skattely skaber ulighed.
De påstande, Oxfam kommer med, er forlængst blevet pillet fra hinanden af respekterede økonomer (foreningen misrepræsenterer konsekvent fakta). Men det er klart, at mener man, at ting bør ændres (og det er bestemt helt legitimt), så er det gode ved demokrati jo netop, at man kan lobbye politikere og andre for at opnå lovændringer, så foreningen arbejde for deres budskab, så meget, de nu vil. Det er ikke mit ærinde at diskutere her.
Men det er min påstand at det ikke er et reelt ønske om ændringer, som ligger til grund for Oxfams kampagner. De ønsker tværtimod at kunne blive ved med at skabe forargelse, som sikrer, at de kan vedblive med at få massiv statsstøtte til at udbrede dette budskab, der også er helt på linje med de holdninger, man ser hos socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.
I forbifarten kan man så lige minde sig selv om, at Oxfams ledelse alle modtager millionlønninger, der bl.a. er betalt af statsstøtte.

Moral og lovgivning er ikke det samme
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne kommentere den evigt tilbagevendende frase om, at virksomheder og borgere har et “moralsk ansvar” for at handle på en bestemt måde.
Det lyder fornuftigt, men er det ikke. Forudsætningen for at have en retsstat er netop, at man ikke skal “gætte” sig frem til, hvad der er det ønskede men i stedet har love og regler, der definerer de rammer, man kan og må handle indenfor.
Og hverken Lagkagehuset eller de andre virksomheder Oxfam kritiserer bryder loven.
Tværtimod gør de præcis det de skal: Skaber arbejdspladser og værdi for samfundet og holder sig indenfor rammerne af den lovgivning, vi har.
Til forskel fra Lagkagehuset skaber Oxfam/Ibis ingen påviselig økonomisk værdi i samfundet
For Oxfam gør næsten det samme sig gældende. De får 155 millioner om året og bryder heller ikke loven – bortset fra når det smutter for dem, som the Charity Commission har kritiseret.
Men til forskel fra Lagkagehuset skaber Oxfam/Ibis ingen påviselig økonomisk værdi i samfundet.
Intet demokrati kan fungere på en ramme af gætværk eller “moral” der ikke er defineret. Ønsker man ændringer i loven, må man fokusere sine kræfter på at ændre lovgivningen i stedet for at svine virksomheder til, der holder loven og som bidrager massivt i kroner og ører til det danske samfund.
Når du deltager i et samfund som det danske, uanset om det er som borger eller som virksomhed, er du underlagt en lang række regler, som du skal leve op til.
Du kan ikke undslå at betale skat eller moms og derfor har du selvfølgelig også krav på de modydelser, som samfundet kan og skal levere for det du betaler (bortset fra, selvfølgelig, når den modydelse du skulle have haft, pludselig bliver fjernet af Folketinget, lige når du havde brug for den).
Det var det hele, tak.
Citater fra Berlingske :

Ikke mindst RV er bekymrede for mængden at til rådighed værende arbejdskraft. Måske burde nogen forære deres folketingsgruppe David Graebers bog om Bullshit Jobs - når vi har arbejdskraft nok til at lønne folk for at gøre unyttige ting eller ligefrem lægge hindringer i vejen for folk, der gør nyttige ting, så er der nok flere ressourcer at finde ved at se nærmere på det i stedet for en udokumenteret tiltro til at sænket topskat skulle give nogen som helst nyttig merindsats.