Kommentar

Pelle Dragsted: Grønt stemmespild kan afgøre valget. De grønne partier skylder os alle at finde sammen

Med flere små grønne partier er risikoen for stemmespild overhængende, og det kan i værste fald ende med at give en sort, klimanølende regering magten. De grønne partier skylder os alle at finde sammen i en fælles liste, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Franciska Rosenkilde fa Alternativet og de andre grønne partier bør finde sammen inden næste folketingsvalg, ellers risikerer man stemmespild, som kan sende magten i armene på de sorte partier, mener Pelle Dragsted.

Franciska Rosenkilde fa Alternativet og de andre grønne partier bør finde sammen inden næste folketingsvalg, ellers risikerer man stemmespild, som kan sende magten i armene på de sorte partier, mener Pelle Dragsted.

Ólafur Steinar Gestsson

Debat
16. december 2021

Da stemmerne var talt op ud på natten den 8. september 1987, stod det klart, at stemmespildet havde været historisk højt. 159.000 kryds gik til partier, der ikke blev valgt ind – de fleste på venstrefløjen. Venstresnoede vælgere havde nemlig kunnet sætte kryds ved både Socialistisk Arbejderparti, Danmarks Kommunistiske Parti, Fælles Kurs, Venstresocialisterne, Marxistisk-Leninistisk Parti, De Grønne og Det Humanistiske Parti. Ved det såkaldte NATO-valg året efter gik det ikke bedre. Her nåede det røde stemmespild helt op på 4,9 procent af stemmerne, hvilket var med til at sikre den konservative regering valgsejren og for evigt punkterede Svend Aukens statsministerdrømme.

Det var ikke mindst disse bitre erfaringer, der tvang de gennem mange års stridende danske venstrefløjsfraktioner i armene på hinanden. Enhedslisten blev oprettet i 1989 – i starten som et lidet kærligt fornuftsægteskab og valglistesamarbejde (deraf navnet Enhedslisten) – men med årene blev det til et egentligt parti med fælles ledelse, fælles program og alt, hvad der dertil hører.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

To af partierne har jo netop været samlet før i Alternativet, og det var ikke kønt at bevidne nedsmeltningen.

Det er måske et resultat af, at der ligesom har været for store personligheder i Alternativet, der hver især har haft deres egen måde at styre tingene på.

( Og så er deres moderlige ophav de Radikale, ligesom for Liberal Alliances vedkommende.
Jeg siger det bare..)

Holger Nielsen, Kurt Nielsen, erik pedersen, Ole Olesen, Susanne Kaspersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Det største problem for den grønne dagsorden i dansk politik er ikke et evt stemmespil ved valget, men et alvorligt skred i venstrefløjens politik på området.
Det er dybt beskæmmende at se hvordan Enhedslisten og Alternativet blåstempler en voldsom satsning på Co2 fangst og deponering med massiv statsstøtte til de olieselskaber som uden fine fornemmelser for miljøet ulovligt har udledt kemikalier i havet og brændt enorme mængder af overskudsgas af og dermed stået for over 2 procent af Danmarks Co2 udledning. https://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article11890170.ece
Samtidig er denne fokusering på Co2 fangst med til at fastholde ikke bæredygtige produktionsformer og trække økonomiske ressourcer fra rigtige grønne løsninger.
https://solidaritet.dk/skal-deponering-af-co2-i-undergrunden-vaere-big-b...
Er venstrefløjens grønne visioner effektivt druknet i parlamentarisk strategispil og leflen for socialdemokraterne og industrilobbyen ?

Holger Nielsen, Hans Larsen, Mads Berg, erik pedersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

Tak for dette opråb til rettidig ansvarlighed. Akkurat som den grønne omstilling netop handler om hvordan vi hver især som menneske nu pludselig er tvunget til at se sig selv i den større helheds tjeneste, så er tidens udfordring selvfølgelig også en øvelse i som partipolitisk individ at kunne sætte sig selv i egne mærkesager til side overfor det store fælles ansvar for klodens tilstand.

Det er vel også kun smukt hvordan situationens alvor nu omsider tvinger det politisk ansvarlige menneske ud af sin niche for at kunne blive opgaven voksen som selve menneskehedens fortaler . . ?

Holger Nielsen, Helle Bovenius, Claus Bødtcher-Hansen, Kim Benzon Knudsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Kim Benzon Knudsen

Det er helt realistisk, og er vigtigt opråb. Ledelserne har både de grønne mål og den socialliberale økonomiske politik, som de har taget med sig fra de Radikale, til fælles. Desværre er det svært at tro på at de forskellige grønne fraktioner vil slå sig sammen, fordi personlige motiver og ambitioner ser ud til at veje langt tungere end det erklærede politiske formål. Man kan frygte at egoismen vil vinde i den kreds af mennesker.
Så alternativet er at venstrefløjen (Ø+F) evner at vinde flere af de potentielle grønne vælgere.

Claus Bødtcher-Hansen

16/dec/2021

Hej Pelle Dragsted,
du godeste mand, hvor har du ret :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Holger Nielsen, Finn Egelund, Kim Benzon Knudsen og Eva Ethelberg anbefalede denne kommentar

De såkaldt(e) grønne partier er jo netop ikke socialistiske.

Christa If Jensen

Som alternativist siden 2015 vil jeg gerne komme med denne kommentar: Frie grønne slår sig op som et socialistisk parti. Jeg og andre i Å vil mene, at det bedste for Frie grønne ville være at lade sig opsluge af Ø. Så er det stemmespild væk. Alternativet er et samfundsforandrende parti, der hverken er socialistisk eller liberalistisk. Vi er værdibårent, og mener, for at vise forskellen, at staten skal skabe strukturer, økonomi og lovgivning, der giver mennesker og virksomheder de bedste muligheder for at leve frie liv i gode fællesskaber. Den økonomi, vi ønsker, er stærkt inspireret af Kate Raworths Doughnutøkonomi - men udarbejdet inden hun kom rigtigt på banen i Danmark. Det betyder en økonomi, der opfylder de 17 verdensmål indenfor klodens bæredygtighed. Bl.a. ønsker vi bankerne gjort til banker igen med indlån og udlån i balance. Vi er stærkt inspirerede af foreningen “Gode Penges” analyser. Ligesom al vores politik bygger på forskning og ikke på ideologi
Det er korrekt at stifterne af Alternativet kom fra Radikale, men Alternativet tiltrak mange mennesker, der aldrig havde været medlemmer af et politisk parti før. Hvor mange, der er tilbage, kan jeg ikke sige. Men i Nordsjælland, hvor jeg er aktiv, er hovedparten medlemmer, der ikke kommer fra andre partier. Jeg vil foreslå, at I går ind på vores hjemmeside og læser vores politik, der ikke bare er grøn klima, biodiversitets og landbrugspolitik, men også grøn socialpolitik og grøn økonomisk politik, hvor grøn står for væredygtighed i lige så høj grad som bæredygtighed.

Holger Nielsen, Tobias Hiort-Lorenzen og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Peter Nielsen

Jeg er helt enig med Pelle Dragsted og har også ved flere debatter i Klimabevægelsens debatforum på facebook opfordret de nye små partier (inklusiv Momentum) til at finde sammen under en "Klimaliste" (eller et andet navn) som et partipolitisk paraplyforum og netop inspireret af Enhedslistens stiftelse af de mange mindre partier.
Som "etableret" klimaparti bør det måske være Alternativet, der vover at sende en appel om et liste-samarbejde, så det alt for tungtvejende argument om stemmespild vil kunne udelukkes.
Man må lige huske på, at det jeg kalder "den grønne medlemsblok", dvs. alle de organisationer, der sammen fik vedtaget et borgerforslag om NY KLIMALOV, tilsammen har betydelig flere medlemmer end alle de røde og blå partiers medlemmer tilsammen. Derfor er det heller ikke urealistisk, at et fælles "klimafodslag" ville kunne appellere til at få mindst 4 mandater i Folketinget og bidrage til at forhindre en sortere regering end den siddende. Det ville sandelig være et par spørgsmål til en Gallupundersøgelse værd at finde ud af, hvor mange mandater, der så egentlig ville være potentiale til.

Holger Nielsen og Kim Rune Sloth Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Peter Nielsen

For lige at sætte tal på ovennævnte "grønne medlemsblok", altså alle dem i de grønne organisationer, der typisk sætter klima- og miljøspørgsmål højere end strategisk partipolitik, kommer vi hurtigt op på over 200.000 medlemmer (mod ca. 124.000 medlemmer i rød og blå blok).
Disse ALENE tegner sig således for ca. 10 mandater, dersom det ville blive attraktivt at stemme for nødvendig klima- og miljøpolitik - nemlig UDEN udsigten til stemmespild.
Alternativet blev af de "kloge" analytikere i starten dømt under spærregrænsen, men fik vist 9 mandater.
Nu må det blive en "Klimaliste" el. lign., der skal på banen som et fælles projekt.

Torben Morten Lund

Når socialdemokraterne er lunkne og egensindige som vist ved konstitueringer efter kommunalvalget, deles udfordringen i to : hård eller blød.. Historien skygger over rationalitet og fornuft, til fordel for egenpositionel magt.