Klumme

Planøkonomi er ikke et koordinationsproblem, men et politisk problem

Den teknologiske udvikling i regnekraft, computere og håndteringen af store datamængder har muliggjort en centraløkonomisk planlægning med en effektivitet og af et omfang, man kun kunne drømme om i Sovjetunionen, men algoritmernes åg er ikke et attraktivt alternativ til markedets åg, skriver forfatter Eskil Halberg i denne klumme
Selv om algoritmerne vil kunne koordinere, hvad markedet gør med priserne i dag, slipper vi ikke for at træffe fælles beslutninger om, hvad principperne for vores fælles reproduktion af samfundet skal være, skriver forfatter Eskil Halberg.

Selv om algoritmerne vil kunne koordinere, hvad markedet gør med priserne i dag, slipper vi ikke for at træffe fælles beslutninger om, hvad principperne for vores fælles reproduktion af samfundet skal være, skriver forfatter Eskil Halberg.

Aaron Chown

Debat
27. december 2021

Historien vil vide, at man under den proletariske revolution i Pariserkommunen (1871) ikke kunne få lunt morgenbrød. Ikke fordi samfundets produktion var brudt sammen i kaos, fordi lønarbejdet var ophævet, men fordi man gerne ville have, at bagerne skulle kunne deltage i de demokratiske beslutningsprocesser og derfor ikke skulle arbejde om natten og sove om dagen.

Kritikken af kapitalismen er tilbage. Det står vist klart for de fleste. Men den går ofte på grund, fordi alternativerne til markedsøkonomi forbliver abstrakte og dunkle. For hvad er i virkeligheden problemet ved planøkonomi?

I 1920’erne blev debatten om økonomisk planlægning igangsat af den neoklassiske økonom Ludvig von Mises som en kritik af socialismen. Et samfund uden priser, penge og ejendomsret ville altid være dysfunktionelt og have koordinationsproblemer, fordi markedet har en hel unik evne til at give alle relevante aktører den nødvendige – og kun nødvendige – information gennem priserne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Tak for at bringe et fuldkommen negligeret forhold frem; men der er en lille justering: det er meningen, at nogle skal gribe chancen til at bage de manglende boller og på den måde jævne prisen ud - og det er jo det, kapitalismen først og fremmest har gjort, at gøre høj kvalitet til middelmådigt fabrikat, at fjerne det unikke og specialiserede til fordel for det strømlinede og ensartede. Det er nok i virkeligheden det værste, fordi det også breder sig til antropologien: at mennesker ensrettes som produktionsenheder i stedet for at få mulighed for at udleve unikke egenskaber og færdigheder.
Men det vil automatiseringen måske også kunne gøre en ende på - for i modsætning til den mekaniske industri, kan automatiseringen finjusteres til at skabe efter behov, uden fordyrelse. Menneskets behov for at udfolde sin skaberkraft for at opnå glæde og anerkendelse kan så flyttes et andet sted hen i værdikæden og danne basis for en ægte demokratisering. Vi kan både få det friskbagte morgenbrød OG lade være med at sende bagerne på arbejde om natten, hvis de da ikke gerne selv vil, fordi de er så optaget af at udvikle nye smagsvarianter og brødtyper døgnet rundt, til det lykkes.

Niels Peter Nielsen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

“ Er det rimeligt, at bagerne skal arbejde om natten, så vi andre kan få lune surdejsboller til morgenmad? Det er et politisk spørgsmål, ikke et koordinationsproblem. “

Om bageren vil, så gør han det; ellers ka’ vi selv.

Steffen Gliese, Bjarne Jensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Modsætningen til (og befrielsen fra) markedet er ikke planøkonomi, men decentral økonomi, markedssocialisme og økonomisk demokrati. Så forfatterens algoritmeforskrækkelse
knytter sig til monopoldannelser og stordrift i kapitalismen og netop ikke til nutidige forestillinger om socialisme.

Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar

Måske man kunne holde "markedets magt" lidt i ørerne ved at sætte grænser for markedsføringen, der jo lokker os til at købe en masse, som vi egentlig ikke behøver, og som ofte er klimaskadeligt.

Er meget enig med dig, Arne Thomsen, den eneste grund til, at der er reklamer overalt er, at det faktisk virker. Vi trænger til at få flyttet magten i vores kapitalistiske økonomi det rette sted hen - til forbrugeren. Det kapitalistiske system er et stærk system ift. at skabe ændringer, og det har vi virkelig brug for ift. klima. Markedet retter sig lynhurtigt ind efter en forbrugerdrevet efterspørgsel. Det skal vi udnytte,

Glæder mig, at vi er så enige, Frederikke Nielsen.
Så er spørgsmålet vel: Hvad er den forbrugerdrevne efterspørgsel?
Er det f.eks. varedeklaration med oplysning om varens CO2 -belastning? - nu hvor vi stadig ikke har nogen CO2-afgift.

jens christian jacobsen

Forbrugere kan ikke alene styre de nationale økonomier i en ønsket retning. Det skal politikker hjælpe med til. Så afgifter suppleret med lovgivning kan hjælpe forbrugeren til at træffe de rigtige valg.

Niels Peter Nielsen

Interessante synsvinkler omkring den allerede eksisterende planøkonomi i de store koncerner. Selvfølgelig har disse intet med socialisme at gøre, når arbejderne her ydnyttes og ikke må organisere sig - i stedet for at de ejede virksomheden.
Men hvor er det egentlig at "algoritmernes åg" begynder at trykke, hvis disse fx også er udviklet til bredest mulig overskudsdeling i stedet for maksimeret chefbonus? Og hvem er det, der skal bestemme algoritmernes omfang, når vi er enige om, at diktatoriske bosser som Bezos og Zuckerberg er udenfor den demokratiske rækkevidde?
Planøkonomi er vel ikke bare et spørgsmål om varelogistik?
Det synes jeg, vi mangler nogle eksempler på, før denne påstand bliver forståelig.