Kommentar

En reduktion af det industrielle landbrug vil gavne både klima- og biodiversitetskrisen

Modsætningen går ikke mellem arealer til grønne energianlæg og arealer til øget biodiversitet. Modsætningen er derimod mellem arealer til bæredygtige formål og arealer til industriel dyreproduktion. Det bør vi kæmpe for sammen, skriver bestyrelsesmedlem hos Dansk Naturfredningsforening i Mariagerfjord, Mikael Kau
Danmark lægger i dag jord til en stærkt ressourcekrævende og forurenende produktion af animalske fødevarer som eksempelvis svineproduktion. Vi bør kæmpe sammen for at ændre dette, så vi i stedet får flere arealer til bæredygtige formål, skriver bestyrelsesmedlem hos Dansk Naturfredningsforening i Mariagerfjord, Mikael Kau.

Danmark lægger i dag jord til en stærkt ressourcekrævende og forurenende produktion af animalske fødevarer som eksempelvis svineproduktion. Vi bør kæmpe sammen for at ændre dette, så vi i stedet får flere arealer til bæredygtige formål, skriver bestyrelsesmedlem hos Dansk Naturfredningsforening i Mariagerfjord, Mikael Kau.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
22. december 2021

Landbruget fylder i bogstaveligste forstand meget i dag – både i mediebilledet og målt på areal. Når vi taler om fordelingen af Danmarks landareal, udgør skov, vild natur og klimatilpasning knap 27 procent, mens byer, turisme, transportanlæg og områder og anlæg til produktion af energi fylder 12 procent

Over for disse sammenlagt 39 procent er cirka 60 procent af Danmarks landareal i dag udlagt til landbrugsproduktion, og heraf er knap 80 procent af arealet udlagt til produktion af dyrefoder. Hertil beslaglægges yderligere et areal på størrelse med Sjælland, Falster og Bornholm tilsammen fortrinsvist i Sydamerika til ubæredygtig foderproduktion til danske dyr.

Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i verden og ligger helt i bund med udviklingen i biodiversitet. Det går den helt gale vej.

Den intensive dyreproduktion belaster i stigende omfang Danmark inden for blandt andet drivhusgasemissioner, udvaskning af gødningsstoffer til vandmiljøet og forurening med pesticider af omgivelserne, herunder grundvandet.

Oveni kommer det dyreetiske aspekt.

Danmarks omlægning til en bæredygtig energiforsyning kræver store energianlæg både til havs og på land. Der skal derfor i de nærmeste år findes plads til flere vindmølleparker, store solcelleanlæg, biogasanlæg, power-to-x-anlæg (en proces, hvor grøn elektricitet omdannes til brint, eller andre brintbaserede produkter via elektrolyse og videreforædling, red.) og flere transmissionsanlæg.

Overordnet set står opførelsen af disse for den grønne omstilling nødvendige anlæg ikke i modsætning til at løse den menneskeskabte biodiversitetskrise. Danmarks og verdens dyrearter trues lige såvel som os selv af de hurtige forandringer i klimaet. Forandringer, vi har kunnet konstatere de seneste år, og som kun bliver værre, hvis vi ikke foretager drastiske ændringer. Derfor skal der findes arealer til både mere grøn energiproduktion og mere produktionsfri natur.

Reduktionen af industriel dyreproduktion er uundgåelig

Med landbrugsforliget fra oktober 2021 lægges der op til en CO₂-reduktion på 6,1 millioner ton på landbruget i 2030. Det svarer til en reduktion på 55-65 procent i forhold til 1990-niveauet – det er positivt. Men kun 2,4 millioner ton er konkrete reduktioner. De resterende 3,7 millioner ton er baseret på ’fremtidige teknologiske løsninger’. Det vil sige, at Dansk Landbrug i forhold til klimalovens krav om 70-procent reduktion i 2030 kun har konkrete planer om at levere cirka 24 procent.

I forhandlingerne op til forliget var der flere forslag til, hvordan dansk landbrug konkret kan opnå sit 70 procentsreduktionsmål frem mod 2030, i spil. Herunder at reducere den industrielle dyreproduktion – inspireret af tilsvarende forslag i Holland.

En reduktion af industriel dyreproduktion har en række fordele:

For det første lægger industriel dyreproduktion beslag på knap halvdelen af Danmarks landareal. En reduktion af dette kæmpe areal kunne give plads til såvel mere produktionsfri natur som store grønne energianlæg.

For det andet lægger Danmark jord til en stærkt ressourcekrævende og forurenende produktion af statsstøttede og masseproducerede animalske fødevarer. Meget af det eksporteres til eksempelvis den kinesiske middelklasse.

For det tredje udgør intensiv, industriel dyreproduktion en latent trussel for folkesundheden. Det gør den, fordi produktionsforholdene udgør et perfekt miljø for opformering af den næste zoonose, da der ofte er en stor gruppe genetisk tæt forbundne individer samlet indendørs med begrænset ventilation og plads.

For det fjerde kan vi næppe med vores stadigt øgede viden om vore medarters intelligens og følelser i længden forsvare de kummerlige produktionsforhold for især svin og kyllinger.

Enhver form for forandringsproces kræver en, for nogen smertefuld, omstilling af aktørernes mindset. Og derfor er der ingen tvivl om, at selv om det ikke lykkedes ved landbrugsforliget i oktober 2021, så vil spørgsmålet om reduktion af industriel dyreproduktion snart igen presse sig på – blandt andet når der skal forhandles CO₂-beskatning. Det bliver understreget af, at især yngre forbrugere i stigende omfang efterspørger mindre og bedre kød og flere vegetabilske fødevarer.

Når der frem mod 2030 frigøres arealer fra den industrielle dyreproduktion til bæredygtige formål, skal landmanden selvfølgelig kompenseres. Men der vil naturligvis også kunne opstå interessekonflikter mellem anlæg og natur. Hvor meget skal afsættes til grønne energianlæg, og hvor meget skal være produktionsfri natur?

Det kan blive en konflikt. Men vi kan også arbejde for, at kræfterne fra dem, der kæmper for at løse klimakrisen, og dem, der kæmper for at løse biodiversitetskrisen, bliver forenet i kampen. Vi skal have frisat en betydelig del af Danmarks landareal, som i dag anvendes til ubæredygtig industriel dyreproduktion. Og vi gør det bedst sammen.

Mikael Kau er medlem af bestyrelsen i Dansk Naturfredningsforening i Mariagerfjord

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Debat indlæg anbefalet !

Mvh Hanne Pedersen

Vibeke Olsen, Mads Horn, Hans Larsen, Mette Johansson, Egon og Irma Rasmussen, Uffe Madsen, Fam. Tejsner og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Væk med landbrugsstøtten – ind med mindstepriser.

Jeg har aldrig forstået den dybere mening med landbrugsstøtte. Har formålet en gang været, at sørge for at befolkningen havde råd til at spise sig mætte, så ville det have været bedre, at give de "nødlidende" et tilskud. De lave priser på de statssubventionerede fødevarer har som konsekvens; et unødvendigt overforbrug med tilhørende miljøbelastning.

Har det på den anden side været tanken, at støtte et "nødlidende" erhverv der var plaget af prispres fra udlandet ja, så kunne man have gået en helt anden vej. Og, det er hvad jeg foreslår vi gør, i stedet for alle de komplicerede ordninger man nu vil gennemføre for at tæmme klimabelastningen.

Vi skal indføre mindstepriser på de fødevarekategorier der belaster klimaet urimeligt, eksempelvis alle slags kød- og mejeriprodukter. Producenterne skal forpligtes til at overholde de af myndighederne fastsatte mindstepriser men må selvfølgelig gerne tage højere priser. Importører og eksportører af de samme kategorier, skal forpligtes til at betale, respektive sælge til, samme pris som danske producenter. Strafansvar for overtrædelse skal lovfæstes. Da ordningen ikke begunstiger danske producenter, bør der ikke være problemer med andre lande eller organisationer.

Når folketinget har bestemt hvilke kategorier af landbrugets produkter der skal miste støtten, fjernes alle offentlige tilskud til landbruget. Vi kan så meddele EU, at vi frasiger os al fremtidig landbrugsstøtte og i stedet modregner den ikke modtagne støtte i kontingentbetalingen.

Priserne vil nu stige og dét er meningen. For, så kan landbruget klare sig uden støtte men sikres mindstepriser som kompensation for den lavere produktion.

Er der nogle forbrugere der kommer nød, så hjælper vi dem - penge bliver der nok af når vi sparer landbrugsstøtten.

Vibeke Olsen, Mads Horn, erik pedersen og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Peter Nielsen

Så længe der eksporteres 80-90 % af den danske svineproduktion, vil der ikke kunne være nogen markedsmekanisme, der kan begrænse produktionen. Kun en truende epidemi kan.
Svineproducenterne opfatter åbenbart situationen sådan, at de uhæmmet kan fortsætte forøgelse af produktionen, hvilket stadig forekommer.
Hvis dette ikke var tilfældet, ville man da fra politisk side i det mindste have fastsat et omgående eller snarligt "vækststop". Dette har man ikke bragt på dagsordenen. I stedet fortsætter industrien med forsøg på grønvaskning og retfærdiggørelse af dens ekstremt klima- og miljøbelastende produktion, som om det hele bliver meget bedre i fremtiden, selv med øget produktion.
Indtil nu har jeg ellers kun set Greenpeace, der har argumenteret for en reduktion af den danske industrielle kødproduktion (på 50 % over ti år).
Hvis Danmarks Naturfredningsforening vil støtte op om dette, begynder det at rykke, men jeg ser desværre ikke nogle konkrete forslag med tal på DNs hjemmeside i artikel fra 2019.
https://www.dn.dk/nyheder/ny-fn-rapport-vi-skal-stoppe-odelaeggelsen-af-...
Når ca. halvdelen af arbejdskraften på boreplatformene har kunnet omstille sig til servicering af havvindmøllerne, hvorfor skulle landmænd så ikke i løbet af 5-10 år kunne omlægge til plantebaseret fødevareproduktion eller nyttige nonfood afgrøder med større indtægt?

erik pedersen, Vibeke Olsen og Mads Horn anbefalede denne kommentar

... og hvis landbrugets gæld er et problem, hvorfor ender det med at være naturens problem?

Bankerne må tage tabet, hvis de ikke har udvist rettidig omhu i forhold til om det var realistisk at få de udlånte penge tilbage på forsvarlig måde.

Man ville vel ikke acceptere at pushere skulle have lov at fortsætte "forretningen", hvis de havde optaget lån de ikke kunne tilbagebetale. (?)

Thomas Tanghus, erik pedersen, Niels Peter Nielsen og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar