Før jeg kom i børnehave, blev jeg passet af Søren og Sigrid, og senere, da jeg begyndte i skole, blev det også til et par gange om ugen. De havde et lille husmandssted. Jeg kan ikke huske, hvor mange tønder land, men for mit indre blik kan jeg stadig se, hvor langt markerne rakte.
De havde grise. Ikke mange, en 30-40 stykker, men nok til, at jeg kan huske, hvordan de hvinede og ikke mindst stanken af gylle. Stedet var beskedent. Men man skulle ikke lade sig snyde af det lille husmandssted. Søren handlede rigtig mange gårde i sin tid på egnen. De kaldte ham ’Søren Mangepenge’.
Han havde mig altid med på slæb. I fodercentralen, på markerne og nede ved bækken, hvor vejen slog et særligt sving. Det sted kunne Søren godt lide. Jeg husker, at jeg altid sad halvdårligt i traktoren, kedede mig, men glædede mig til at komme ind til Sigrids mad. Sidde på køkkenbordet og følge med i, hvad de voksne lavede.
Søren havde humor. Han slap engang en orne løs, da jeg stod ude i staldgangen, og jeg nåede kun lige at komme op på en loftbjælke, før ornen løb under mig og kopulerede den so, der stod lidt længere nede i stalden. Jeg var lige ved at lave i bukserne, så ræd var jeg, og Søren var lige ved at tisse i bukserne af grin. Det var før, dyrlægen kom forbi med et skud sæd og et sæt plastikhandsker.
Når vi var i stalden, tog Søren nogle gange gebisset ud og sugede kinderne ind. Han tilhørte nemlig den generation, der havde fået hevet tænderne ud og fået et gebis i konfirmationsgave. Jeg var altid lige ved dø af grin og sagde til ham: »Igen, Søren, igen.«
Tænker på ham, hver gang mine egne børn råber: »Igen, igen, kom nu igen.«
Dyr skal dø
Engang havde min far og hans gode ven Jens Jørn købt et æsel på Hauge Marked. Måske havde de fået et par øl for meget. Da Søren så æslet, trillede tårerne ned ad kinderne på ham. Æslet var ifølge ham så gammelt, at det var fra jomfru Marias tid. Spild af penge. Æslet døde også kort tid efter.
Det var ikke kun æslet, der led døden. Flere høns blev taget af ræven. Vores kinesiske hængebugsvin fik smågrise, og nogle af dem druknede, da min far glemte en murerspand med vand i folden. Hele tre grisehaler stak op af spanden næste dag. En af gravhundene havde lagt sig under Ejners skraldevogn, og han så den ikke, da han kørte.
Vi sagde det aldrig til ham.
Da vores hængebugsvin skulle herfra, ringede vi til Søren, og han tog sit haglgevær med. Uden at gå i petitesser kan vi godt sige, at det ikke gik godt. Man skyder ikke grise med hagl.
Så havde vi ikke grise mere.
Jeg kan huske, at vi spiste dem. Det gjorde mig ikke noget. Jeg var vant til at se grisene blive slagtet på Søren og Sigrids gård. Boltpistol og en pind i knoppen på svinet, så blodet sprøjtede ud. Blod til blodpølse. En af Sigrids mange specialiteter.
De, der er opvokset på landet, ved godt, at dyr skal dø. Sådan har det altid været. Men det kan ikke fortsætte i industrielt tempo, for vi udrydder planter og dyr i et omfang, der er uden sidestykke i menneskehedens historie. Vi producerer og fortærer industrielt. Vores arme ved middagsbordet synes at bevæge sig i samme takt, som der bliver lavet udskæringer på slagtefabrikkerne.
Biodiversiteten er under et enormt pres. Fuglene er ved at forsvinde, fordi der ikke er noget tilbage til dem på de industrielle kornmarker, som reelt kun er foder til svineproduktionen.
Hvad består vores frihed af, hvis der ikke er fugle tilbage? Hvis ’fri som fuglen’ betyder et kødforbrug, der leder til en verden uden fugle, er det ikke kun et fint lille ordsprog, der forsvinder.
Sidst jeg besøgte Søren og Sigrid, som desværre ikke er her mere, konstaterede vi, at der nok var langt fra Kjellerup, hvor de boede, til Hellerup, hvor jeg bor nu. Men det rimede da lidt på hinanden. Jeg fortalte ham, at der kører Range Rovers i Hellerup, og at de aldrig har været på en pløjemark. »Har de da heller ikke krog på?« spurgte Søren.
Så sagde han, mens vi sad der ved køkkenbordet: »Du husker nok, hvordan det var at lægge sig ned i græsset på en sommerdag, og at der kom en nysgerrig ko forbi og stak hovedet ned til dig. Der findes ikke noget bedre. Rasmus, jeg tror, du kan huske det, at det trækker i dig, og at det aldrig vil gå tabt«.
Søren fik ret. Det sidder stadig i mig.
Søren og Sigrid kunne forvalte friheden på landet. De udlevede en form for frihed i begrænsning. De levede beskedent, drev ikke rovdrift på naturen og fik solgt, før det gik galt. Intet gik til spilde hos Søren og Sigrid. Resterne blev der kogt supper på. Det slog aldrig fejl.
Landbruget har potentiale
Landbruget er imidlertid også et af de få områder, hvor det er muligt at gå fra enorme udledninger til at binde CO2. Det skyldes, at jorden kan binde CO2, når blot den udlægges til natur, skovlandbrug, skov eller regenerativ grøntsagsproduktion. Der er altså et stort potentiale i landbruget, både hvad angår klima og biodiversitet.
Landbruget har imidlertid en enorm gæld og vil have svært ved at omstille sig, hvis vi ikke alle sammen træder til. Stat, marked og civilsamfund. Ellers når vi det ikke.
I 2018 stiftede vi foreningen Andelsgaarde med det formål at opkøbe gårde. Vi erhvervede den første i 2019. Den anden kom i stand 2021, og nu forhandler vi om den tredje. Modellen er simpel: Vi har rekonstrueret den gamle andelsmodel, så vi betaler ikke et indskud på 50.000 eller 100.000 kroner for en andel, men 150 kroner om måneden. Alle har en stemme på årets generalforsamling og er de reelle juridiske ejere af gårdene.
Vi er nu 2.000 medlemmer, og det betyder, at vi kan købe en mindre gård om året. Hvis man ikke er til os, skal man bare finde et andet alternativ, men vi bliver nødt til at forstå, at klima- og biodiversitetskrisen fordrer os alle sammen til at tænke i, hvordan vi får jord under neglene i en fart, så vi får forøget biodiversiteten og bundet en masse CO2 hurtigt.
Der er ingen grund til at romantisere Søren og Sigrids husmandssted, deres landbrug og levevis, for vi lever i en anden tid nu. Men vi har behov for en ny grøn bølge, hvor vi er indstillet på at betale det, som det koster at drive landbrug, så vores børn kan arve en bedre jord.
Rasmus Willig er forperson i Andelsgaarde
Ja.
https://www.theguardian.com/environment/2021/mar/08/land-could-be-worth-...
Gert Romme.
"Tidligere lå en del af ethvert landbrugs jorden brak hvert år. I den periode kunne jorden "rekreere" sig, medens landbrugets husdyr kunne rekreere sig sommeren igennem ved at græsse på denne jord."
Jeg har aldrig i min lange levetid set jord ligge brak. Det du beskriver hedder vekseldrift. Græsmarker som køer afgræssede lå ikke brak, der blev dyrket græs som køerne levede af så de gav mælk.
Hvis du lader høns gå i din urtehave/kålhave så spiser de alt det de kan og renser ikke bare for ukrudt.
I stedet for at fantasere om offentlige massive investeringer, kunne man jo lave strategiske, langtrækkende planer for afvikling af billig brændstof og billige lån og billige udledningsomkostninger.
Hvis alle ved, at rentefradraget er væk om ti år, og at det er slut med billig diesel om ti år, så kan vi begynde at justere priserne.
Hvis en halv million danskere drømmer om at blive fritidslandmænd, og det vitterlig er mere energiøkonomisk, så kan det kun gå for langsomt med at rydde vejen, så små landbrug kan bidrage med små beløb og store fornøjelser.
Vi kunne starte med at udfase husdyrhold i bure, en økologisk katastrofe. Hvis du ikke har plads til at dine køer og svin går frit, så må du have nogle færre af dem.
Er der mange danskere, som kunne finde på at have deres kat i et bur? Ikke? Hvorfor i alverden er det så OK med mink og høns?
Rasmus Willigs sympatiske og smukke idealisme er ikke tilstrækkelig. Vi er nødt til at vende udviklingen politisk ved bl.a. at forbyde eller beskatte brug af den kemi der ødelægger biodiversiteten og udfase de store animalske eksportbrug samt genplante skov. Vi kan ikke vente på, at et par tusind opkøber en gård om året. To eller tre forslår heller ikke. Men Willigs beskrivelse er rar at tænke på. Og et fint supplement.
Gad vide om en enkelt lov der forbyder brug af pesticider kan være destruktiv nok overfor industri-landbruget til at lukke det? Forbyde import af ikke-økologisk foder. Løfte den administrative del af begrebet "økologisk landbrug" for bedre at nå dets iboende idealer.
Hvordan kan vi bygge noget nyt og bedre op uden at vælte det der er forkert? Tænk, at et nedlagt landbrug er i sig selv et økologisk paradis, hvis bare det får lov til at være sig. Det eneste vi skal er at følge, iagttage, være med i noget der vil sig selv .. og så bruge konstruktive dyrknings-principper, i stedet for destruktive.
Hvis ikke vi gør det er det fordi vi vil det onde.
Meget enig med Tom Pedersen her.
Argumentet for at skabe mere biodiversitet, mere skov, mindre landbrugsproduktion i Danmark skal ikke handle om den ekstremt lille rolle, vi spiller i verdens samlede CO2 udledninger. Ift. dén debat vil vi stå meget stærkere ved at gøre det, vi er bedst til, nemlig R&D og at være med til at udvikle klimavenlige og -forbedrende teknologier, der kan bruges overalt i verden. Hermed kan vi spille en vigtig rolle, der vil batte noget.
Men Danmark er et lille land med en stor befolkning, og det giver rigtig god mening, at vi begynder at tænke os om ift. hvordan dette lille land forvaltes, så alt ikke bliver giftigt og udslidt. Et landbrug, der får samme beløb i overskud, som det får tilskud fra EU, er alligevel ikke et rentabelt landbrug. Vores natur er stadig for kunstig, produktionsorienteret og reguleret, selvom vi har forbedret os meget siden dengang, hvor alt skulle rettes ud og være velfriseret.
For at præcisere.
I forkælede husejere har en 100 gange større gæld.
Jeg tænkte hele tiden på campuchea 1975-78 mens jeg læste dine ord og hvad, I med penge gør. Folket dengang blev tvunget ud af byerne for at dyrke mad. På 4 sølle år var 1/3 af alle mændene døde. Den tvang ved at sætte en operasanger og en præst til at rive i jorden var og er dødelig.
Nu hvor vi alle er 8 mia. mod 3,5 mia. i 67 som alle vil spise biodynamiske grøntsager er vi lidt udfordret. Mens i leger "de røde heste" nu med landrovere.
Os på samfundshjælp må ikke eje nogen værdi. Så jeres Andelsgaarde er ærlig talt ikke for alle. Og sådan har I nok også tænkt den!
Engang skrev du om hvordan sproget kørte arbejderen ned fra sygeplejersken til politimanden og en kritik af coaching, fitness og MUS-samtaler. Nu sidder du selv i et ibenholtkammer.
Hvis fluerne og bierne ikke skal forsvinde skal vi have flere dyr. Biodiversiteten bliver løst med dyr på marker og dyr i markskel. De fleste står og gror i staldene.
Glimrende artikel
Jeg studsede også over braklægningen som jo var en udbredt del af det såkaldte trevangsbrug i 1700-tallet. En mark med byg/havre, en mark med hvede/rug og en brakmark. Skift hvert år. Brakmarker har der stort set ikke været i DK siden 1920. Og dog fra 1994 til 2009, tror jeg det var, gav EU støtte til braklægning for at undgå kornoverskuddet. Der blev svindlet for mia. af kroner i DK for at opnå denne præmie. Kornarealet blev ikke formindsket men landbrugsjord der ikke var blevet dyrket blev pludselig til brakmark.Ingen blev vist straffet for det åbenbare svindelnummer.
Rasmus Willig må være en meget gammel mand hvis der i hans barndom blev drevet landbrug på naturens præmisser. Udbredelsen af kunstgødning og sprøjtemidler har de sidste 70 år været kæmpestort. Bladan og DDT blev flittigt brugt i køkkenhaver og marker, men det er rigtigt at strukturen var en anden bare for 50 år siden, da der endnu vel var omkring 100.000 landbrug tilbage og grise, høns og køer stort set var på enhver bondegård. Nu er gnst. gården på næsten 100 ha. en kæmpegård i gamle dage, ikke særlig stor i dag. Svinefabrikker, kæmpe kvægbrug og kyllingefarme leverer 90% af alle fødevarer her i landet. Min angst er at store pensionsselskaber og udenlandske koncerner stille og roligt opkøber jorden i DK. Det bliver industrilandbruget næppe mere økologisk af.
Jeg tror ikke på en hel masse mennesker pludselig flytter på landet og med håndkraft begynder i at dyrke jorden som i gamle, gamle dage. Jeg håber på at man med smarte metoder kan dyrke jorden stort set lige så let som i dag i industriland-bruget. Det første man KUNNE gøre var at forbyde pesticider. Det vil betyde et udbyttetab, men overhovedet intet i forhold til den risiko for forurening som nu er tilladt.
Lige nu er der gang i økologisk stordrift, men når man ser på arbejdsforholdene for den importerede arbejdskraft fra Rumænien eller Ukraine, så er det tæerkrummende dårligt. Når parcelhusejerne får deres kasser fra Årstiderne sat på deres nu flisebelagte forhave, så er de også med til en grim udnyttelse af migrantarbejdere, mens speltsegmentet dåner over et taggartneri på Østerbro.
Man kunne i det små i parcelhushaverne, i kolonihaverne ( igen) dyrke sine egne grønsager uden nogen form for brug af gift, men den store omlægning kræver mere end gode viljer og uden en eller anden form for gødning har selv det økologiske landbug brug for. Landbrug er et indgreb i naturen. Lad os prøve at tænke smart.
Det starter egentlig "hjemme" i parcelhus-haverne.
Prøv at gå en aftentur i et parcelhuskvarter og se alle ' græs-ørkenerne' der er så populære .. .. og sammenlign dem med 'bondemandens' raps-ørkener ;)
Hvem sagde: *Bio-diversitet* ?
Jeg skal blankt indrømme, at jeg har ikke løsningen på stigende temperaturer, reduktion i CO2 udledning, manglende biodiversitet, tømning af havene for fisk, mikroplastikforurening, osv. Men jeg ved èn ting, og det er at så længe jordens befolkning bliver ved med at vokse, så har ingen af af forslagene nogen gang på jorden. De er og bliver feel good handlinger, der også kunne trykkes i Alt for Damerne, eller snakkes om i den lokale kaffe og kageklub. Og Mette Frederiksens plan om at flyve grønt fra 2030 på indenrigsruterne i Danmark, viser netop ALT om at vi ikke kan gøre noget, der for alvor batter. Det er mikro, hvor der er brug for makro.
Gert Romme.
Når du er økonom skal du ikke skrive som om du er landmand og har viden som landmand, og så har du bare lidt hobby landbrug langt fra Danmark, med vinstokke til eget forbrug.
I min barndom i 50-60 erne var der 5 landmænd i min familie, og den levestandard de havde dengang vil ingen akceptere i dag. Det var med masser af hårdt fysisk arbejde med køer og grise og roehakning hele sommeren og ingen af dem fik skabt et landbrug der forblev selvstændigt familielandbrug når de solgte ved pensioneringen.
Den størrelse landbrug er endt som hobbylandbrug med jord til en eller flere heste eller et par stykker kødkvæg.
"Det starter egentlig "hjemme" i parcelhus-haverne...."
Men parcelhushaverne er efterhånden også blevet til flisebelagte stenørkner.
(Nogle kan måske huske en af Jacques Tatis film med en fuldstændig unaturlig parcelhushave, hvor alt var kunstigt. I dag vil vi finde den normal. )
Kun få har energi til at dyrke lidt køkkenhave.
Desværre er der et stort spild på kornmarker, som dyrkes økologisk.
På Kalø har man måttet pløje kornmarker ned p.g.a. mængden af ukrudt blandt kornet,
som gjorde det ubrugeligt.
mvh
Henning Kjær,
Du rører ved noget. Økonomien i det lille landbrug i dag bliver sikkert utålelig, når konkurrencen står med de store øko-industrier. Men, hvor godt lever de industrier op til den økologiske idé?
Hvis 'miljø-services' kan måles kan de vel osse prissættes .. ikke at jeg bryder mig om det forudsigelige bogholderi og regel-rytteri associeret. Men, jeg har dine 5 farme mistænkt for at høre en anden tid til. Jeg er nået til en tid, hvor kunst-gødningen og pesticiderne viser deres fulde ansigt - de 5 farme så kun den bedre halvdel. Den frugtbare muld-del forsvandt i processen og der er grundlag for at hente CO2 hjem igen, sammen med de mange fordele det er at få en jord der igen kan holde på vand, næringsstoffer og sig selv.
Jeg har aldrig forestillet mig, at arbejdsmaskiner i landbruget skal være de første der ryger i CO2-besparelsernes navn.
I mit første indlæg skriver jeg, om lovgivning om pesticid-stop for, ved én enkelt (fornuftig og) administrerbar lov at tvinge en radikal ændring i værk. Hvordan den vil komme til at pande ud har jeg selv mange drømme om; men de er irrelevante. Udgangspunktet er sundt og det kan få mange ansigter.
Ulla Willumsen,
Store områder med mono-kulturer er notorisk svære at håndtere. Prøv at følge links til 'regenerative farming'.
Der er ingen (fornuftig) grund til at standse helt med pesticider og kunstgødning!
Vandværks-eksperter siger, at det heldigvis kun er en meget lille del af landbrugsarealet, der påvirker vores fælles vandforsyning. Der er med andre ord ingen grund til hysterisk at ville lave om på det kæmpestore flertal af landbrug, der sikkert driver jorden lige så effektivt og skånsomt som økonomien og teknologien tillader.
Der er ret gode grunde til at frede vores vandforsyning, så vi ikke i helt bogstavelig forstand hælder lort og gift i vores fælles vand. Hvis jeg ejer en mark, der dræner ned i en fælles vandforsyning, så har jeg NATURLIGVIS ingen ret til at bruge marken på en måde, der forurener. Det er ikke noget, jeg skal have erstatning for, det er en selvfølge, ligesom jeg ikke må lave buler i din bil når jeg parkerer.
At vi indtil nu har haft et komplet eldorado for miljø-svinere, betyder ikke, at det er en hævdvunden ret, det er bare noget, der skal standses og det skal standses med den fornødne mængde tvang og straf. Ligesom hvis jeg insisterer på at lave buler i din bil.
Der er en markedspris på arbejdskraft og på brændstof, som gør at landbruget generelt sviner meget med energien, og (komplet vanvittigt) holder produktionsdyr i bure. Det er ikke noget, man kan ændre, uden at acceptere astronomiske prisstigninger ved stalddøren. Sagen er bare, at stalddørsprisen er en mikroskopisk lille del af forbrugerprisen, og at vi sagtens kan nedsætte vores kød- og mælkeforbrug, uden at det bliver usundt for os.
Oksekød koster ved slagtning 20-30 kr/kilo, og i supermarkedet 200-600 (ikke økologisk, bare slagtede dyr). Det koster med andre ord 180-570 at pakke et kilo kød i plastic og putte det i køledisken.
Hvis stalddørsprisen bliver ti gange så høj, så stiger supermarkedsprisen med andre ord fra 200-600 idag og bliver i stedet 400-900.
Det bliver med andre ord 50-100% dyrere at købe kød i supermarkedet. Bemærk at NUL ekstra omkostninger er pålagt slagterier og supermarkeder og transportfirmaer.
Det er sgu da ikke noget problem, at de sløveste danskere får et friskt lille incitament til at reducere kødforbruget.
https://landbrugsavisen.dk/noteringer/oksek%C3%B8d
https://dinetilbudsaviser.dk/irma-tilbudsavis/avis-35545-5
"Der er ingen (fornuftig) grund til at standse helt med pesticider og kunstgødning!"
Jo, der er al mulig grund til at stoppe.
Først næringsstofferne:
Næringsstoffer fra kunstgødning, som jorden ikke har optaget eller som er skyllet ud, bliver drænet videre til vandløb og derfra ud i havet. Det kan balancen i vandløb og have ikke tåle og der dannes alt for meget plantevækst (alger) mens smådyr og nedbrydere, som skulle spise næringen, bliver skyllet væk pga den hurtige vandføring og algevæksten æder ilten i vandet.
Man kan selvfølgelig også oprette vådområder, som kan optage næringen fra markernes overskud, men der er også med vådområder nogle problematikker at tage i betragtning.
Med hensyn til pesticider, så er det noget rigtig lort at slå jordens mikroorganismer ihjel for at øge udbyttet. Det går ud over biodiversiteten, regenereringen af jorden og opbygning af humus forstyrres, når man tilfører jorden giftstoffer. Giftstoffer forsvinder ikke bare. De kan gå i forbindelse med andre stoffer og skabe endnu giftigere cocktails eller de bliver ligesom næringsstofferne ledt ud i dræn og i vandløb og i hav, hvor de gør skade på livet der.
At PROBLEMET er, menneskene er alt for mange, er jeg enig i.
Der er kun at vente på at alle vi halv- og helgamle dør og sørge for at folk har så gode levevilkår at de ikke sætter flere børn end nødvendigt i verden som alderdomsforsikring.
Men reduceringen kommer nok af sig selv, når det lykkes at slå alt det liv ihjel, som antageligt ikke er nyttig for menneskene, og nutidens herremænd må æde plastik og kemikalier og drikke søvand.
Har selv købt aktier i et lign. initiativ, nemlig Dansk Økojord A/S (under Jordbrugsfond.dk). Her er der siden 2018 opkøbt 12 landbrugsejendomme på
ialt 900 ha. til overtagelse af økolandmænd, så disse ikke bliver gældsslaver. Man må dog indstille sig på, at den slags (røde) aktier ikke er umiddelbart omsættelige de første år.
Det er meget vigtigt med disse initiativer, da et område på størrelse med Langeland allerede er opkøbt af udenlandske investeringsfonde og rigmænd, der ikke ligefrem er kendt for klima- og miljømæssig hensyntagen.
@lise lotte
Jeg er enig i, at en monokultur badet i gift er et skrækscenarium. Jeg tror bare ikke, at de fleste landmænd er galninge - den mindste mængde gift, som holder omkostningerne på et acceptabelt niveau, kan godt være mere forsvarligt, end en astronomisk energi-regning til at sortere ukrudtet fra. Korrekt og velkoordineret brug af pesticider er ikke nødvendigvis et miljø-problem.
Derimod tror jeg, nogle enkelte landmænd er snæversynede egoister, der ikke fatter de omkostninger, vi alle sammen må afholde, når drikkevandsboringer bliver forurenet. Eller ikke fatter konsekvenser, som ligger et par årtier ude i fremtiden.
Hvis vi pragmatisk kan reservere de få procent af landbrugsjorden, som vandværks-eksperterne vil have fredet, så kan vi samlet set spare en masse penge, og forgifte vores børn lidt mindre.
Kunstgødning, og den voldsomme danske over-gødning, hvor langt det meste skyller ud i vandet idag, kan forhåbentlig reguleres, hvis vi er villige til at hæve prisen på mad, så vi kører med væsentlig mere mager gødningsprofil, lavere udbytte i tons, og højere priser.
Vi kan konstatere, at der idag er plastic indlejret i hav-dyr. Jeg er ikke klar over, om det har nogen sundhedsmæssig betydning overhovedet. Danmark er jo et foregangsland, hvor vi fornuftigt nok brænder plastic på store, sikre anlæg, og dermed genvinder energien og skåner havet. Jeg ved ikke, om indlejrede kulbrinte-kæder fra plastic er værre end kulbrinte-kæder fra træer. Sikkert ikke. Men et forsigtigheds-hensyn ville betyde, at alle lande skulle brænde deres plastic-affald, eller sende det til lande som Danmark.
Hvis vi kan behandle landmænd som kortsigtede egoister, ikke som ondskabsfulde galninge, så kan vi måske lave bedre regler, der betaler en fair pris til de mest fornuftige og veluddannede, og afskaffer de få, skøre fortidsuhyrer, der sviner og ødelægger.
Uffe Hellum
Jeg har ikke angrebet landmændene eller har planer om det. Jeg forholder mig kritisk til dyrkningsmetoder, til næringsudledning, til giftstoffer og til naturbalancer og til det lange kulstofkredsløb. Jeg forholder mig også til at biologiske livsformer har overordentligt svært ved at nedbryde plastik. Det er bl.a derfor plastik er så populært et produkt til at opbevare væsker i.