I Danmark straffer vi mennesker med fængsel, fordi vi synes, det er tilfredsstillende, at mennesker, der forbryder sig mod vores fælles værdier, modtager en straf. Men vi gør det også, fordi det er vores pligt at sikre, at de ikke gentager deres forbrydelser.
Derfor er vores fængsler ikke golde opholdsrum med tremmer og rotter, men derimod noget, udenlandske medier ynder at sammenligne med kollegieværelser.
Derfor må man uddanne sig, læse bøger, dyrke motion, danne foreninger og synge i fangekor.
Derfor modtager mange indsatte en ekstraordinær resocialiserende indsats, både mens de sidder i fængsel og efterfølgende.
Og derfor har vi også ved lov vedtaget, at indsatte har ret til besøg i fængslet.
Hvis vi vælger at sende indsatte til Kosovo, som den danske regering har bebudet at gøre, afskærer vi dem deres fundamentale ret til at få besøg. Jeg ved, at mange har en opfattelse af, at de besøg, man får i fængslet, er fra bandemedlemmer, der har telefoner i endetarmen. Men realiteten er, at det for mange indsattes vedkommende er deres børn, ægtefæller, forældre og gode venner, der kommer for at tale trøstende ord, give en fødselsdagshilsen, en opsang eller simpelthen for at suge til sig af det samvær, som de må undvære, mens straffen udleves.
Det er hjerteskærende at tænke på de familier, som vil efterlades i Danmark uden mulighed for at besøge dem, de kender og savner i fængslet. At børn skal adskilles fra deres far eller mor af 2.000 kilometers Fastlandseuropa.
Retten til besøg i fængslet er et udtryk for, at vores lovgivende forsamling har empati. Ikke kun med dem, der afsoner, men især med dem, der efterlades. Det er en grundlæggende rettighed, som beviser, at vi er en menneskevenlig nation, som forstår at sætte sig ind i vores medmenneskers følelsesliv.
At man vælger at krænke den fundamentale rettighed for at undgå den indsats, det vil kræve at gøre arbejdet som fængselsbetjent attraktivt igen, er måske ikke uforståeligt, men det er ubærligt.
Vi er verdens mest gavmilde og empatiske velfærdsstat. Udflytningen af fængselspladser til Kosovo er et udtryk for foragt for mennesker. Jeg kan ikke få de to ideer til at sameksistere i mit hoved. Så kære folketingsmedlemmer, vil I kæmpe for at sikre alle borgere deres rettigheder, eller vil I ikke?
Mikkel Vejle, fuldmægtig
Fuldmægtig, hvor? Har du læst den del af lovforslaget? Hvilke børn bliver adskilt fra deres forældre? De der tænkes sendt til Kosovo er udvisningsdømte, uden børn, mig bekendt.
Der må være nogen med børn , da Nick Hækkerup har været ude at sige , at de udvisnings dømte med børn ikke vil være de første der bliver sendt til Kosovo.
Ligeledes er det også blevet fortalt at familierne kan få tilslud så de kan besøge den udvisnings dømte.
Men er dette "eventyr" velovervejet - fx. har Norge opgivet de lejede celler i Holland - da det var for "bøvlet".
Hvis man ser lidt mere overordnet på forslaget, passer det fint ind i den herskende tendens til at eksportere problemer i stedet for at løse dem selv herhjemme.
Det er kortsigtet og uholdbart.
Mon den kosovanske befolkning er blevet spurgt, om de synes det er en god ide? Såvidt jeg ved, har de en eller anden form for demokrati dernede.
Hørte i P1, at der var bekymring for, at flere lokale fanger ville blive flyttet til nogle dårligere forhold, når de danske fanger skulle have deres celler.
Er der nogen der ved, hvordan man tænker prøveløsladelse/løsladelse i praksis? De skal vel tilbage til Danmark efter endt udsoning?!? Jeg har undret mig over, hvorfor ingen journalister har spurgt til det.
Spar os borgere for udgiften og justitsvæsenet for skammen som følger med en dom for brud på konventionen.
Jeg er sikker på, at vi får problemer med Menneskerettighedskonventionen hvis vi sender fængslede ud af landet i bundter. Det vi gerne vil er jo, at blive af med en gruppe udlændinge. Der er med andre ord tale om kollektiv udvisning af en gruppe, bevares, fængslede udlændinge. Det er forbudt iflg. protokol nr. 4.
Regeringen bør i stedet overveje, som Grundlovens § 24 giver mulighed for, at benåde og sende de bemeldte hjem, med et livsvarigt indrejseforbud til Danmark. De benådede og udviste, som nu er straffrie, er så ikke længere en juridisk bekymring eller økonomisk byrde for Danmark.
Vil nogen søge tilbage til Danmark? Det kan ikke udelukkes men - så er det godt med effektiv grænsekontrol og dygtigt politi.