Kronik

For Socialdemokratiet er velfærdsstaten blevet målet og befolkningen midlet

I alt fra udflytning af statslige arbejdspladser og uddannelser til tvungen ’blanding’ af gymnasieelever ses Socialdemokratiet begrænse befolkningens frihed og gøre den til et middel for velfærdsstaten. Det går imod alt, der har gjort Danmark velstående, skriver studerende Simon Gardner Mogensen i denne kronik
I alt fra udflytning af statslige arbejdspladser og uddannelser til tvungen ’blanding’ af gymnasieelever ses Socialdemokratiet begrænse befolkningens frihed og gøre den til et middel for velfærdsstaten. Det går imod alt, der har gjort Danmark velstående, skriver studerende Simon Gardner Mogensen i denne kronik

Petra Penlau

Debat
15. december 2021

Socialdemokratiet har med deres chefideolog Kaare Dybvad i spidsen for alvor lagt en ny politisk linje for Danmark med tiltag, der har til hensigt at ommøblere befolkningen i Danmark.

Ambitionerne er, at danskerne skal møde hinanden på tværs af sociale og etniske skel for at fremme tryghed, nærhed og lighed. Det skrev og udtalte Kaare Dybvad i sommer, hvor han for alvor gik i kødet på det grænseløse og klassiske frihedsbegreb. Hans kritik rettede sig mod de såkaldte 89’ere og deres individualisme, som mangler evne til at vægte fællesskabets værdier og normer, hvilket udmønter sig i, at vi ikke møder hinanden på tværs, men i stedet indretter os i små grupperinger.

Regeringens opgør med dette finder vi blandt andet i deres planer for en ny model for elevfordeling i gymnasier, udflytning af statslige job og universitetsuddannelser samt nedrivning af boligblokke i ’ghettoområder’.

Men selv om der ligger gode intentioner bag disse tiltag, er det, som om socialdemokraterne er ved at gøre to ting, som både er snarrådigt udspekulerede og en trussel mod noget helt afgørende i det danske samfund. For det første er man i gang med at gøre velfærdsstaten til et mål i sig selv. Samtidig er man listigt påbegyndt at afmontere det frie valg. Og det er her, at socialdemokraterne overgår fra at være godhjertede omfordelere til at være kalkulerende og autoritære. Den frie organisering og bevægelighed er nemlig en hjørnesten i det, som har gjort Danmark til det vellykkede velfærdssamfund, det er.

For selv om vi altid har kunnet diskutere, hvorvidt velfærdsstaten blev for omfangsrig med pensionsalderen, kontanthjælpens størrelse, plejehjemmene og daginstitutionernes indretning eller SU’en, har det altid været med udgangspunkt i borgernes egne frie præferencer og prioriteringer.

Selv når bølgerne i debatten er gået højt, har vi trods alt altid afholdt os fra at lade staten blande sig i, hvordan folk indretter deres eget liv. Der har i velfærdsstatens levetid altid været fri bevægelighed og frit valg, når borgerne skulle træffe beslutninger om valg af uddannelse, job og bolig.

Opbyggelsen af sundhedsvæsnet, plejesektoren og SU’en har skullet fungere som en støtte til det frie valg. Velfærdsstaten har kun på indirekte måder gennem omfordeling og omsorgsbetonede fællesskaber hjulpet borgerne mod deres egne dårlige valg. Ikke ved at træffe valgene for dem.

Velfærdsstaten er blevet et mål i sig selv på bekostning af borgere, skriver studerende Simon Gardner Mogensen. Det ses eksempelvis ved, at Socialdemokratiet – for at sikre, at borgerne ikke bliver unødvendige byrder for flertallet – »blander« diverse grupper, som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad udtrykker det, for at optimere den samlede befolkning.

Velfærdsstaten er blevet et mål i sig selv på bekostning af borgere, skriver studerende Simon Gardner Mogensen. Det ses eksempelvis ved, at Socialdemokratiet – for at sikre, at borgerne ikke bliver unødvendige byrder for flertallet – »blander« diverse grupper, som indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad udtrykker det, for at optimere den samlede befolkning.

Det har eksempelvis været mit eget valg, om jeg ville være akademiker eller tømrer, bo i Vollsmose eller Risskov, i lejlighed eller hus. Det har jeg selv været herre over – og hvis der medfulgte negative konsekvenser såsom nedslidning, arbejdsløshed, kriminalitet, eller at jeg var så uheldig at komme slemt til skade, så stod fællesskabet klar med åbne arme.

Den store ommøblering

Men sådan lader det ikke til at være længere. Vi så den første afstikker med den nylige gymnasiereform, som bryder med den fine tradition, vi har haft for et frit gymnasievalg. Det viste sig dog kun at være toppen af isbjerget.

Siden er nye modeller for elevfordeling i gymnasier, udflytning af statslige arbejdspladser og universitetsuddannelser samt nedrivning af boligblokke sat i værk. Det, som er blevet refereret til som ’den store ommøblering’.

Modsat tidligere intentioner om at gøre den danske velfærdsstat modstandsdygtig og økonomisk rentabel på lang sigt sætter regeringen nye værdier som ’tryghed’, ’nærhed’ og ’lighed’ i centrum. Eller hvad Socialdemokratiet ellers lige ryster ud af ærmet.

Vi har et parti ved magten, som for første gang i historien er ved at gøre velfærdsstaten til et mål i sig selv. Den er ikke længere et sekundært redskab, men et primært mål. Hvis velfærdsstaten ikke ser ud til at fungere optimalt, antages det ikke, at det er velfærdsstaten, men befolkningen, der er noget i vejen med. Så skal befolkningen ommøbleres.

Det ses eksempelvis tydeligt, når borgerne ikke betragtes som myndige til at sende deres børn på deres fortrukne gymnasie, til at blive boende i bestemte boligblokke eller sågar foretrække storbyerne, når de skal vælge uddannelse.

Borgerne bliver et middel

Det er her, velfærdsstaten bliver et mål i sig selv. Borgerne er ikke længere et mål, men et middel til at opnå kollektive tilfredshedsgarantier. For at sikre, at borgerne ikke bliver unødvendige byrder for flertallet, »blander« man diverse grupper – som Kaare Dybvad udtrykker det – for at optimere den samlede befolkning.

Ikke noget med at prøve at gøre uddannelserne bedre, sikre bedre integration i ’ghettoerne’ eller forholde sig til, om den bedst kvalificerede arbejdskraft til de udflyttede offentlige arbejdspladser overhovedet ønsker at flytte med.

Disse tendenser ses allertydeligst i regeringens kamp mod centraliseringen. Den tidligere kirke- og undervisningsminister Magrethe Vestager blev i 1990’erne under den socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup, sat til at hæve uddannelsesniveauet ved at samle og centralisere uddannelserne.

Dengang var det et mål, at unge mennesker skulle have de absolut bedste betingelser for uddannelse – og derfor søgte man stordriftsfordele i storbyerne. I modsætning til denne tankegang ønsker man nu at blande elever og afmontere det frie gymnasievalg samt smide humaniora ud til den dybe provins uden noget mål om at forbedre uddannelserne.

Man er ved at rykke ved de mekanismer i det danske samfund, som ikke bare har gjort, at vi har kunnet holde hovedet oven vande økonomisk, men også at vi har undgået den form for nationalisme og socialisme, som eksiterer for sin egen skyld og ikke for borgernes.

Socialdemokraternes ansvar

Hidtil har velfærdsstaten trods alt eksisteret i en vis harmoni med det liberale demokratis ufravigelige rettigheder og kapitalismens besættelse af bundlinjen. Og det kommer af, at velfærdsstaten altid har været et middel til at tilgodese og forbedre livet for borgeren – og ikke omvendt. Det forekommer dog at være en saga blot hos socialdemokraterne.

I forsøget på at vedligeholde og udbygge velfærdsstaten er det tilsyneladende ikke længere nok konstant at opkræve flere penge fra borgerne, men også nødvendigt at skære kanterne af borgernes frie organisering og bevægelighed for at få deres liv til at passe bedre ind i Socialdemokratiets visioner for velfærdsstaten.

I stedet bør man måske kigge indad og overveje, om de mange problemer i især plejesektoren, sundhedssektoren og daginstitutionerne er et produkt af de velfærdsrammer, man selv har været med til at forme i snart et århundrede. Den rolle, som Socialdemokratiet har haft i udformningen af velfærdsstaten, må Dybvad og hans kumpaner ikke glemme. I stedet bør de overveje, om det er velfærdsstaten i sin mangel på incitamenter og fleksibilitet samt massive bureaukrati, som er kerneproblemet, og ikke borgerne.

Simon Gardner Mogensen studerer erhvervsøkonomi og filosofi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Det har eksempelvis været mit eget valg, om jeg ville være akademiker eller tømrer, bo i Vollsmose eller Risskov, i lejlighed eller hus. Det har jeg selv været herre over – og hvis der medfulgte negative konsekvenser såsom nedslidning, arbejdsløshed, kriminalitet, eller at jeg var så uheldig at komme slemt til skade, så stod fællesskabet klar med åbne arme.

Sikke noget vås.
Det er ikke noget valg at tabe i konkurrencen om de mest vellønnede jobs, det er ikke et valg hvorvidt du lykkes som mønsterbryder, det er ikke et valg om der er råd til et hus eller om almenyttige boliger bliver din ramme, og fællesskabet står sandelig ikke med åbne arme ift. ulykke eller udsathed og har ikke gjort det undtagen i få, snævert historiske afgrænsede tidsperioder.

Jeg er for så vidt ikke uenig i at de skiftende regeringer ønsker at afrette befolkningen nærmere end at opfylde befolkningens behov.
Men det er en anden sag.

Kim Houmøller, Rasmus Kristiansen, Henning Haugaard, Jan Nielsen, Brian Nocis Jensen, Søren Lind, Ebbe Overbye, Inger Pedersen, Franz Nitschke, Søren Dahl, Inge Lehmann, Erik Winberg, Marie-Christine Poncelet, Vibeke Olsen, Poul Erik Pedersen, Marianne Jespersen, Torben Skov, Ove Junne, Gunilla Kurdahl, erik pedersen, Rune Palm, Dorte Sørensen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det var Venstre og de andre borgerlige, der startede med udflytningen af offentlige arbejdspladser, ghettoloven blev vedtaget under VLAK, og højrefløjen har siddet på magten i de seneste tyve års tid, bortset fra da Thorning-regeringerne kom til for en stund.

Anders Fogh Rasmussen indledte æraen med Dansk Folkeparti som villige medløbere til Minimalstaten, blot de fik udlændingestramninger til gengæld.

Også de regeringer blev kapret af neoliberalistisk NPM styring, hovedsageligt dirigeret af den Radikale dronning Margrethe Vestager, der vred armene om på de andre støttepartier, så man 'videreførte Venstres politik i bredeste forstand'.

Socialdemokratiet er også blevet et delvist neoliberalistisk/nationalneurotisk parti, der ovenikøbet usympatisk har overtaget den DF'ske jargon og viderefører udlændingestramninger og overvågning af befolkningen ad libitum.

Og det er dæleme længe siden, den såkaldte velfærdsstat greb folk der faldt, før de slog sig alt for hårdt.
Nu er det blevet sådan, at folk udvikler PTSD af at være i kontakt med det offentlige.

Kim Houmøller, Birthe Drews, Rasmus Kristiansen, Henning Haugaard, Jan Nielsen, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Inger Pedersen, Franz Nitschke, Per Klüver, Søren Dahl, Inge Lehmann, Mette Johansson, Lene Grøstad, Vibeke Olsen, Poul Erik Pedersen, Marianne Jespersen, P.G. Olsen, Torben Skov, Ove Junne, Gunilla Kurdahl, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, Rune Palm, Dorte Sørensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Simon Gardner Mogensen glemmer vist i præsentationen af sig selv, at nævne sit engagement i Liberal Alliances Ungdom.
I det lys forstår vi bedre hvem der skriver og hvorfor. Der er ikke andet at sige.

Rasmus Kristiansen, Jan Nielsen, Brian Nocis Jensen, Morten Petersen, Inger Pedersen, Søren Dahl, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Mette Johansson, Erik Winberg, Marie-Christine Poncelet, Christian Gerhardt, Jan Damskier, Vibeke Olsen, Dorte Sørensen, Poul Erik Pedersen, Jette Steensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Torben Skov 11.31.
Tak for oplysningen - jeg var ellers på vej til at ville skrive et lidt længere indlæg, der skulle tilbagevise nogle af mandens påstande ud fra et historisk perspektiv. Det kan jeg så se nu, ikke rigtigt ville være ulejligheden værd. Viden og nuancer synes i den del af det poltiske landskab at være noget man har hørt om, men dog ikke tager alvorligt.

mvh. poul.

Rasmus Kristiansen, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"...og højrefløjen har siddet på magten i de seneste tyve års tid, bortset fra da Thorning-regeringerne kom til for en stund".

Man kan argumenterer for, at Corydonismen, reformamok og kunkurrencestats mentaliteten under Thorning var noget af det mest højredrejede politik vi har set i længe.

Rasmus Kristiansen, Steffen Gliese og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Bundgaard

Det skrev jeg faktisk også, i og med at regeringerne videreførte Venstres politik i bredeste forstand med Margrethe Vestager i spidsen.

Rasmus Kristiansen, Brian Nocis Jensen, Inge Lehmann og Jeppe Bundgaard anbefalede denne kommentar

Ja, de satans socialdemokrater! Se hvad de nu har fundet på: Udflytning af statslige job og universitetsuddannelser, ny model for elevfordeling i gymnasier, afmontering af det frie valg og alle de andre gode ting ved velfærdssamfundet, som de nu vil erstatte med nye værdier som tryghed, nærhed og lighed på tværs af sociale og etniske skel.
Nærværende blads chefredaktør kunne for nylig tilføje endnu en socialdemokratisk svinestreg: Redaktørens datter har efter redaktørens analyse følt sig tvunget til at oprette en facebookkonto for at kunne kommunikere via Messenger, ”… som betingelse for at deltage i undervisningen og det sociale liv på et gymnasium den socialdemokratiske velfærdsstat” (https://www.information.dk/moti/2021/12/verdensberoemt-idehistoriker-vok...).
Har man nogensinde hørt så galt?! - Ikke sært, at dagens kronikør føler sig kaldet til at advare mod socialdemokraterne, der ”… overgår fra at være godhjertede omfordelere til at være kalkulerende og autoritære”. Mon ikke Inger S. i virkeligheden er krypto-socialdemokrat. I hvert fald var det hende, der ihærdigt - men med ulovlige midler - forsøgte at afmontere det frie valg på det allermest personlige område, menlig hvem man giftes og får børn med.
Satans socialdemokrater!

Morten Reippuert Knudsen

Kort og præcist: ja

Hvad med højrefløjen og deres "kumpaner"? Ser kun deres egne og skider på velfærd. Tager fra de fattigste og skammer os ud.

95% rente til stat og borgere fra de velstillede. Tag den!

Torben Skov, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Private hospitaler, private plejehjem, private skoler, børnehaver og vuggestuer der trækker overskuddet ud for at få en Tesla. Føj.

Torben Skov, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar