Politik handler ofte om dem og os. Den ene og den anden fløj. Forskellen på mennesker og vores værdier. Både politikere og medier dyrker forskelligheden og konflikten deri, og det sker ofte, at vi udstilles mere splittede, end vi i virkeligheden er. For i bund og grund vil vi det samme. Vi vil alle det gode liv, både når det kommer til vores familie, vores arbejde eller og for vores medmennesker. Det er udgangspunktet for al konservativ politik, og derfor starter alt også med, at når familierne har det godt, så har Danmark det godt.
Jeg vil med det udgangspunkt påstå, at der inde i os alle banker et konservativt hjerte. Derfor lægger jeg også vægt på, at Det Konservative Folkeparti først og fremmest er et folkeparti. Et parti for hele folket.
Konservatismen er for mig, at vi starter med at tage ansvar for vores eget liv, og dernæst hjælper dem, der har behov. Det hele starter og slutter med os selv. Ligesom livet. Det tror jeg, at de fleste kan følge mig i. Derfor havde Poul Schlüter også helt ret, da han engang sagde, at 90 procent af danskerne er konservative, de ved det bare ikke.
Tryghed og frihed med familien i centrum
Konservatismen er først og fremmest en livsanskuelse. Det handler om, at vi bygger videre på de gode ting i vores samfund, og vi gør noget ved de dårlige. Det handler om, at vi skaber tryghed og frihed omkring vores familier.
Tryghed igennem en stærk retsstat, som når vi laver en politiaftale, der uddanner flere politibetjente, og får politiet tættere på borgerne. Eller når vi indgår en aftale, som giver vores pressede fængselsvæsen et løft. Både i form af flere fængselspladser og bedre vilkår for vores fængselsbetjente.
Vi ønsker mere frihed og selvbestemmelse over flere af vores egne penge samt flere valgmuligheder, når det kommer til institutioner og skoler. De helt basale ting skal være på plads. Vi har alle brug for beskyttelse, men ikke overbeskyttelse. Derfor er vi også imod, at staten styrer for meget. Vi er imod, at staten ved bedst, om man vil. Det kommer til udtryk i vores skattepolitik med en helt generel holdning til, at vi mennesker selv er ansvarlige nok til at disponere over vores egne penge.
Selvfølgelig skal vi betale skat. Vi skal betale den skat, som giver os et samfund og en stat, der er stærk nok til at rejse den svage, men for svag til at knække den stærke. Og det er ofte her, at uenigheden opstår i dansk politik. For når den nuværende regering allerede har indført en lang række skatte- og afgiftsstigninger, så bliver jeg bekymret for, at staten er godt i gang med at knække den stærke. Vi er det land i OECD med det højeste skattetryk. Samtidig er Danmark nummer to, når det kommer til flest offentlige ansatte pr. 1.000 indbyggere.
Med andre ord, så skovler vi skattekroner ind, men har fortsat problemer med nogle af de mest udsatte, og så har vi et problem. Så gør vi noget forkert. Og her mener jeg, at vi bør se på, hvorfor problemerne eksisterer, i stedet for altid bare at råbe på flere penge.
Den konservative finanslov
Gevinsten ved at tage et arbejde må ikke blev ødelagt af en høj skatteprocent kombineret med høje offentlige ydelser for ledige. Det er her, ubalancen opstår. Det er her, at vores stat knækker den ellers stærke iværksætter eller virksomhed med bureaukrati og skatter. Det bliver vi nødt til at tale noget mere om. Der er for lidt fokus på, hvordan vi sikrer vækst og arbejdskraft, fremfor hvordan vi spytter flere penge ind i den offentlige sektor. Indtil videre har regeringen taget flere mennesker ud af arbejdsmarkedet, end den har tilført. Vi har virksomheder, som må sige nej til ordre, fordi de ikke kan levere på grund af manglende arbejdskraft.
Derfor ser vores finanslovsforslag for 2022 også helt anderledes ud, end det regeringen netop har vedtaget med sine støttepartier. Den konservative finanslov vil øge beskæftigelsen med 19.400 personer næste år, og vi vil gøre Danmark 57,9 milliarder kroner rigere frem mod 2030 ved at skabe vækst.
Vi skal blandt andet hæve beskæftigelsesfradraget, sænke aktieskatten, afskaffe modregningen i folkepensionen, og så skal vi kigge på topskatten, som betyder, at nogle folk afholder sig fra at arbejde mere. Vi foreslår konkret at øge topskattegrænsen til 600.000 kroner, så 100.000 danskere bliver trukket ud af topskat. Heriblandt 6.000 ingeniører og 1.700 sygeplejersker, som vi har hårdt brug for.
Og så er vi tilbage ved statens magt. Skal vi straffe dem, som gør det godt? Eller skal vi glædes over, at nogle har gjort det godt? Det bliver aldrig en konservativ tankegang, at alle mennesker skal puttes ned i den samme boks, for vi skal ikke alle sammen leve efter den samme skabelon. Det er til både den enkeltes og hele samfundets gavn, at alle har så rige udfoldelsesmuligheder som muligt uden at ødelægge andres muligheder for det samme.
Generationskontrakten
Ideologi er noget bras, sagde Poul Schlüter i 80’erne, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Ideologien må aldrig stå i vejen for gode pragmatiske løsninger. Jeg er pragmatiker fremfor ideologisk politiker. Jeg tror på det brede samarbejde og de brede forlig, ikke mindst fordi vi langt hen af vejen vil det samme.
Generationskontrakten er måske det nærmeste, man kommer på en stærk ideologisk holdning hos os konservative. Vi føler et stærkt ansvar for både vores tidligere og kommende generationer. Når det kommer til vores ældre, har vi en personlig forpligtelse. Ingen ønsker at blive komplet overladt til det offentlige system, når man kommer op i alderen. Ingen ønsker at blive umyndiggjort eller miste retten til det frie valg, fordi kroppen ikke længere kan det samme.
Jeg mener, at vores samfund har spillet fallit, hvis vi lader staten bære ansvaret alene for vores ældres ve og vel. Vi har selv en forpligtelse til at være der for dem, der var der før os. Her kommer civilsamfundet ind i billedet, for vi viser nemlig ikke bare omsorg igennem skattebilletten, men også med vores handlinger.
Jeg er selv aktiv i en forening, der hedder Søndagskaffe i Viborg, hvor vi på skift åbner vores hjem for vores ensomme ældre medborgere, og på den måde sikrer dem en dejlig søndag eftermiddag, hvor snakken går, og humøret er højt. Det er en lille ting for mig, men en stor ting for vores fællesskab.
Ligesom mange andre på min alder besøger jeg mine forældre og hjælper dem, så godt jeg overhovedet kan. Familien først. Det er en stærk konservativ ideologisk holdning. Det gælder selvfølgelig også vores yngre og kommende generationer. Vi har overtaget et samfund fra dem, der kom før os, og det er vi forpligtede til at passe på af respekt for dem, ligesom vi skal give det videre i mindst lige så god tilstand til vores efterkommere.
I den sammenhæng spiller vores miljø og klima en kæmpe rolle. Det er især generationskontrakten, som spiller ind, når vi i disse år binder os til vigtige og afgørende klimamål. Også her begynder der heldigvis at være bred politisk opbakning. Hvis vi ikke passer på vores klima og miljø, så kan alt det andet være lige meget. Vi må og skal sikre en grøn og sund klode til vores kommende generationer.
Det kan de fleste vel kun være enige i. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Vi er enige om det meste. Vi vil alle det gode liv. Og Det Konservative Folkeparti har altid været en del af det samarbejdende folkestyre i Danmark. Uanset om partiet har haft 42 eller seks mandater, uanset om vi har været regeringsbærende eller langt fra regeringsmagten, så har vi forsøgt at præge Danmark med vores konservative værdier.
Jeg tror på, at alle mennesker er konservative inderst inde.
Søren Pape Poulsen er formand for Det Konservative Folkeparti
En ny konservativ guldalder
De Konservative fik det bedste kommunalvalg i 36 år. Partiet har medvind i de landspolitiske meningsmålinger og ses for første gang i årtier som en reel udfordrer til Venstres position som førende oppositionsparti. Hvis den næste statsminister bliver konservativ, hvordan skal en konservativt ledet forandring af Danmark så se ud? Det undersøger Information i denne kronikserie
Seneste artikler
De unge fællesskabselskende konservative drømmer om et parti, der ikke findes
15. marts 2022Mange unge konservative er det med et hjerte, der ivrigt banker opad mod himlen, hvor idealer om stærke kulturelle og menneskelige fællesskaber findes. Men deres parti modarbejder realiseringen af de smukke idealer, skriver statistiker Alexander Sokol i denne kronikDitlev Tamm: Konservativ betyder hverken reaktionær eller egoist, men ansvarlig samfundsborger
11. februar 2022Det er ikke konservativt at være imod moderne kunst eller rase mod wokeness. De borgerlige er i defensiven, og der er en svaghed i formuleringen af, hvad man står for. Det ville nok være en overdrivelse at sige, at Søren Pape bidrager til en afklaring, skriver professor i retshistorie Ditlev Tamm i denne kronik i serien om De KonservativeNærvær, lokale løsninger og mindre detailregulering fra Borgen er den konservative vej
29. januar 2022Vores velfærdssamfund er i krise. Manglen på arbejdskraft vil kun vokse, og det samme vil utilfredsheden. Løsningen er mere nærvær, mindre enheder og mindre detailregulering fra Folketinget. Tillid og frihed til lokale løsninger er bærende værdier for konservative, skriver Helsingørs konservative borgmester Benedikte Kiær i denne kronik
Kan det ikke siges , at vi aller er socialister vi ved det bare ikke?
Her bare en kommentar til - "Tryghed igennem en stærk retsstat, som når vi laver en politiaftale, der uddanner flere politibetjente, og får politiet tættere på borgerne. Eller når vi indgår en aftale, som giver vores pressede fængselsvæsen et løft. Både i form af flere fængselspladser og bedre vilkår for vores fængselsbetjente." -
I mine øjne er tryghed mere at give alle lige muligheder og der igennem at skabe et samfund så der ikke er brug for så mange betjente og fængselsbetjente.
Søren Pape giver mig myrekryb. Det er jo bragesnak fra start til slut. Han vil jo ikke betale til fællesskabet, hvad vi godt vidste og lade fanden tage de sidste.
En rigtig konservativ, født med en guldske i munden!
Man kan så trøste sig med virkeligheden hurtig vil vise sig!
Den konservative ideologi skåret ud i tykt pap og afrundet med den klassiske konservative påstand om, at den ikke er ideologi, men modsat alle andre opfattelser den skinbarlige, jordbundne snusfornuft. Det er let nok at erklære, at vi alle vil "det gode liv", men der er fanden til forskel på opfattelserne af, hvad "det gode liv" er, og hvordan man kommer frem til det. Den konservative er én af dem, og har ikke mere ret til at tage patent på virkeligheden end de andre.
Gevinsten ved at tage et arbejde er den umistelige glæde ved at udøve sin kunnen til glæde og anerkendelse fra andre.
Der er alt for meget fokus på 'pengene', men det er nu engang ikke dem, der skaber fremskridtet, det gør menneskelig foretagsomhed, også den del af den, som ikke gøres op på et marked.
Om nogen ved konservative - eller vidste - at de værdier, der betyder noget i samfundet, for kontinuiteten, ikke lader sig kvantificere.
Poul Schlüter belærte os i 1980'erne om at 'ideologier er noget bras' - mens Thatcher nogenlunde samtidig belærte os om at 'there is no alternative to capitalism', og sådan fik vi banet vejen for at alle kunne blive neoliberale. Voila.
'Tag fra de fattige og giv til de rige', det er lige meget at de påståede økonomiske effekter af at gøre dette, har været modbevist i et halvt århundrede.
'Vi skal hjælpe de svage' - når vi lige har hjulpet os selv, og vores egen familie. Her er finansieringen sjovt nok ikke på plads endnu, men det må komme efter skattelettelser til toppen i samfundet.
'Mere straf, og mere politi' - for Danmark er jo åh så utrygt.
Stakkels samfund, siger jeg bare.
Papes kronik er falsk varebetegnelse. Det er tydeligt med de sidste mange politiske udspil fra partiet at den gamle socialkonservative fløj i partiet har tabt til den hardcore nyliberalistiske fløj. Den groft nedladende kampagne mod folk der modtager offentlige ydelser, om at de lukrerer på andre folks penge, er ekstrem hyklerisk på grund af de enorme overførsler til det private erhvervsliv der ikke italesættes på samme måde. Samtidig er det udtryk for en bevidst fordummende manglende forståelse af de grundlæggende dynamikker i samfundsøkonomien. En samlende beskrivelse af de konservatives økonomiske politik peger i retning af et feudalt samfundssyn hvor den sociale mobilitet er afgørende stækket af kraftigt stigende økonomisk ulighed. Med ønsket om at afskaffe arvebeskatning,, topskatten og beskatning af aktiegevinster m.m. vil dine muligheder i den konservative drømmestat afhænge mere af hvilken familie du er født ind i end hvad dine evner rækker til. Det betyder afskaffelse det meritokratiske system som er en grundpille i den vestlige liberale samfundsforståelse. Samtidig viser de konservatives forslag om helt at fjerne lønmodtageres fradrag for fagforeningskontingent samtidig med at arbejdsgiverne kan trække deres kontingenter fra uden begrænsning den klare klassepolitik der gennemsyrer partiet.
Når vi så snakker retsstat og grundlæggende principper er Pappe heller forsvarer af individets frihed. Som justitsminister snakkede han mest om sin egen mavefornemmelse og havde en primitiv forståelse af at hævn i retssystemet var vigtigere end resocialisering og tålelige forhold for ansatte og indsatte i fængslerne. Samtidig nægtede han også at stoppe den logning af borgernes teledata som er klart ulovlig efter EU ret. Jeg venter stadig på at se et internt oprør i det konservative parti hvor de socialkonservative genvinder noget af fordums magt og indflydelse.
Niels: Der er et stort problem med din påstand og det er at staten omfordeler godt og grundigt. Man kan faktisk se at når at staten skruer ned for det så bliver uligheden meget støre.
Frihed er også at staten ikke ødelægger vores lokalmiljø med støj og forurening fra motorveje, som de Konservative netop har været med til at beslutte, og hvor tusinder kan se frem til at få at få forringet deres lokalmiljø og deres familieboliger som naboer til statsfinansierede motorveje . Og det sker uden kompensation og med øget klimabelastning. Jeg ville ønske at det konservative frihedsbegreb også ville omfatte frihed fra sådanne statslige indgreb i den personlige frihed, samt at Konservativ klimapolitik ikke reelt ville omfatte øget klimabelastning fra motorveje, fly m.m.
Alvin: Hvilken påstand er det? Jeg har ikke skrevet noget om statens omfordeling?
Neils: Det var dit første afsnit der gav problemer.
Det gode liv ? Tja, også de konservative overser tilsyneladende det mest presserende problem lige nu - at sundhedsvæsenet et ved at bryde sammen af mangel på arbejdskraft og underfinansiering. Det er umuligt at tro på, at en øgning af topskattegrænsen vil gøre 1700 underbetalte sygeplejersker mere interesserede i at blive i deres job eller tiltrække de nye, der mangler. Det gode live inkluderer, at man kan blive akut behandlet, når man har brug for det, at ventetid ikke forringer prognosen for kræftsygdomme, at der er nok jordemødre på arbejde osv. Klokken er fem minutter i tolv, men alvoren synes ikke at være gået op på Christiansborg endnu.
Det gode liv ? Tja, også de konservative overser tilsyneladende det mest presserende problem lige nu - at sundhedsvæsenet et ved at bryde sammen af mangel på arbejdskraft og underfinansiering. Det er umuligt at tro på, at en øgning af topskattegrænsen vil gøre 1700 underbetalte sygeplejersker mere interesserede i at blive i deres job eller tiltrække de nye, der mangler. Det gode live inkluderer, at man kan blive akut behandlet, når man har brug for det, at ventetid ikke forringer prognosen for kræftsygdomme, at der er nok jordemødre på arbejde osv. Klokken er fem minutter i tolv, men alvoren synes ikke at være gået op på Christiansborg endnu.
Som (førtids)pensionist mærker man sandelig ikke noget til, at de konservative vil hjælpe os, der faldt. Sikke et hykleri!
En stat, der er for svag til at knægte den stærke!! Tænk at man skal høre det fra en fhv justitsminister. I den virkelige verden knægter den stærke ofte den svage. Og havde vi ikke en stærk stat, som kunne gå op mod den stærke, var den svage ilde stedt. Når nu de stærke lige har tænkt på dem selv og hvad de mener er det gode liv (som sjovt nok er ret meget mere kostbar end den i den anden sociale ende), og dertil lige familien, så skal vi lige se, hvad der kan blive tilovers til at hjælpe den svage. Vi kan jo prøve at kigge lidt omkring i verden og se, hvor de har et sådant system udlevet.
Pape Poulsen er bare ikke dygtig, vidende og intelligent nok og desuden fuld af floskler. Man kan ikke løse problemerne ved bare at være "nede på jorden" og i øvrigt ikke være Jacob Ellemann, hertil er samfundets problemer og dets løsninger blevet for komplicerede siden Schlüters tid. Han kludrede i det allerede som borgmester i Viborg ved at blande sine og kommunens økonomiske interesser sammen, og senere som justitsminister i sagen om datalogning og i affæren om kæresten Josue Vasquez 's voldssag. Navnlig sidstnævnte, der tydeligvis er en badboy med et alkoholproblem, kan vise sig som en tikkende bombe. Som det konservative korfæry Ditlev Tamm udtrykte det:
“Der er kun en vej for Det Konservative Folkeparti, nemlig at gøre det bedre. Prøve at virke lidt klogere. Elegantere retorik, kamp for mere kultur, bedre skoler og universiteter og mere respekt for grundloven og den personlige frihed.”
Det kan jo tydeligt konkluderes, at de konservative har en ret syret opfattelse af retsstat.
Som nævnt af andre debattører har Søren Pape Poulsen jo som justitsminister lodret ignoreret to domstolsafgørelser og given lodret ordre til teleselskaberne til at begå lovbrud og fortsætte med grundløs masseovervågning af den danske befolkning.
Man skal se på hvad folk gør ikke siger.
En konservativ retsstat må følgelig kun bestå af et politikorps, der dømmer og administrerer, efter det politiske flertal, der går ind for masseovervågning af hele befolkningen.
Dvs. det der i daglig tale er kendt som og historisk set er en politistat.
Det er dog utroligt som de rige altid brokker sig over at skulle betale skat. Det er skuda en menneskeret af stor værdi. Se dog at blive voksen Pape.
Papes er nygift med sin kæreste gennem flere år. Det må man respektere også retorisk. Men han vil gerne være den nye Poul Schluter, det er og bliver han bare ikke. Konservative vil rulle Arnepensionen tilbage for at finansiere deres skattelettelser, og ligeså genindføre kontanthjælpsloftet, jeg er ikke tryg ved hverken ham eller Ellemann som bud på en statsminister i fremtiden. Og hvis ikke de radikale skifter side, så skifter magten ej heller farve.
Citat Søren Pape Poulsen (SPP) "Vi er det land i OECD med det højeste skattetryk."
Fra DI Business
04.05.21 • DIB • NYHEDER
"OECD har opgjort skattetrykket på arbejde i Danmark i 2020 til 35,3 procent, hvilket er relativt tæt på gennemsnittet blandt OECD-landene på 34,6 procent."
Citat SPP " Indtil videre har regeringen taget flere mennesker ud af arbejdsmarkedet, end den har tilført. "
https://mariannestein.dk/for-de-syge-handler-det-ikke-om-at-det-skal-kun...
Den store majoritet på kontanthjælp er syge. Blandt de jobparate er der flere syge, der er tvangsraskmeldt, med politikernes accept, selv om de offentlig ytrer sig anderledes.
Dvs. de konservative har været medansvarligt for ikke, at hjælpe dem, der har behov, mens de formuende har øget både formue og indkomst ganske gevaldigt de seneste mange år.
Så meget for SPP citat "Konservatismen er for mig, at vi starter med at tage ansvar for vores eget liv, og dernæst hjælper dem, der har behov. "
Citat SPP "Vi har virksomheder, som må sige nej til ordre, fordi de ikke kan levere på grund af manglende arbejdskraft."
Det er derfor, det offentlige kan afvise flekshobbere som podere?
Det er derfor, at 50årige raske mennesker med erfaring efter runding af det skarpe hjørne ikke bliver indkaldt til jobsamtaler mere?
Det er derfor, at arbejdsgivere siger ja til kompetente ansøgere i forsøg, men ændrer ja til nej hvis de får at vide de har et handicap?
Det er derfor at politikkerne og arbejdsgiverne aktivt har bekæmpet videreuddannelse af ledige?
Det er derfor, flere arbejdsgivere blev fanget i, at de ikke søgte arbejdstagere på nuværende tidspunkt, selv om de offentlig i medier sagde det modsatte og krævede forringelser af sikkerhedsnettet?
Det er derfor de selv samme arbejdsgivere aktivt kun søgte ny arbejdskraft i Østblokken?
Forøvrigt var de selv samme arbejdsgivere altid medlemmer af venstre eller konservative.
Det er derfor arbejdsgivere stadigvæk ikke vil ansætte nyuddannede?
Citat SPP "Jeg er selv aktiv i en forening, der hedder Søndagskaffe i Viborg, hvor vi på skift åbner vores hjem for vores ensomme ældre medborgere, og på den måde sikrer dem en dejlig søndag eftermiddag, hvor snakken går, og humøret er højt. Det er en lille ting for mig, men en stor ting for vores fællesskab."
"Jeg mener, at vores samfund har spillet fallit, hvis vi lader staten bære ansvaret alene for vores ældres ve og vel."
Det er da rart for ham, at han har tid og råd til det, det må være fordi marginalskatten er for høj, ellers ville han jo ikke kunne det, da han og andre ellers ville lægge flere betalte arbejdstimer.
Man skal vælge hvad man vil bruge de sparsomme fritidstimer til efter arbejde, søvn, indkøb, madlavning, lektiehjælp til børnene, fysisk bevægelse, demokratisk informationsopretholdelse, 4 timers kørsel til arbejde osv.. Det er selvfølgelig kun folk, der ikke tager ansvar, der ikke skærer ned på det ovenstående, for at klare et hjemmehjælperjob ved siden af. Ve den der ikke har fået børn.
Forøvrigt må det jo betyde, han ikke lægger særligt mange timer i folketinget for vores skattepenge. Sandsynligvist er besøget bare skattebetalt polistisk valgpleje for ham.
Citat SPP "Ligesom mange andre på min alder besøger jeg mine forældre og hjælper dem, så godt jeg overhovedet kan. Familien først. Det er en stærk konservativ ideologisk holdning."
Ja mange andre gør det også, men de gør det ikke pga. stærkt konservativ holdning.
Forøvrigt kan den barmhjertige samaritaner gå hjem og vugge sig, familien først. Går de konservative overhovedet ind for, at Danmark er et kristent land?
Citat SPP "Samtidig er Danmark nummer to, når det kommer til flest offentlige ansatte pr. 1.000 indbyggere.
Med andre ord, så skovler vi skattekroner ind, men har fortsat problemer med nogle af de mest udsatte, og så har vi et problem. Så gør vi noget forkert. Og her mener jeg, at vi bør se på, hvorfor problemerne eksisterer, i stedet for altid bare at råbe på flere penge."
1. skattepengene er over de seneste år mere og mere ledt over i de formuendes lommer i dk og deres betjening.
2. Danmark er nok derfor ifølge OECD et af de lande, hvor det er nemmest at være virksomhed. Der er god effektiv offentlig betjening på det område.
3. Kig i spejlet, i har været med til grønthøsterbesparelser, samt dermed give ulogiske arbejdsprocedurer. I har været med til, at lave lovgivning, der kræver mange hænder på (ulogisk) og dobbeltadministration. I har været med til den ene skolereform efter den anden, og før de kunne virke, lavede var i med i en ny reform, der skulle løse samme problem som den allerførste osv.. I har flyttet styrelser og politibetjente, så de mistede medarbejdere, viden og lokalviden. I har hjulpet diverse fiskere på vej og øget forurening osv. I har været med til at sabotere skat, så der nu er tabt og skal bruges milliarder på reparation. I har været med til at øge udbudsinflationen i det offentlige med overskredne bugetter og tidsrammer, hvor der også tabes penge på manglende funktion.
I har været med til KLforhandlinger, hvor kommuner får håndjern på, får hvor mange penge de må bruge på hvilket område.
Det må være topmålet af inkompetence eller ideologisk betonholdning, til at bortforklare ens eget ansvar og viden om tingene, hvorfor pengene ikke slår til og hvad de offentlige ansatte bruges til.
Hele indlægget bærer præg af en (påtaget?)forvrænget virkelighedsopfattelse og alternativ omgang med fakta. Det prøver, at berolige flertallet af danskere med, at skat er nødvendigt, men argumenterer så imod alle de ting, der betaler for, at vi har en stat, der er til for alle.
De konservatives skattepenge er nok til en stærk politistat med masseovervågning, til at beskytte de formuende mod rakkerpakket og holde disse i skak. Det er i hvertfald den opfattelse jeg får, når jeg sammenholder deres "fakta" med hele deres aber dabei og ansvarsforflygtigelse fra den politik, de har ført sammen med venstre
Som man plejer at sige; de røde plejer altid at løbe tør for andre folks penge. Det kan aldrig ske for de blå, fordi andre folks penge ikke eksisterer. Ikkeformuendes løn er en almue og hører i sidste ende hjemme i de formuendes lommer. Andre folks penge er altid de blås.
Hvor er egentlig alle journalisterne, der bliver betalt for, at holde styr på fakta og kan offentliggøre dem? Det er dem med adgang til fakta og tid, der kan holde befolkningens erindring frisk, når det gælder.
Derfor virker indslag fra blå politikere også altid som ukritisk mikrofonholderi.
En god konservativ leder er selvfølgelig opmærksom på neoliberalismens og meritokratiets ødelæggende konsekvenser for både samfund og sammenhængskraft, sådan som Harvard-professoren Michael J. Sandel udpensler det i bogen ”The Tyranny of Merit: What's Become of the Common Good?” – det er jo netop den slags ”innovationer”, som den brede befolkning kunne have et ganske godt øje til at rulle tilbage i en sand konservatismes ånd.
Når man snakker positivt om myten om ”den stærke”, så bliver det for meget, for så er det mest en uddød socialdarwinisme, man vil konservere. Man kan ikke få begge ting på samme tid.
Enten vil man det brede forlig og pragmatismen sammen med en konservatisme, som gør op med meritokratiets tyranni og derved genopretter arbejderens værdighed – især, den ikke-akademiske! – og afskaffer ”kredentialismen” (som i bogen kaldes den sidste acceptable form for diskrimination).
Eller også vil man slet ikke nogen konservatisme. Så er man bare et skalkeskjul for mere af den meritokratiske neoliberalisme, man har tvangsfodret landene med de højeste indkomster med i løbet af de sidste 40 år. Her er der helt utvetydigt tale om en dårlig ting, absolut ingen bør bygge videre på. Fortsætter man ned ad den vej, så vil der snart slet ikke være noget dansk samfund at bevare.
Max Stirner giver i øvrigt en langt bedre ideologikritik end Poul Schlüter. Stirners kritik er god, fordi den ikke har nogen hellige køer. Alt, som sidestiller éns øjeblikkelige, umiddelbare ejerskab over sig selv og sine egne tanker, er ideologi – og ofte er ens egne tanker det også, idet vi jo alle render rundt med en hel masse ”modtagne idéer”, som styrer os og vores adfærd. Det, at der ikke er nogen hellige køer, resulterer dog i en yderst ikke-konservativ position, som gladeligt ofrer både stat, samfund, religion, og alt andet på vejen mod uafhængighed. Her synes jeg, der kan hentes en relevant pointe, for som Zizek også siger det, er ideologiens paradoks det, at den findes netop i det øjeblik, hvor man påstår at være ideologifri. Sådan har jeg det med kronikken ovenfor. Jeg tror, både Stirner og Zizek ville være helt enige med mig i, at Søren Pape har skrevet en endog yderst ideologisk kronik.
Meritokratiets tyranni står rigtig stærkt.
Det gør tanker om privat, idiosynkratisk ”hjælp til staklerne” udenom en effektiv, organiseret samfundsmekanisme også. Ikke noget med ordnede forhold her.
Generel positivitet over for statens voldsmidler (og vi ved jo, at Det Konservative Folkeparti står som nogle af de stærkeste støtter af retributivisme i retssystemet – det præcis modsatte af den nordiske model).
Vækstorienteret økonomisk ideologi, som typisk også kobles med tanker om, at en god økonomi skulle være udtryk for stigende forbrug uden særlig hensyntagen til det arbejdende individs rolle som medproducent. (Hvordan har Det Konservative Folkeparti det lige med fagforeninger? Ikke særligt godt, og også dét er ren ideologi.)
Effektiviserings-ideologi. Søren Pape udelukker faktisk, at årsagen til, at bestemte offentlige programmer måske ikke fungerer godt nok, overhovedet kunne være en utilstrækkelig tilførsel af midler. Den ene tanke, der er helt udelukket hos partilederen, er, at flere penge faktisk kunne være en løsning.
Findes der i øvrigt noget mere ideologisk, end at afvise et synspunkt som værende en ”ideologisk løgn”, som Søren Pape gør her?
En meget lang og temmelig søgt undskyldning for at dem, der har mest, skal have endnu mere.
Og som en anden er inde på: Hvad skal vi bruge det til, Information? Der er ikke en eneste original politisk tanke i ovenstående. Ikke en flig af noget visionært. Det er konservativ dåsemad, som det også tog sig ud for 50 år siden.
28/dec/2021
Altså, det er da “herligt”, at Søren Pape
Poulsen får lov til at “begå” politisk “strip-
tease” her i Information, så ved vi alle (m/k),
hvad vi skal holde vort/vore kryds fra :-) ...
Med venlig hilsen
Claus
I har haft små 200 år til at bygge en stærk nation. Det er bestemt ikke på plads. Fordi I mest af alt har taget det, I som stærke, mener er jeres.
I dag har vi apartheid mellem jer og os. Vandtætte skodder mellem rige og fattige.
I køber Teslaer mens resten bliver flået. Tag fx den liberale energi-sektor som flår de fleste mens det sikkert styrt-drypper på jeres aktier.
Jeres privathospitaler, privat skoler, privathospicer, alt sammen konservativt hjerteblod. Til jeres egne i denne nynaziske og asociale virkelighed.
Hvorfor er I ikke istand til at favne klimaforandringerne. Det faktum at borgernes tarme bliver usle og at motorveje er asocialt.
Findes der i dag politikere i det konservative parti, som kan sammenlignes med Hans Skov-Christensen og Palle Simonsen?
Loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet…. En skamplet på, dansk lovgivning. En lov der var så dårlig, at der måtte ufine trick til for at få den vedtaget, nemlig at man undlod at udnævne en ny formand for det ekspertudvalg (strafferets rådet), der evaluerer sådan lovgivning så de ikke kunne udføre deres arbejde.
Hvis man vil snakke familie og værdier, når man får trumfet en sådan lovgivning igennem, så lyder det hult og falsk.
// Jesper
En fungerende civilisation eller en stat har behov for, at mennesker kan samarbejde og ikke kun tænker på sig selv.
Udelukker mantraet familien først og hjælp efter behov ikke hele dette mellemområde, der kræver samarbejde, som ligger uden for familien?
Er mantraet ikke kun en let udvidelse af mig førstprincippet, hvor selvdyrkelsen typisk kommer til udtryk ved manglende viden om eksistensen og/eller accept af andre menneskers behov?
Jeg vil påstå, at den ultimative statsform af familien først er enevælden.
Hvor det, om resten af befolkningens og andre familiers behov dækkes, afhænger af den tilfældige familie førsts meninger og kompetencer.
Det er det, vi har set før i feudale og enevældige systemer. Historien har vist, at hvis andre folks behov er privatiseret og familien kommer først, anerkendes andres behov ikke og det er tilfældet, der afgør om man får hjælp. Generelt har det været ubehagelige samfund.
Ligeledes viser historien, at hvilken families behov, der kommer først, har konfliktpotentiale og tit afgøres voldelig.
Har de konservative egentlig realiseret, hvilken styreform, deres mantra familien først, naturligt ville bevæge sig hen til?
"Søren Pape: Som konservativ leder tror jeg på det brede forlig og pragmatisme fremfor stærk ideologi"
En sand formulerings smør tenor.
Pape afviser regeringssamarbejde hen over midten. Det lyder nu som en temmelig ideologisk udmelding.