Folk

Søren Papes bryllup minder os om, at progressives kamp ofte ender som ny frihed for konservative

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, præsenterede første gang sin kæreste for offentligheden ved det konservative landsråd i 2014.

Den konservative formand, Søren Pape Poulsen, præsenterede første gang sin kæreste for offentligheden ved det konservative landsråd i 2014.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Debat
28. december 2021

Som en herlig påmindelse om, at historiens bue i nogle sammenhænge bøjer mod større retfærdighed, er Søren Pape Poulsen og Josue Medina Vazguez blevet gift på rådhuset

Søren Pape Poulsen: Formanden for Det Konservative Folkeparti er blevet gift med en mand fra Den Dominikanske Republik. Smag lige engang på den vidunderlige sætning. Vi skal ikke specielt mange årtier tilbage, før en sådan nyhed havde været aldeles utænkelig.

Søren Pape Poulsen II: Foreløbig er parret, der har været forlovet siden 2015, blevet gift ved en stille ceremoni på rådhuset. »Vi planlægger fortsat at blive gift i Viborg Domkirke, og for os vil kirken være det rigtige bryllup,« skriver Søren Pape Poulsen til Ekstra Bladet.

Søren Pape Poulsen III: I Papes eget parti var der i sin tid en udbredt modstand, da sex mellem mænd blev afkriminaliseret i 1933, ligesom de fleste konservative folketingsmedlemmer stemte imod, da homoseksuelle i 1989 fik ret til at gifte sig på rådhuset.

Søren Pape Poulsen IV: I den forstand er den lykkelige vielse af Søren Pape Poulsen og Josue Medina Vasquez en herlig påmindelse om, at de progressives kamp i dag ofte ender som nye muligheder, rettigheder og friheder for alle i morgen. Også for konservative.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her