Folk

Sovjetkommunismen er allerede begyndt at sprede sig på Frederiksberg

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Socialdemokraterne har foreslået, at Frederiksberg Allé skal gøres ensrettet for at gøre plads til cykelstier. Billedet er fra arkiv.

Socialdemokraterne har foreslået, at Frederiksberg Allé skal gøres ensrettet for at gøre plads til cykelstier. Billedet er fra arkiv.

Lars Bahl

Debat
3. december 2021

Sig ikke, at Søren Pind ikke advarede jer. Byens konservative smørhul er faldet, og det nye proletariats diktatur på Frederiksberg har allerede udstedt sig første dekret.

Morten Messerschmidt: »Luk skidtet,« sagde DF’eren om Radio LOUD i foråret. Nu bliver han selv vært på ungdomskanalens nye program om opera. Lidt ligesom dengang han svindlede sig til EU-midler efter at have brugt år på at tordne mod spild af unionens penge.

Frederiksberg: Straks har de røde brigader plantet flaget, før alting ændrer sig på Frederiksberg. Socialdemokratiets nye regime vil gøre Frederiksberg Allé ensrettet for at få plads til cykelstier. Som Søren Pind rent faktisk skrev efter kommunalvalget: »Østberlin har opslugt Frederiksberg.«

Krystere: Vi er vant til, at store sportsforbund bøjer sig for diktatoriske regimer. Menneskerettighedskrænkelser, homofobi, moderne slaveri. Intet er for galt, og alt går an – i hvert fald hvis pengene er store nok. Argumentet er altid: Vi er nødt til at holde sport og politik adskilt.

Peng Shuai: Men det har kvindernes internationale tennisforbund, WTA, åbenbart ikke forstået. Alle turneringer i Kina er nu suspenderet, indtil tennisstjernen Peng Shuai igen kan »kommunikere frit«. Shuai har været forsvundet, siden hun for nylig anklagede en af kommunistpartiets spidser for overgreb.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

"Som Søren Pind rent faktisk skrev efter kommunalvalget: »Østberlin har opslugt Frederiksberg.«

Jamen, det er rigtigt... Jeg var ved at blive kørt ned af en Trabant, i går, på Gammel
Kongevej.

Finn Egelund, David Zennaro, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hans Ditlev Nissen

På Gammel Kongevej!
Nej, det er for galt! De Rødes foragt for sunde retsprincipper er skamløs!