Kære statsminister, kære danskere
Jeg hedder Mahmoud Suhil Almohamad. Jeg er 20 år gammel. I sommer blev jeg kåret som årets student fra Brønderslev Gymnasium. Lige nu arbejder jeg i Aldi for at spare op til, at jeg i 2022 skal læse medicin på Aalborg Universitet, hvor jeg har fået en standbyplads.
Jeg er også flygtning fra Syrien.
Min far, som havde været 30 år i militæret, ville ikke medvirke til folkedrab, og derfor flygtede min familie i 2015, og vi fik asyl i Danmark. Nu har mine forældre fået inddraget deres opholdstilladelse på trods af dokumentation om overhængende fare i Syrien.
Derfor måtte jeg, med blødende hjerte, aflevere mine forældre på udrejsecenter Sjælsmark mandag den 29. november.
Det giver ikke mening.
Mine forældre kan ikke vende tilbage til den diktator, de flygtede fra!
Den diktator, der har gasset, sultet og dræbt sin egen befolkning!
Kære statsminister, hvordan kan det være, at Danmark sender mennesker, der er flygtet fra Assad, tilbage? Ud over Ungarn er Danmark det eneste land i EU, der vurderer, at Syrien er sikkert. Et land, vi ellers ikke ynder at sammenligne os med. Jeg troede, vi var i sikkerhed i Danmark, men jeg tog fejl.
Og jeg er ikke alene om denne vurdering. I Information den 27. november vurderer eksperter, at mange af afgørelserne er truffet på utilstrækkeligt grundlag, og at sagerne bør tages op igen.
Udlændingestyrelsen i Tyskland, Bundesamt für Migration und Flüchtlinge, har tilkendt syrere, der ellers skulle rejse tilbage til Syrien, en beskyttelsesstatus i Tyskland, foreløbigt for et år. Endvidere ser de ikke længere Danmark som et sikkert sted at sende asylansøgere tilbage til.
Jeg håber inderligt, at Danmark vil ændre mening og leve op til FN’s Flygtningekonvention om beskyttelse af flygtninge, så min forældre og andre syrere, der lige nu får inddraget deres opholdstilladelse, må blive i Danmark.
Det giver ikke mening, at mine forældre nu skal søge asyl i Tyskland, langt væk fra børn og børnebørn, for ikke at risikere deres liv.
Kære statsminister, jeg beder om din og Danmarks hjælp. Jeg har ingen andre at gå til.
Mahmoud Suhil Almohamad er servicemedarbejder og syrisk flygtning
De er kommet hertil som krigsflygtninge, men når krigen er forbi og de skal sendes hjem, ja så er de pludseligt politiske flygtninge, der ikke kan sendes tilbage. Det hænger ikke sammen.
Håber dine ord rører beslutningstagere til at indstille hjemsendelse til Syrien., før krigsflygtninge selv føler sig trygge til at rejse hjem. Dine ord rørte mig.
Kære Mahmoud
Jeg håber vores regering besinder sig og ændrer den rigide hjemsendelsespolitik
Mvh Hanne Pedersen
Det er tragisk, at vi lever i et land, hvor myndighederne og Flygtningenævnet (som på ingen måde ligner en domstol) kan udvælge ældre og svækkede og sende dem i interneringslejre flere timers kørsel fra deres børn og børnebørn, som selvfølgelig betyder alt i deres liv. Hvad ligner det, at splitte familier på den måde, som er klart i strid med den europæiske menneskerettighedserklærings artikel 8 om retten til familieliv. Ondskabens kender ingen grænser. Mange ældre kommer til at ende deres liv i disse lejre, hvor de forbydes at lave mad, ikke har ret til almindelig læge- og tandlægehjælp og har opholdspligt på ubestemt tid. Udrejsecentrene tjener som "motivationsfremmende foranstaltninger", men er reelt centre for psykisk tortur.