Kommentar

Tænk, hvis man i provinsen havde friheden til at tage bussen

Der er ingen busser i provinsen, så danskere tvinges til at køre bil. Det er ikke bare dårligt for klimaet, men også for folks frihed. Friheden til selv at vælge, hvordan man kommer hjem, og om pengene skal gå til en bil eller til sønnikes efterskoleophold, skriver studerende Christina Nellemann Sørensen i dette debatindlæg.
Når busruter i provinsen nedlægges, mister borgerne deres frihed til selv at vælge, hvordan de vil transportere sig selv. Friheden til at vælge, om man vil køre fælles eller solo, skriver studerende Christina Nellemann Sørensen i dette debatindlæg.

Når busruter i provinsen nedlægges, mister borgerne deres frihed til selv at vælge, hvordan de vil transportere sig selv. Friheden til at vælge, om man vil køre fælles eller solo, skriver studerende Christina Nellemann Sørensen i dette debatindlæg.

Michael Bager

Debat
11. december 2021

Jeg er vokset op i en forstad uden for Odense. Jeg husker svagt, at det engang var muligt at tage bussen på en lørdag. Ligesom det var gratis både frem og tilbage til centrum, da H.C. Andersen blev 200 år. Men ligesom med den odenseanske stolthed er mange busafgange blevet til noget, der var engang.

I den lille gennemkørselsby, hvor jeg voksede op, afgik weekendbussen ved døden i 2010. Forstaden blev nedgraderet til provinsen, hvor sidste afgang på en hverdag sikrer, at du er hjemme kl. 18.45.

Naturligvis er der det gode alternativ, det fordrer bare, at du lige indleder med en tre kilometer lang gåtur til nærmeste endestation.

Man kan så overveje og måske endda være så frisk at oddse på, hvor lang tid det fungerer for børnefamilien eller pensionisten. Hvornår børnefamilien er nødsaget til at købe den ekstra bil, hvis hverdagen skal kunne hænge sammen. Hvornår pensionisten ikke længere kan holde den tvungne isolation ud og geninvesterer i forbindelsesmidlet.

Hvornår forældrene giver efter for teenageren, der er træt af at være afhængig af mor og far.

Hvornår unge såvel som gamle beslutter sig for at flytte, for nu er det simpelthen for træls.

Færre busruter og flere bilruter

Med nedlæggelsen af busruter i provinsen følger ikke kun en tvungen billet til at købe bilen med, men borgerens frihed til selv at vælge ryger også ud med badevandet. Friheden til at vælge, om man vil køre fælles eller solo. Friheden til at vælge, om man vil drikke tre Albani Classic, eller om det skal være Carlsberg Nordic. Friheden til selv at vælge, hvordan man tager hjem, når aftenens fornøjelser er omme.

For ikke at tale om friheden til selv at prioritere, om pengene skal gå til en bil eller sønnikes efterskoleophold. For nogle familier resulterer det i en benhård prioriteringssag. For selvfølgelig står cyklen ved siden af som alternativ, men ville du selv lade din teenagedatter cykle de ti kilometer hjem klokken 23 torsdag aften på den mørke landevej, hvor du ved, folk til tider kører som sindssyge?

Det er ikke finansielt rentabelt med kollektive busruter i halvtomme provinsbyer, men spørgsmålet er, om det er forsvarligt over for vores klima ikke at have dem kørende? Når vi dødsdømmer dem med henvisning til fortidens passagertal, er det intet mindre end en falliterklæring på forhånd.

Bilruterne derimod etableres som aldrig før. Danskerne er tossede med at købe biler. Eller også har de været tvunget ind bag rattet til gavn for statskassen, der får jævnt flere penge ind ved bilafgifter end busbilletter.

I løbet af de seneste 30 år er antallet af biler på de danske landeveje faret til himmels. Med bilen blev vi nemlig frie til at køre lige derhen, vi ville, og med indførelsen af elbilen er det ligeledes hævet over enhver tvivl, at elnettet skal rulles ud, så friheden kan bestå.

Friheden til at oplade bilen, lige hvor man vil, også der, hvor busserne vender, men kragerne flyver forbi. Jovist, det er frihed at køre lige derhen, hvor man vil, men det er også en tvungen frihed, når alternativet ikke eksisterer.

Sæt farver på provinsen

Det er frihed at starte bilen lige på det tidspunkt, man når ud ad døren mandag morgen. For derefter at indse at man kom for sent afsted og får spist den første halve time af arbejdsdagen på E20.

Nok er der så intet andet valg end at vente på, at de forankørende frihedsbilister får sluppet koblingen, men i det mindste har man den ultimative frihed over valget af radiokanal i sin frihedsøse.

Men det er også en moralsk nedslidende frihed, hvis man tager sig den frihed at beregne sit CO2-udslip imens. Medmindre man da har prioriteret den ønskede elbil i familiens budget, så er det jo bare med at nyde det fremadsneglende frirum på E20 i fuld vigør.

Imens er der så tid til at tænke og måske endda konkludere, ligesom størstedelen af danskerne har gjort, at man gerne ville leve mere bæredygtigt.

Problemet er dog, at det bæredygtige transportvalg er sparet væk. Politikerne vil åbenbart ikke give danskerne det frie valg, medmindre de altså investerer i mursten inden for den kollektive trafikring.

Kære kommunalpolitikere, husk nu provinsen.

Mens vi venter på både klimahandling og det frie valgs genopståen, så lad os lige slå fast, at rød, grøn og blå politik godt kan fungere på samme malerpalette. Også uden at det ender som en grim udefinerbar farve, ingen gider male med. Genetablering af offentlig transport i provinsen er et eksempel på et af de motiver, der kan males med alle farverne.

Christina Nellemann Sørensen er studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvad med at have delebiler,cykler mv. opsat mange steder så folk har mulighed til at benytte dem. Det vil give frihed for folk og være godt for klimaet.

Folk kan også blive bedre til samkørsel osv.

Ligeledes skal der være mulighed til at sætte bil eller cykel ved togstationer/busholdepladser så folk kan få opladet både bil og cykel før de tager turen hjem .

I Holbæk kommune kan vi bestille FLEX bil to timer før ønsket kørsel. Det er som erstatning for meget sjældne busafgange og ingen busser om formiddagen eller om aftenen. Som pensionist betaler jeg 21 kr. for en tur ca. 6 km. til stationen. Da bussen ofte kører tom eller med få passagerer, synes jeg det er en god og relativt grøn løsning, da der kun køres efter behov.

Poul Genefke-Thye

Forringelsen af den kollektive trafik har stået på i flere år, og det er et landsdækkende problem. Det er endda værst i de landsdele, der har de største afstande til dagligvarebutikker, skoler, bibloteker m.m.
En gammel vittighed rinder én i hu: Grunden til at de fleste foretrækker bilen er, at man i den kollektive trafik skal betale kontant ;-)

Steen K Petersen, Hanne Utoft og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vi har skam delebiler mange steder.
Jeg betalte 167 kr. sidst for at køre 45 km.
Det er ikke særlig dyrt, kan man sige - men det kommer nok an på, hvilken indkomst, man har. Som daglig udgift er det dælme mange penge.
Delecykler.. njah, der skal jo også være nogen til at holde dem istandsat, og så bliver det for dyrt.

Jeg har lige undersøgt, at med offentlig transport mellem min landsby og en by som ligger 24 km væk, vil vare mellem 1 - 3 timer. I dagtimerne. På hverdage. Det betyder, at hvis jeg søger job der, vil jeg skulle købe bil.

Ja tak til genetablering af den offentlige transport udenfor storbyerne!

Steen K Petersen, Hanne Utoft, Bjørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

PS. Der er ingen som siger, at der skal køre busser med plads til 40 passagerer alle steder på alle afgange. Mindre busser kan også gøre en kæmpe forskel.

Franz Nitschke, Hanne Utoft, jørgen djørup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Godt at få gang i denne diskussion. Jeg har bil, men træner den muskel, der hedder kollektiv trafik. Det kræver godt nok tid, kræfter og positiv indstilling. Fristelsen til at krybe tilbage i bilen og tænde for bilradioen er enorm. Der er så mange oplagte muligheder for forbedringer og fælles indsats, men hvem samler sammen på vores erfaringer og forslag, på tværs af grænserne mellem kommuner og regioner?

Søren Lind, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Den kollektive trafik er langsomt ved at vende tilbage til regionerne, og det vil være den oplagte redningskrans, for i kommunerne bliver det en alt for lille økonomi, der skal prioriteres indenfor.
Jeg husker Odense Bytrafik fra mine år i byen først i firserne. Dengang var det irriterende nok, at den sidste bus kørte omkring midnat - plus det mærkelige kontantsystem og indstigningen bag i bussen. Skiltningen var elendig dengang, og jeg har netop konstateret, at nye skilte og stoppesteder m.m. har holdt fast i den tradition; men det er måske meget godt, at man bliver tvunget ud i at spørge nogen.
På Lolland har vi været ret privilegerede, og er det på en måde stadigvæk i forhold til andre dele af landet; men der er virkelig mange busser, der ikke kører mere, og der er mange, der ikke kører i weekenden.
Hvad vi også skal huske på, og som vi glemmer, er, at den arbejdende del af befolkningen faktisk allerede skrumper, og det mærker vi indenfor næsten alle brancher, bortset fra i bureaukratiet. Måske skulle vi omskole dem til buschauffører og sosuer? Det er jo i hvert fald den kur, de selv tidligere har budt dele af den danske befolkning, der manglede kompetencer til ledige job.