Læserbrev

Udøver man sexistisk adfærd over for en kollega, bør man fyres – for ligestillingens skyld

Sexistisk adfærd er stadig hverdagskost, fordi der ikke slås hårdt nok ned på det. Arbejdspladserne skal have nultolerance over for sexisme. De ansvarshavende i landets virksomheder viser nemlig, at det er acceptabelt, når de ikke gør noget ved det, skriver studerende Julie Løvgren i dette debatindlæg.
Debat
22. december 2021

»Det begynder at blive en ’gammel nyhed’. Kan der stadig koges suppe på dét fænomen, efter at stort set alt nu er på bordet?« Denne facebookkommentar læste jeg under en DR-artikel om sexistisk kultur på TV 2.

Omkring samme tid som TV 2-dokumentaren udkom, fortalte en god veninde mig, at hun havde oplevet grænseoverskridende adfærd på sin nye arbejdsplads. En ældre, mandlig kollega havde pludselig stukket hånden ned i hendes bukser til et personalearrangement. Hendes fortælling rørte mig dybt. For hvis grænseoverskridende adfærd er en ’gammel nyhed’, hvorfor bliver det så ved?

TV 2-dokumentaren MeToo: Sexismen bag skærmen og befolkningens modtagelse af den viser soleklart, at vi ikke er nået langt nok, siden Sofie Linde stillede sig op til Zulu Awards for halvandet år siden. En virkelighed, som især er blevet klar for mig, efter jeg selv så småt er begyndt at forlade universitetets trygge, gule mure.

Sandheden er, at grænseoverskridende adfærd stadig er hverdagskost, fordi der ikke slås hårdt nok ned på det. Jeg mener i stedet, at arbejdspladserne skal have nultolerance over for sexisme.

De ansvarshavende i landets virksomheder viser nemlig, at det er acceptabelt – ja, de nærmest blåstempler det, når deres løsning er at tie, ’mandsopdække’ og andre halvhjertede reaktionsmønstre.

Når medarbejderne ser, at sådanne handlinger ikke medfører store konsekvenser, er der i min optik ikke tilstrækkeligt incitament til at ændre sin opførsel. Og før I taler om, at grænsen for sexistisk adfærd ikke altid er klokkeklar: Hvis du er i tvivl, er der ingen tvivl. Svaret er oftest: Ja, det var over grænsen.

Så ja, der kan stadig koges suppe på dét fænomen. Jeg har ikke været ude længe. Men jeg har allerede lært, hvad jeg stadig skal være forberedt på som ung kvinde.

Jeg skal stadig være forberedt på, at jeg kan opleve sexistisk adfærd. Jeg skal stadig være forberedt på victimblaming. Jeg kan kun håbe, at virksomhederne snart forstår, hvilken kultur de er med til at opretholde.

Heldigvis for min veninde førte hændelsen til en øjeblikkelig fyring og en undskyldning. Handlingen fra hendes arbejdsgiver var slet og ret nultolerance. Kun sådan kan vi skabe et arbejdsmiljø uden sexisme.

Julie Løvgren er studerende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gert Friis Christiansen

Man kan godt blive træt, når en fortælling som denne bliver vinklet som en nederlagshistorie, når det egentlig er en positiv historie; manden blev øjeblikkelig fyret, hvilket ville ske på langt de fleste almindelige arbejdspladser nu om dage. Det var en kedelig oplevelse for din veninde, men det er ikke normen, og hvis succeskriteriet er, at der ikke en eneste gang må forekomme sexistisk adfærd på en arbejdsplads, vil det aldrig blive opfyldt.