Kommentar

Amager Fælleds Venner tager et misforstået hensyn til klimaet, når de kæmper mod byggeriet

Kampen mod byggeriet på Amager Fælled er forfejlet. For vi har brug for flere boliger, og de skal ligge et sted. På Amager Fælled får vi mange boliger på lidt plads, og dét er bedre for klimaet end store parcelhuse med private parkeringspladser, skriver tidligere miljøborgmester i Københavns Kommune Bo Asmus Kjeldgaard og tidligere formand for Bydelsrådet på Indre Nørrebro Jesper Langebæk i dette debatindlæg
Aktivister forsøger at bremse byggeriet på Amager Fælled.

Aktivister forsøger at bremse byggeriet på Amager Fælled.

MADS CLAUS RASMUSSEN

Debat
26. januar 2022

Amager Fælleds Venner mener, at de gavner klima og biodiversitet ved at forhindre byggeri på fælleden, men de har overset, at Danmarks befolkning vokser. Når befolkningen vokser, er vi tvunget til at bygge flere boliger.

Den reelle udfordring er derfor: Hvordan bygger vi nye boliger mest bæredygtigt, og hvor kan vi bedst tage et stykke natur ud til byggeri?

Et svar på det kan man finde i Simon Kjær Hansen nye bog Et forsvar for storbyen. Den kommer med meget veldokumenterede eksempler på de bedste løsninger. Kjær Hansen sammenligner for eksempel byggefeltet på Amager Fælled, der er på 12 hektar, med et byggeri i Hillerød på 8,5 hektar – Dyreengen. På Amager Fælled bygges 2.000 boliger, mens der i Dyreengen kun bygges 75 parcelhuse med krav om to parkeringspladser pr. parcel. Amager Fælled bygges oven på en gammel losseplads, der var delvist bebygget i forvejen. Dyreengen i Hillerød bygges på braklagte marker, der var sprunget i vild natur og havde drikkevandsinteresse.

Det er ikke svært at se, hvad der er bedst. De to områder er stort set lige store. På Amager får vi 2.000 boliger sammenlignet med kun 75 boliger i Hillerød. Hertil kommer, at naturen i Hillerød er mere bevaringsværdig. Endelig har boligerne på Amager et langt lavere CO₂-forbrug og betjenes for manges vedkommende med cykel og kollektiv trafik, mens de fleste skal have bil for at bo i parcelhusene i Hillerød. Byggeriet på Amager Fælled vinder på alle miljø- og biodiversitetsparametre.

Det siger næsten sig selv, at små boliger i tæt byggeri med fjernvarme, affaldssortering og cykel og kollektiv trafik, som den oplagte transportform, er den mest bæredygtige boligform.

Pointen er, at jo mindre plads vi bruger på at bygge de nye boliger, jo mere plads er der tilbage til natur og biodiversitet. Og jo tættere byggeriet er, des lettere er det at lave fælles bæredygtige løsninger – både hvad angår energi og trafik.

Byggeri i storbyen er en del af klimakampen

Ovenstående sammenligning viser, at den globale klimakamp ikke hænger sammen med en kamp mod byggeri i storbyen. I stedet bør kampen rettes mod arealkrævende parcelhusbyggerier. Sådan som de Grønne i Hamburg allerede har gjort ved at sætte et stop for nyt parcelhusbyggeri. På den måde kan vi bevare mest mulig vild natur.

Vores påstand er, at Amager Fælleds Venner skyder sig selv i foden ved at forhindre byggeri på fælleden. De får muligvis bevaret et stykke natur på fælleden, men så skal der tages natur ud andre steder til byggeriet. Samlet set gavner det ikke klima og biodiversitet.

I København skal vi bevare vores grønne områder både for naturen og til rekreation. Men ikke som vild natur, hvor byens beboere ikke må komme. Amager Fælled og Vestamager er gode eksempler på, hvor vildt det kan og bør blive. Det er fint, at alle grønne områder ikke har en så intensiv plejeplan som for eksempel Kongens Have. Og der skal fortsat være plads til den organiserede og spontane idræt herunder kunstgræsbaner uden gummigranulat.

Vi tror, at det er med et godt hjerte, at Amager Fælleds Venner mener, at de gavner klima og biodiversitet – lige så meget som vi mener, at vi gavner det. Respekt for det. Men vi mangler svar på, hvor man i stedet skal tage natur ud til boligbyggeri for de 200.000 nye danskere, som er den befolkningstilvækst, Danmarks Statistik forventer allerede i 2030.

Det kan blive meget svært at finde steder, hvor folk gerne vil bo i højt, tæt byggeri med fælles energiforsyning og god adgang til kollektiv transport, hvis det ikke er i storbyen. Og vælger man i stedet at bygge på landet som i Hillerød, så er boligerne slet ikke bæredygtige, og der skal nedlægges uendeligt store arealer natur.

Dét skader i hvert fald både klima og biodiversitet.

Fremtidens bæredygtige boligform er nu engang højt, tæt byggeri med grønne transportmuligheder. Nøjagtigt som det er planlagt på fælleden.

Bo Asmus Kjeldgaard er tidligere miljøborgmester i København for SF.

Jesper Langebæk er tidligere formand for bydelsrådet Indre Nørrebro for SF.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Ud med naturen det billige skidt!
Mage til elendig argumentation, skal man lede længe efter. Det er den samme, man bruger verden over, når noget skal trumfes igennem.
De hjemlige motorveje skal udvides, så der kan komme flere biler frem, der igen kræver nye udvidelser. Egholm og Samsø bliver ødelagt af støj i den allerbedste mening.

Hvis vi er for mange mennesker, må vi begrænse os gennem en fødselspolitik. I den anden ende skal vi selv vælge, hvornår vi vil dø. Alternativet er en total naturødelæggelse, og er det det, vi vil? Det er så det, forfatterne her vil.
Det gælder om at holde på den natur, vi har tilbage.

Rasmus Kristiansen, Kurt Nielsen, Steen K Petersen, erik pedersen, erik brandt og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gad vide, hvad de to skribenter selv bor i..

Kurt Nielsen, Steen K Petersen, erik pedersen, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Gode argumenter, men præmissen må værr at der ikke er noget af København/Amagers nuværende byggeri der ikke kan sløjfes for at give plads til nyt miljøvenligt byggeri.

Passer det virkeligt?

Er der ingen forsømte industrigrunde eller skod-villlvarterer der kan købes/eksproprieres i hele hovedstadsområdet??
Når det som anført er et ret lille område der er tale om?
Really?

Rasmus Kristiansen, erik pedersen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Kjeldgaard og Langebæk har absolut nogle pointer.

Thomas Tanghus

Latterligt at sammenligne parcelhuse med etagebyggeri.

Lasse Glavind

De to karriere-SF'ere tager udgangspunkt i SF's egen Amager Fælled-politik og regner baglæns - og trylle-trylle, så går regnestykket op.
Hvad med SF's egen politik om grønne områder i byen? Hvad siger de to til, at København i dag har langt færre grønne områder per indbygger end for 20 år siden, og at der bliver endnu færre med SF's bolig- og byudviklingspolitik? Hvad siger de to til, at København i dag er en af de europæiske storbyer med mindst grønt? Hvad siger de to til, at studier viser, at mangel på grønne områder giver en overdødelighed? Hvor er det sociale aspekt? Er det kun folk med råd til sommerhus, der skal have grønt?
Det her er moderne SF-politik anno 2022. Der er ikke nogen sammenhæng mellem partiets programerklæringer og det de stemmer for. Det grønne er ren staffage eller noget for de velhavende.

Fam. Tejsner, Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Erik Winberg, erik pedersen, Poul Simonsen, Elise Berg, Mads Horn, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Disse to repræsentanter for SF har ikke forstået at kampen om fælleden er kampen om Naturen i København.
For dem er natur bare noget man kan bygge på.
Jesper Langebæk bor på Nørrebro og er ivrig fortaler for flere plastikboldbaner i bl.a. Nørrebroparken. Heller ikke her er grønne arealer vigtige for ham.

Rasmus Kristiansen, Fam. Tejsner, Niels-Simon Larsen, erik pedersen og Thomas Kjær Jensen anbefalede denne kommentar
Hanne Schmidt

Jeg har sendt nedenstående til debatredaktionen, men jeg er så vant til at få afvist kommentarer om både Fælleden og Lynetteholm, så jeg for en sikkerheds skyld også deler det her med jer der har læst indlæg. At vente 14 dage på svar/afslag er også lidt lang tid i forhold til en kommunikation her og nu.

Kjeldgård og Langebæks kamp for byggeri på fælleden bygger på manglende viden og indsigt.

Hvis der er nogen, der har misforstået hvad Amager Fælleds Venners modstand mod at bygge på fælleden handler om, så er det da de herrer Kjeldgård og Langebæk. Ingen er vel i tvivl om at By & Havns eneste opgave er at sælge byggegrunde, hvorfor hensyn til miljø, natur og mennesker må underordnes kapitalmangel.
Det gælder også for Amager Fælled, som udgør et afgørende nærrekreativt område på det nordlige Amager, der følgelig er belastet af den omfattende befolkningsvækst, som betyder at trængslen af gående, cyklende og løbende stiger og stiger. Det påvirker følgelig også faunaen, og det betyder at enhver stump er dyrebar for alles trivsel.

Jeg har i løbet af 50 år set udviklingen på de gamle overdrev og selve lossepladsen. I 1975 hørtes lærken ved det nye universitet, men den forsvandt efterhånden som store dele af de gamle strandenge sprang i skov og krat. Græslandskabet er nu fortrængt til lossepladsen sydøst for de gamle enge. Forklaringen er formodentlig, at her er jordbundsforholdene så ringe, at større planter kan have svært ved at få fodfæste, og der er desuden store mængder giftig medicinal- og industriaffald og andet ufrugtbart stads, hvis reelle giftighed holdes hemmeligt. Alligevel er der opstået en enestående biotop for alskens planter, fugle og padder, og masser af insekter og mus som livsgrundlag for deres eksistens, og den skal beskyttes. Basta!
For at bygge herude, skal området giftsikres med en membran foruden 3 m jord oven på. Desuden skal der bygges specielle skorstensrør for at lede metan iblandet giftige emissioner fra affaldslagene op i atmosfæren, for at sikre de nye beboere her. Bygningerne skal opføres på søjler der når ned gennem de bløde og giftige affaldslag til faster lag i den tidligere havbund, da forholdene umuliggør traditionelle fundamenter.
Overhovedet at grave ud til byggeri og til den nødvendige infrastruktur til el, vand og kloakering lige her forekommer derfor helt vanvittig. Grave- og byggeprocesserne i sig selv vil bidrage til metan- og giftudslip ud over resten af Amager, foruden at der må kræves særlige sikkerhedsforanstaltninger for arbejderne her. Disse ekstra omkostninger skal pålægges m2 prisen som følgelig bliver dyr, hvorved almene selskaber nok udelukkes.

Det er utroligt at to SF’er heller ikke forstår, at den stigende trængsel her på Amager er en belastning for os der bor her. De omfattende byggerier og befolkningstilvæksten udgør både et psykologisk, fysisk og miljømæssigt pres. Trafikken er steget enormt, og det fortsatte stigende antal ud- og ind-pendlere belaster alle gader og veje.
At bygge flere boliger, foruden butikker og kontorer ved et trafikeret kryds på en overbelastet Vejlands Alle er da gak. Det vil bidrage til yderligere til trafikpropperne på denne vigtige ind- og udfaldsvej til Ørestad, Sundby og Tårnby. Hertil kommer også en stor skole med mange børn der skal fragtes hertil fra Ørestad.

De herrers forestillinger om boligbehov kommer fra By&Havn’s optimistiske prognoser, hvor grundsalg på land og i vand forventes at løse den håbløse gæld til metroen. Det til trods for at der er en klart trend til at folk flytter ud af byen. Om føje år flygter familierne nok også fra de nye tætte slumbebyggelser uden friarealer; for det er jo ikke kun på grund af priserne, folk flytter væk. De vil hellere bo i noget grønt tæt lav i Hillerød eller i det åbne land på Sydsjælland.
At agitere for nybyggeri til 200.000 flere indbyggere og et ukendt antal kontorarbejdspladser må da ses i lyset af det enorme CO2 udslip på 40 % af det samlede udslip, som byggeri og anlæg bidrager til.
De forstår slet ikke kompleksiteten i modstanden mod byggeriet, men indikerer at vi er nogle idioter, der ikke fatter byggeri og anlæg er vigtigere end hensynet til klimaet og naturen. At natur og biodiversitet skal være tilstede i byen har de i hvert fald ikke fattet, men argumenterer ligesom socialdemokraten Jonas Bjørn Jensen fra BR, at det er noget der kun hører til ude på landet.

Fam. Tejsner, Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Niels-Simon Larsen, Karin Gottenborg, Erik Winberg, erik pedersen og Thomas Kjær Jensen anbefalede denne kommentar

Det er jo helt ved siden af skiven og gir slet ingen mening. Et håbløst forsøg på at legitimerer SF Københavns forræderi over for både Amager Fælled og Stejlepladsen.

Det giver ingen mening at bruge en PRINCIPIEL sammenligning af bæredygtigheden mellem såkaldt storbys byggeri og parcelhus byggeri som KONKRET argument for at bygge på Amager Fælled eller for den sags skyld Stejlepladsen.

De to SF’ere skriver: ”Men vi mangler svar på, hvor man i stedet skal tage natur ud til boligbyggeri for de 200.000 nye danskere, som er den befolkningstilvækst, Danmarks Statistik forventer allerede i 2030.”
Undskyld mig, hvordan kan en stigende befolkningstilvækst i Danmark være konkret argument for at bygge lige præcist på Amager Fælled eller Stejlepladsen.
Jeg har bud på det svar som de to SF’ere efterlyser. Hvad med at udarbejde en samlet regional eller måske endda en samlet plan for hele Sjælland som omfatter både natur, byggeri og infrastruktur. Og gerne en plan som ikke indeholder nye parcelhus byggeri, men gerne almennytte boliger til en husleje alle kan betale. Det gav mulighed for at vi med de to SF’ere egne ord ”i København kan bevare vores grønne områder både for naturen og til rekreation”.
Afslutningsvis skriver de to SF’ere som argument for at bygge på Amager Fælled at ”vi i København har brug natur, men ikke som vild natur, hvor byens beboere ikke må komme”! Øhhhh, det der da hverken på Lærkesletten og Stejlepladsen københavner ikke må komme.

Rasmus Kristiansen, Fam. Tejsner, Niels-Simon Larsen, Hans Ditlev Nissen og Karin Gottenborg anbefalede denne kommentar
Karin Gottenborg

Kan man ikke finde noget landbrugsjord med ringe biodiversitet i nærheden af Kbh at opkøbe til byggeri istedet for at bruge fælleden med den særlige biodiversitet og rekreative værdi?

Niels-Simon Larsen

Lad os få en plan for, hvad man gør, når man har ramt loftet. De to SF’ere siger, at vi er for mange mennesker, og at vi derfor bliver nødt til at nedlægge naturen. Hvad så når vi bliver endnu flere, kan man spørge? Vi er 6 mio mennesker i landet nu og nær 8 mia globalt. Har SF en overbefolkningspolitik for KBH, og skal alt grønt bebygges?

Anna Lønne Sørensen

Amager Fælled handler om at sætte foden ned! STOP!
Naturen mangler plads, derfor skal vi ikke fjerne mere natur, vi skal give naturen MERE plads. Ret indlysende, hvis man lige tænker sig bare lidt om... ;o)