International kommentar

Min ambition for 2022: at være mindre ambitiøs

Hvorfra kommer ideen om, at vi kan opnå, eller overhovedet bør stræbe efter uendelig produktivitet, spørger forfatter Otegha Uwagba i denne klumme.
Forfatter Otegha Uwagba tillader sig selv at gå 2022 mindre produktivt i møde og opfordrer andre, der ikke fik helt det ud af 2021, de havde håbet på, til at følge hendes eksempel.

Forfatter Otegha Uwagba tillader sig selv at gå 2022 mindre produktivt i møde og opfordrer andre, der ikke fik helt det ud af 2021, de havde håbet på, til at følge hendes eksempel.

Hollie Adams/Ritzau Scanpix

Debat
4. januar 2022

Hvad fik du udrettet i det gamle år? Kan du selvtilfreds bryste dig af veludførte bedrifter? Eller ser du måske tilbage på skuffelser og på gode forsætter, der bristede, og lover dig selv, at i 2022 skal du nok gøre dig større umage?

For mit eget vedkommende blev 2021 lidt af begge dele. Første halvdel af året var fuld af intense gøremål: Jeg fik færdigskrevet og promoveret en bog, faktisk en ret solid bedrift. Men siden da er det ikke blevet til det helt store, må jeg indrømme.

Og det var bestemt ikke planen. Jeg holdt en lang ferie efter min bogturné og var opsat på at tage hul på nye produktive projekter i efteråret. Jeg formulerede også en liste over mål, men på en eller anden måde fandt jeg aldrig rigtig energien til at indfri dem. I flere måneder har jeg stort set intet skrevet.

Jeg tror ikke, at det skyldes, at jeg er udbrændt. Det har jeg prøvet før, og denne gang føles det anderledes. Det er snarere en mere generel og ufrivillig opbremsning, som har tvunget mig til at genoverveje min formulerede ambition om at være 100 procent produktiv hele tiden, og selve forestillingen om, at dette skulle være ønskeligt eller gennemførligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her