Klumme

Både politikere og forældre burde interessere sig langt mere for børnenes fritid

Det er symptomatisk for voksnes syn på børnelivet, at de altid spørger: »Hvordan gik det i skolen i dag?« Fritidsinstitutionerne er der, hvor der er plads til at lege uforstyrret i timevis. De betyder meget for børns trivsel, men bliver negligeret af både politikere og forældre, skriver pædagog Mette Skovhus Larsen i denne klumme
Hvis forældre for alvor vil vide, hvad deres børn har lavet i løbet af dagen, skal de nok spørge mindre til skolen og mere til fritidsverdenen.

Hvis forældre for alvor vil vide, hvad deres børn har lavet i løbet af dagen, skal de nok spørge mindre til skolen og mere til fritidsverdenen.

Sigrid Nygaard/Arkivfoto

Debat
5. januar 2022

»Hvordan gik det i skolen i dag?«

Sådan indleder mange forældre den obligatoriske samtale hen over aftensmaden med deres børn. Mange mindre børn svarer til forældrenes store frustration »fint« eller »det ved jeg ikke« – eller endnu værre: »det kan jeg ikke huske«.

Højst sandsynligt fordi de faktisk ikke kan huske det.

Deres hjerne er stadig under udvikling, og det er en kompliceret kognitiv proces at huske otte timer tilbage og fortælle, hvad man har lavet lige der. Ofte vil det også for de mindre skolebørn flyde sammen med, hvad man for eksempel lavede i går.

Det giver jo egentlig ret god mening, så hvorfor er det, vi alligevel spørger om det hver dag?

Onsdag starter mange børn i skole igen efter endnu en forlænget coronajuleferie. Pandemien har vist, at skolegangen er blevet det omdrejningspunkt for børnelivet, vi voksne fokuserer allermest på for at vurdere vores børns velbefindende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Svend-Erik Runberg

@Mette Skovhus Larsen.
Tak for en dejlig positiv klumme.
Jeg vidste jo godt det hele, men havde bare lige glemt det.
- Og jeg er næppe den eneste, der har behov for en øjenåbner.
Lad os opprioritere børnenes fritidsliv i samvær med andre børn.
Jeg håber mange vil lytte til dig.
Så bliver det et godt nytår!

Frederik Nissen, Ete Forchhammer , Viggo Okholm, Steffen Gliese, Claus Bødtcher-Hansen, Elisabeth Christiani, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

"Det er, som om politikerne stadig ikke tænker, at fritidsinstitutionernes bidrag til børnenes liv er lige så betydningsfuldt som skolens.

De kunne ikke tage mere fejl."

Nej.
Men SFO'er og klubber får en del steder ikke lov til at opfylde de idealer, du taler om, og som burde være en selvfølge.

Hvis jeg skal være ærlig: De fleste stedere, hvis ikke alle. Man erkender, at skolen er en nødvendig udgift, hvis fremtidens arbejdskraft skal nogenlunde sikres - men dog helst så billigt som muligt.
SFO'er og klubber er bare småpenge, der skal til, fordi forældrene nu engang helst skal kunne møde på arbejde uden alt for megen vrøvl...

Jeg kender en erfaren, dygtig, respekteret og vellidt SFO-pædagog.
Han bliver i hele og halve år trukket ud fra SFO'en for at være støtte i undervisningstiden for enkelte elever med så store vanskeligheder, at de burde være på specialskole.
MEN hvis de bliver visiteret dertil, skal hjemskolen selv betale - og det er dyrt!

Hans fravær i SFO'en bliver så erstattet med vikarer, som regel ufaglærte medhjælpere eller studerende.

Men forældrene betaler stadig sædvanlig takst på trods af skolens dræning af SFO'ens normering.
Der er ikke nogen, der taler højt om, at normeringen reelt er reduceret...

Ete Forchhammer , Rolf Andersen, Elisabeth Christiani, Leanette Nathalia Chresta Jensen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar

Jeg er fra en lykkelig tid, hvor min fritid var min, og kun ved meget uhensigtsmæssig adfærd var det noget, de voksne blandede sig i.

Egon Stich, Svend-Erik Runberg, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Det er en hel relevant kritik fra Mette Skovhus Larsen. Men bør vi ikke arbejde frem mod institutionsformer, hvor leg og læring indgår i alle aktiviteter i barnets hverdag? Fra barnet er 2 til 15 år?

Finn Jakobsen

Jens Christian J: undskyld, men jeg bliver dårlig tilpas, når du bruger ordet læring, som jeg betragter som en klam hånd, der presses ned over børnene. Læring er for mig blot et andet ord for disciplinering, hvor de voksne fagfolk legitimerer sig selv.

Steffen Gliese, Hans Houmøller og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det er altid godt at kende begrebernes oprindelige betydning:

" Skole: ... Oprindelse via nedertysk schole fra latin schola fra græsk schole egentlig 'fritid (nemlig fra håndens arbejde), videnskabelig beskæftigelse i ledige stunder' "

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=skole

Skolen er altså lig med fritid .. frihed fra fysisk arbejde .. og et sted, hvor man beskæftiger sig med intellektuelt arbejde.

Søren Kristensen

Det glæder mig hvis det er tilfældet at børn i fritidshjem får lov til at lege uforstyrret i timevis; da jeg var barn i tresserne kunne den luksus kun findes på gaden og i baggården.

Steffen Gliese, Hans Houmøller og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Uanset flere rigtige pointer i klummen ærgrer det mig, at der endnu en gang skal fokuseres på en kunstig modsætning mellem skole og fritid. At skribenten har mere viden om SFO end om, hvad undervisning er, fremgår kun alt for klart.

En stor del af det økonomiske problem med manglende finansiering er helt banalt en følge af den nedskæring i første omgang skolevæsenet har været udsat for siden 1990`erne.

Det begyndte med, at man efterhånden lukkede fritidshjem og i stedet opfandt SFO og samordnet indskoling (SFO-pædagoger ind i undervisningen) i første omgang var en spareøvelse: man fik samlet pædagogernes arbejdstid og kunne dermed spare på de dyrere lærertimer i skolen.

Dertil gik det helt galt, da man lavede inklusionslovgivningen i 2012, hvor man lukkede mange specialskoler- og klasser og sendte eleverne ind i almenskolen, men UDEN at pengene fulgte direkte med eleverne, men endte i fælleskassen på skolerne.

Med dette århundredes af Venstre opfundne omprioriteringsbidrag svarende til 2% årlige nedskæringer skal man ikke have matematisk sans på højt niveau for at kunne gennemskue konsekvenserne.

Svend-Erik Runberg, Finn Jakobsen, Inger Pedersen, Viggo Okholm, Steffen Gliese og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Ordet læring behøver ikke at være negativ-for alt hvad et barn, ung og voksen ja selv en på 76 foretager sig er en form for læring. Læring opstår vel i en hver form for kontakt og nysgerrighed?
Men forskellen e rom læringen er dikteret på en bestemt måde eller sker i kontakter og dialog parret med nysgerrighed og inspiration.
Jeg nåede at blive "vildført" ind i lærerplaner og begyndende fast daglig struktur fra børn på 3 år. Jeg er ret sikker på det ikke har givet gladere og lykkeligere børn.

jens christian jacobsen, Svend-Erik Runberg og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Finn Jakobsen

Viggo O: jeg er også meget glad for at lære noget om det ene og det andet, men jeg vil
meget nødig udsættes for at modtage læring. Det minder så fælt om autoriteter, der gerne vil have os til at overtage deres måde at se verden på.

Svend-Erik Runberg

@Finn Jakobsen m.fl.
Min kloge men desværre afdøde svigerfar havde et mundheld: "Der er ikke grund til at diskutere, når man kan slå det op!"
Nudansk ordbog:

læring [lære] sb. -en
§ det at lære sig selv de kundskaber og færdigheder man har brug for, idet man tager aktivt del i læreprocessen¯ fjernundervisning er en krævende kursusform med ansvar for egen læring · fremtidens samfund kræver fleksibilitet og livslang læring · elevens medansvar for læring ¯ læringsforløb · læringsorienteret · læringsproces

Jeg deler ikke associationer med Finn Jacobsen

Kan vi på nogen måde forestille os, at børn (blot) skal have noget for sig/dem selv?

jens christian jacobsen

@Finn Jakobsen
Jeg er ked af at høre, at du får det dårligt, når du hører ordet læring.
Jeg har brugt ordet læring i adskillige af de lærebøger jeg har skrevet. Jeg har undervist i pædagogik på alle uddannelsesniveauer og aldrig nogensinde mødt en, der fik det 'dårligt' at at høre ordet læring.
Tror du helt du har forstået, hvad læring betyder?

Finn Jakobsen

Nej, Jens Christian J, jeg forstår nok ikke dybderne i læringsbegrebet.
Det generer mig blot, at der sker en sidestilling mellem begreberne leg og læring. Selvfølgelig lærer børn, når de leger. Det gør vi andre velsagtens også.

Svend-Erik Runberg

Mette Skovhus Larsen har efter min mening beriget os med et tankevækkende debatindlæg, som vi har haft mulighed for at debattere.
"Debatten" er nu der, vor den ikke længere handler om det oprindelige oplæg, men er endt i en semantisk diskussion om ordet læring, og hvad hvem (han) "føler" ved ordet læring.
Jeg henviser til mit første indlæg, og ønsker godnat!

Ete Forchhammer

På Skolebakken i min nærhed åbnede for nogle måneder siden et kæmpe læringshus, - nb, der er ingen skole på Skolebakken. Eleverne og lærerne kommer fra 2-3 nedlagte mindre skoler i omegnen. Legepladsen er fantastisk, jeg mener det! og fantastisk lille til så mange børn. Det de skal lære, er måske at der ikke er plads til dem? at alt det skønne ikke er for dem, med mindre de virkelig bruger skolegårdens værste kneb?