Læserbrev

Blinde kan ende som funktionelle analfabeter, hvis ikke punktskrift anerkendes som skriftsprog

Blinde og stærkt svagsynede skal have de rette betingelser for at blive kompetente læsere på lige fod med seende. Derfor bør de få undervisning i punktskrift på højt fagligt niveau under uddannelsen, og vi bør udbrede punktskrift i det offentlige rum, skriver Forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund Jesper Holten i dette debatindlæg
Debat
5. januar 2022

I 2018 vedtog FN at fejre Louis Brailles fødselsdag den 4. januar. For mange er det bare endnu en af FN’s utallige mærkedage, men for blinde og svagsynede verden over betyder det, at vi hvert år får sat fokus på blindes unikke skriftsprog, Braille, som vi på dansk kalder punktskrift.

Uanset om du stifter bekendtskab med punktskrift, når du starter i skolen, eller først får undervisning i en sen alder, spiller punktskrift en vigtig og helt nødvendig rolle. Punktskriften gør det nemlig muligt for blinde og stærkt svagsynede at have et skriftsprog. Og det har en uvurderlig betydning at kunne skrive og læse tekst, se, hvordan ord staves, få en idé om, hvordan en side er bygget op og struktureret.

Talesyntese og indlæste bøger har helt klart deres berettigelse og brug, men det er vigtigt, at det talte ord understøttes af det skrevne. Især for blinde og stærkt svagsynede børn og unge er der brug for, at de tilegner sig de nødvendige kompetencer, der kun kan opnås ved kendskabet til et skriftsprog gennem læsning af punktskrift.

Det er vigtigt, at blinde børn ikke ender som funktionelle analfabeter, der primært tilegner sig det skriftlige ord gennem brug af syntetisk tale, fordi talen kan læse hurtigere, end man kan med fingrene.

En undersøgelse fra 2021 fra Dansk Blindesamfund viser, at mange punktlæsende børn ikke får den fornødne støtte til at blive kompetente læsere, da der mangler den fornødne kompetenceudvikling hos lærere og forældre. Man bliver kun en god læser ved at læse, og når man er et blindt barn, så sker det ved hjælp af punktskrift.

Mange blinde børn læser kun 75-100 ord pr. minut, mens undervisningsvejledningens fællesmål i grundskolen foreskriver 100 ord i indskolingen og 250 ord i udskolingen. Der er altså behov for en øget indsats så også punktlæsende børn opfylder de fælles læsemål.

Derfor ønsker Dansk Blindesamfund, at punktskrift bliver anerkendt som officielt skriftsprog i Danmark. Punktskrift skal udbredes i det offentlige rum, og der skal sikres tilstrækkelige ressourcer og kompetencer, for at blinde og stærkt svagtseende får undervisning i punktskrift på et højt fagligt niveau.

Havde Louis Braille ikke opfundet punktskriften, havde tilegnelsen af et skriftsprog for blinde været endnu mere udfordrende, end tilfældet er i dag. Lad os fejre mærkedagen ved at sætte fokus på, at blinde og stærkt svagsynede får de rette betingelser til at indlære og anvende punktskrift under uddannelse, i beskæftigelse og ikke mindst i fritidslivet.

Jesper Holten er forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svend-Erik Runberg

Tak for dette debatindlæg.
Dine pointer er helt præcise og væsentlige. Håber de bliver LÆST!
Min baggrund: 10 års tilknytning (1971-1981) til Refsnæsskolen (Statens Kostskole for Blinde og Svagsynede) og til Statens Øjenklinik, Rymarksvej. Siden er lang årerække som underviser i optisk rehabilitering af svagsynede.