Læserbrev

Børn i mistrivsel har tit svært ved at tale om deres problemer. Så må man gå til forældrene

Frygt og skam kan give børn, der mistrives, mindre lyst til at snakke om deres problemer, og det kan samtaleterapi ikke altid hjælpe på. Derfor er det vigtigt, at børnene bliver hjulpet på en anden måde: ved at snakke med deres forældre, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette indlæg
Debat
17. januar 2022

»Det er ved at spørge barnet selv, vi får adgang til dets eget perspektiv på det, der er vanskeligt,« skriver familieterapeut Ingelise Nordenhof den 11. januar i sin kommentar til mit indlæg »Vi skal se på børns miljø, før vi ser på psykiatriske diagnoser.«

Nordenhof udtrykker en velkendt opfattelse i såkaldt narrativ samtalepraksis, og jeg er enig, så længe barnet ellers kan og vil tale for sig selv.

Men, som Nordenhof selv nævner, kan skam hindre et barn i at tale for sig selv. Andre almindelige forhindringer er for eksempel, at barnet ikke forventer, at det vil blive taget alvorligt eller frygter, at »det hele bare bliver meget værre, hvis jeg siger det«.

Sådanne hindringer forsvinder, efter mine erfaringer, langtfra altid i samtaler, der er baseret på at spørge barnet selv. Heller ikke når det er en fagperson, der gør det, og samtalerne har alle de bedste betingelser.

Derimod opløses hindringerne ofte, når en fagperson, eller bedre: forældrene, forsøgsvist taler for barnet og fortæller det deres tanker om, hvad der måske gør sig gældende for barnet. Som da Daniels far – i eksemplet jeg anvendte – sagde til sin søn: »Selv om du for nylig er begyndt at slå andre børn i skolen, er det måske i virkeligheden ikke dem, du er vred på, men mig. Måske fordi du synes, jeg er hård ved dig og på det seneste har været ekstra hård.«

Daniel reagerede på dette ved at begynde at fortælle sin far, når hans kontante facon frustrerede ham, og Daniel holdt op med at slå andre børn. Derefter kunne hans far med succes bruge narrativ metode og spørge Daniel selv. Det var bare sjældent nødvendigt, for nu var Daniel begyndt at tale for sig selv.

En fordel ved, at det er forældrene frem for en terapeut, der gør arbejdet, er, at det først og fremmest er deres forståelse, et barn har brug for, ikke en terapeuts. Desuden er et barns vanskeligheder næsten altid på en eller anden måde forbundet til forældrene – også når det ikke er tydeligt.

Lars Rasborg er børnepsykolog 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her