Kommentar

Danmark bør gå foran og sortliste alle skattelylande

Skattely koster hvert år den danske statskasse milliarder af kroner. Det er penge, som vi vil mangle til velfærd og grøn omstilling i de kommende år. Derfor bør regeringen støtte vores forslag om at oprette en national sortliste over skattely, skriver EU-ordfører Søren Søndergaard og skatteordfører Rune Lund fra Enhedslisten i dette debatindlæg
Skattely har været på dagsordenen flere gange de seneste år – her en happening i 2017, der skulle sætte foksu på bankers deltagelse i at føre penge i skattely.

Skattely har været på dagsordenen flere gange de seneste år – her en happening i 2017, der skulle sætte foksu på bankers deltagelse i at føre penge i skattely.

Jens Astrup

Debat
13. januar 2022

Det skabte stor forargelse, da det i sommeren 2020 kom frem, at virksomheder ejet i skattely har modtaget store beløb fra de skattefinansierede hjælpepakker i forbindelse med coronakrisen. En forargelse, vi i Enhedslisten delte: For hvorfor skal virksomheder, som har valgt at vende fællesskabet ryggen og sende sine penge i skattely, have adgang til hjælp betalt at skatteborgerne?

I dag, mere end halvandet år efter, er der imidlertid intet sket. Trods valgløfter om at ville gå forrest i kampen mod skattely har regeringen set passivt til, mens penge fra hjælpepakkerne fortsat er blevet udbetalt til skattelyvirksomheder.

Det er simpelthen ikke godt nok.

Regeringen skyder skylden på EU

Regeringen har indtil nu begrundet sin passivitet med, at EU-regler står i vejen for at stoppe for udbetalingerne. Der kan siges meget dårligt om EU’s rolle i kampen mod skatteunddragelse, men lige i denne sag er det imidlertid ikke EU, der er problemet.

EU-Kommissionen har således igen og igen slået fast, at der intet er til hinder for, at Danmark lukker kassen for virksomheder, der direkte eller indirekte er ejet i skattely. Det viser en 13 måneder lang dialog mellem den danske regering og EU-Kommissionen. Ja, faktisk har EU-Kommissionen ligefrem tilskyndet Danmark til at stoppe udbetalingerne.

Og selv hvis en virksomhed skulle vinde en sag mod Danmark for brud på EU-retten, ville konsekvensen alene være, at Danmark skulle rette ind og udbetale den tilbageholdte støtte. Det har skatteministeren oplyst i et svar til Folketinget.

Det er ikke just en sanktion, der burde bremse handlekraftige politikere, der ønsker at bekæmpe skattely.

Det er derfor utroligt svært at forstå, hvorfor en socialdemokratisk ledet regering ikke for længst har grebet ind. Man kan ikke undgå at tænke tanken, at regeringen forsøger at gemme sig bag EU for at dække over sin passivitet i kampen mod skattely. Det vil i så fald ikke være første gang, at Socialdemokratiet benytter den taktik.

Da Enhedslisten stillede forslag i Folketinget om at oprette en national sortliste over skattelylande, stemte Socialdemokratiet imod med den begrundelse, at det var et EU-anliggende.

EU har ganske rigtigt i dag en sortliste over skattely. Problemet er, at listen er hullet som en si. Kun sølle ni lande er i dag blevet sortlistet, og med undtagelse af Panama er ingen af disse blandt de store skattelylande. Samtidig er skattely som Luxembourg og Irland automatisk fritaget fra nogensinde at kunne blive sortlistet, blot fordi de er EU-medlemslande.

Lav en national sortliste

Der er i den grad brug for at supplere EU-listen med en mere ambitiøs dansk sortliste, der indeholder alle skattely. Heldigvis er der intet, der hindrer Danmark i at lave en sådan sortliste. Alligevel forholder regeringen sig passivt.

Skattely koster hvert år den danske statskasse milliarder af kroner. Det er penge, som vi vil mangle til velfærd og grøn omstilling i de kommende år. Der er derfor brug for at sætte turbo på bekæmpelse af skattely. Derfor har Enhedslisten endnu en gang rejst sagen i Folketinget.

Denne gang håber vi på støtte fra regeringen. For det går ikke længere at gemme sig bag EU i kampen mod skattely.

Søren Søndergaard er EU-ordfører (Ø)

Rune Lund er skatteordfører (Ø)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

HØRT!!

Desværre lader regeringen til at have investeret i både skyklapper og ørepropper, når det gælder om at opfatte budskabet.

Det er bare ikke godt nok.
OVERHOVEDET.

Lillian Larsen, Thomas Tanghus, Mette Johansson, Ole Olesen, Marianne Stockmarr, Sine Jacobsen, Frank Østergaard, Tommy Clausen, Niels Makholm og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Det beviser bare at sosserne er mer til højre end højre er selv.......

Lillian Larsen, Mette Johansson, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Ebbe Wagner Smitt

Ja, det er dæleme for slapt!
Der bør opstilles et særdeles vanskeligt passabelt filter med henblik på at stoppe udbetalinger af noget som helst til skattely-lande.

Ebbe Smitt

Lillian Larsen, Mette Johansson, Ole Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jeg synes det er en kludret fremstilling af hjælpepakkernes modtagere. Der er ikke udbetalt penge til virksomheder i udlandet men selvfølgelig kun til virksomheder i Danmark med danske cvr-numre. Det at nogle af disse virksomheder er ejet af personer eller andre virksomheder i udlandet er da sagen uvedkommende.

I øvrigt har jeg denne opfattelse om skattely eller sagt lidt provokerende - selvforsvar.

Diskussionen om skattely popper jævnligt op og vi bombarderes med kendsgerninger, rygter og antagelser. Følgende er et forsøg på at tilføre debatten om skat en anden dimension - nemlig om det rimelige i, at politiske flertal udskriver skatter, der åbenbart får skatteydere til at værge for sig. Med andre ord; er lovgiver selve årsagen til skatteflugt og snyd?

Indlysende er det, at skat er en uundværlig bestanddel når samfundet skal bygges og vedligeholdes. Uden skatteindtægter intet samfund, det forstår enhver. De fleste finder det også rimeligt at betale skat, omend der er en evig diskussion om skatternes størrelse.

Men der er skatter der stinker af magthavernes begær efter borgernes penge og indbyder til kreativitet i kunsten at minimere skatten eller helt undgå den. Som eksempel på en årsag, der kan vække lyst til ”smart” skattetænkning er den uforståelige tilstand, at danske myndigheder mener at have ret til, at kræve skat betalt til Danmark, af indtægter tjent i udlandet. Man tager sig også ret til, at beskatte fast ejendom beliggende udenfor rigets grænser. Begge fænomener forbavser - for danske lovgiveres mandat går selvsagt kun til indersiden af vore grænser, udenfor har vi ingen jurisdiktion. Desuden har vi i Grundloven bestemmelsen, at skatter kun kan udskrives ved lov og dansk lov har indlysende ingen gyldighed i andre lande. Man kan med en vis ret betvivle om myndighederne overhovedet har legalitet i ærindet; at beskatte danskeres indtægter og formuer i udlandet. Er det tilfældet, er der i det mindste et aspekt om lovlighed, rimelighed og retfærdighed der trænger sig på.

For går vi ud fra, at vi med skattely forstår et sted i udlandet, hvor danskere placerer udførte midler som er korrekt beskattede i Danmark så er disse midler nu formuer og der er ikke længere grundlag for indkomstbeskatning af afkastet til Danmark. Beskatning er tværtimod et anliggende mellem den enkelte dansker og det land hvor midlerne giver afkast.

Indlægget er et gratis slag i luften fra d'herrer Søndergaard & Lund.

A) For det første er de såkaldte hjælpepakker udelukkende udbetalt til virksomheder, hvor beløbene indgår i virksomhedernes indkomst til beskatning i Danmark. Om ejerne af virksomhederne sidder i Brøndby, i Berlin eller på Barbados gør i den sammenhæng ingen forskel - beløbene beskattes fortsat i DK.

B) For det andet er begrebet "skattely" jo rimeligt nemt at slynge ud, men det er lige så nemt definerbart som at sælge elastik i metermål. Hvis et skattely defineres som et land, hvor skatten er lavere end i Danmark, (og hvor det derfor ville være muligt at spare skat på gevinster, hvis midlerne kun blev beskattet dér i stedet for i DK) vil samtlige andre lande i verden være skattely i forhold til kapitalgevinster, idet vi har den højeste beskatning i verden på disse. Hvis vi måler ud fra selskabsbeskatning, er billedet noget mere mudret, men det er stadig de fleste lande i verden, der så er "skattely". For personbeskatningen vil halvdelen af OECD-landene og næsten hele resten af verden i givet fald være "skattely". I betragtning af, at skat kun er en af flere parametre for omkostningerne ved at drive virksomhed i et land, er det lidt som at sammenligne æbler med pærer med bananer med citroner. Søndergaard & Lund skylder os i det mindste at forklare deres definition - alt andet er blot populisme.

C) Endelig må man lige være opmærksom på, at de internationale skatteregler faktisk ER underlagt de regler, som følger af vores internationale samarbejder - herunder EU's regler, men i særlig grad OECD's. (I forhold til undgåelse af skatteunddragelse osv. bør vi nok være glade for eksistensen af disse, idet der de seneste år er fastlagt virkelig mange regler internationalt, der vanskeliggør livet for de skiderikker, der prøver at snyde i skat). Som det er i alle fællesskaber, må man tage det sure med det søde - så medmindre skribenterne vil melde os helt ud, er det fuldstændigt indholdsløst at etablere egne definitioner af skattely-lande.

Så alt i alt en voldsom viften med armene fra Søndergaard & Lund, men fuldstændigt uden indhold.

@Krister Meyersahm

Jeg forstår dit indlæg som om, at du mener, at Danmark ikke har ret til beskatning af indtægter, som personer bosat/hjemmehørende i Danmark måtte tjene fra udenlandske kilder.

Tankesættet er på globalt plan ikke ukendt - for eksempel er der i nogle (ganske få) lande ikke beskatning af udenlandsk indkomst, og forskellige Commonwealth-lande har såkaldte "remittance"-regler, så indtægt fra udlandet for visse skatteydere kun beskattes, hvis de indføres fra udlandet til de pågældende lande.

Når det så er sagt, må man blot konstatere, at det internationalt er anerkendt, at de enkelte lande underlægger deres borgere det såkaldte globalindkomstprincip, som indebærer at de er skattepligtige a indkomst tjent både i hjem- og udland. (Man bliver i øvrigt ofte samtidigt beskattet dér, hvor pengene tjenes)

Det gør Danmark også - det følger direkte af statsskattelovens § 4. Højesteret samt de øvrige domstole har adskillige gange fastslået, at dette til fulde opfylder grundlovens krav om beskatningshjemmel.

Så uanset om du kan lide det eller ej, er det juridiske grundlag på plads. Hvis du mener, at globalindkomstprincippet er urimeligt, er det således alene en politisk diskussion - og her er mit gæt, at du er i mindretal i forhold til dem, der mener at det er rimeligt at man (også) betaler skat til ens bopælsland.

Krister Meyersahm

John Kierans.

Læser med interesse din replik og selvfølgelig har du ret - jeg får aldrig et flertal i det politiske system til at ændre tilstanden. Men jeg føler det som en lille pligt, at gøre opmærksom på "ulovlige" forhold, i relation til Grundloven, som kun lader sig gøre fordi den politiske vilje, så at sige, vil det.