Jeg er en afvigelse fra standardmennesket. Det er vi milliarder af mennesker, der er.
Jeg er ikke bange af mig. Jeg er hverken bange for autoriteter eller for ikke at passe ind. Jeg er heller ikke bange for at sige min mening.
Der er dog to ting, som jeg altid har været bange for. Det første er at dø i en bilulykke og aldrig at vågne igen efter at have været i narkose. Jeg har faktisk altid følt det skamfuldt at tale om det og har affejet det som irrationel dødsangst, som jeg skal have til at forsvinde i en fart, så jeg igen kan blive en nyttig samfundsborger.
Men det viser sig, at angsten for lige præcis disse to ting er datadrevne. Derfor bør jeg faktisk være bange. Meget bange.
Bogen Usynlige kvinder – skævvredne data i en verden designet til mænd af Caroline Criado Perez har bibragt mig en række indsigter, som har fået mig til at tænke over den verden, mine døtre vokser op i.
Man har gennem århundreder sat den mandlige krop som model for forskning. Derfor har jeg som kvinde eksempelvis større risiko for at dø i et trafikuheld, fordi sikkerhedsseler, airbags og crashtest med kollisionsdukker er udviklet med mandekroppen som forbillede.
Det skyldes, at kvinder i gennemsnit har en anden højde og vægt samt et andet forhold mellem fedt og muskler end den gennemsnitlige mand, der repræsenterer det designmæssige standardmenneske. Derudover er vores bryster tit i vejen for, at sikkerhedsselerne kan sidde ordentligt. Det gør, at vi kvinder er mere udsat for eksempelvis piskesmæld.
Det er skræmmende, at der er større risiko for aldrig at vågne igen, hvis jeg er under fuld narkose, fordi kvinder systematisk er underrepræsenterede i kliniske test og lægevidenskabelig forskning. Anæstesimedicin bliver fortsat doseret kønsneutralt, hvilket gør, at jeg er i større risiko.
Min frygt er altså ikke irrationel. Det er både godt og skidt, fordi jeg ikke er en nedskaleret mand, mandekroppen er ikke min idealtilstand, og det vil jeg ikke straffes for. Jeg vil heller ikke have, at mine tre piger bliver det.
De milliarder af andre afvigere verden rundt skal heller ikke straffes. Derfor går jeg nu ned på skolen og smider denne bog på skolelederens bord, så den kan komme på pensum. Wish me luck.
Rikke Hedeager er chefdramaturg på Østerbro Teater
information.dk/deltag
Klummepotentiale måske?
Ellers bare et selvmål.
Endnu en ekstra opgave til folkeskolen. Tal selv med dine døtre.
Asiatisk i vælde er angsten...
Datadrevet er min angst...
Der er mange måder at mestre sin angst på. Godt du fandt trøst i narkose- og trafikdød.
Det er en enormt interessant bog og emne der bør give stof til eftertanke! Vi skal have flere virksomheder der udvikler produkter og løsninger tilpasset både mænd og kvinder, designere og ingeniører der er opmærksomme på dette og myndigheder der lovgiver om at produkter, services, løsninger og medicin udvikles og testes målrettet begge køn.
Vi må se at få fundet ud af hvordan man kan leve et liv uden risiko for at dø
Kvinders risiko for at dø i trafikuheld og under narkose må være minimal, for kvinders levetid er stadig langt højere (4 år) end mænds.
Rikke Hedeagers frygt er meget irrationel.
Det er tankevækkende at kommentarer til artiklen der indtil videre alle er fra hankøn slet ikke kan se problemet. Det handler ikke om at være angst, være bange for at dø, eller at skyde et ansvar fra sig. Det handler om at mænd har været målestokken for produktudvikling og lovregulering i alt for lang tid og det skal der gøres op med. Meget enkelt!
#annekatrine, ville netop til at skrive præcis det samme.
Nogle gange virker det som om visse af Inf's mandlige læsere eller måske rettere kommentar-forfattere har et sært (og desperat?) behov for at forsvare sig med skyklapperne godt oppe om ørerne? Det er næsten et mønster efter hver artikel, der har en kønnet vinkel.
Hvad skyldes det behov? Hvad er der at forsvare (sig mod)? Jeg undres. Lad os i stedet sammen finde ud af årsagen og ændre på den.
I øvrigt er læserbrevets informationer gammel viden. Data er tillige for længst erkendt af både bilindustri og lægeverden.
Senest har et interessant studie dokumenteret, at en kvindelig patient har større risiko for fejlslagen operation med en mandlig kirurg end med en kvindelig ditto. Mens det omvendte ikke gør sig gældende ved en mandlig patient med en kvindelig kirurg. Samt at mandlige læger konsekvent anerkender kvinders klager over smerter mindre end mænds.
@ ingemaje lange
Just præcis.
En omtale af undersøgelsen kan læses her:
https://www.theguardian.com/society/2022/jan/04/women-more-likely-die-op...