Læserbrev

Flygtningekvinder rådner op på Kærshovedgård i stedet for at bidrage til samfundet

I fem år har en mor og en datter hverken kunnet vende hjem til Myanmar eller få asyl i Danmark, hvor de ellers havde arbejde og uddannelse. Hvorfor skal de to kvinder sidde indespærret på et udrejsecenter, når de både kan og vil bidrage til samfundet, spørger Gerda Abildgaard i dette debatindlæg
Debat
21. januar 2022

Dette er historien om en mor og en datter, som har boet fem år på Udrejsecenter Kærshovedgård. 

De to kvinder flygtede fra Myanmar i 2010. Både moderen og hendes søster var politisk aktive, og svogeren sad i parlamentet. Men i forbindelse med de store uroligheder omkring valget i 2010 blev søsteren og svogeren arresteret.

Moderen blev også taget til fange, men ved hjælp af bestikkelse blev hun løsladt og flygtede sammen med sin datter. Flugten endte i København.

I 2012 flyttede de til Holbæk. Moderen arbejdede, og datteren læste på VUC. På uddannelsen mødte datteren en mand fra Myanmar, som hun flyttede sammen med og senere blev gift med. Manden havde permanent opholdstilladelse og fast arbejde.

Den 31. maj 2017 blev mor og datter sendt til Kærshovedgård, hvor de nu efter fem år stadig bor.

Hvorfor? Efter at have gransket sagen kan jeg konstatere, at det er bagateller, der er skyld i det.

De to kvinder har været igennem utallige afhøringer. På to punkter er der uoverensstemmelser i forklaringerne. Datoen for moderens arrestation er ifølge moderen ultimo juni, mens datteren mener primo juli. Farven på den bil, som hentede dem, kalder moderen for mørkeblå, mens datteren siger sort.

Deres sag er flere gange blevet genoptaget med samme resultat. Man anser dem ikke for politiske flygtninge, og de skal forlade Danmark. Men de fleste, som kender til Myanmar, ved, at det er umuligt at vende tilbage.

Alt i landet er usikkert. Folk bliver hentet af politiet, lemlæstet eller dræbt. Når pårørende får besked på at hente deres tilfangetagne, får de et lig udleveret, hvor vitale organer er udtaget og sikkert solgt. Andre får deres hjem beslaglagt af militæret.

En jurist hos Dansk Flygtningehjælp oplyste mig for et par år siden om, at der ville gå fem til seks år, inden folk som de to kvinder ville kunne vende tilbage til landet. Som udviklingen er i Myanmar nu, er det optimistisk.

Hvorfor skal mor og datter rådne op på Kærshovedgård? De kunne bidrage til vores samfund, indtil den dag kommer, hvor de kan rejse tilbage og være med til at genopbygge Myanmar.

Datteren, som netop er fyldt tredive år, synes med rette, at livet går hende forbi.

Gerda Abildgaard er frivillig i kvindegruppen på Udrejsecenter Kærshovedgård og netværksfamilie for de to kvinder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

20/jan/2022

Mmm ... godt spørgsmål ... En flygtning er jo også et menneske ...

Med bekymret hilsen
Claus

Henny Granum, Lillian Larsen, Birgitte Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Udsmidning af velfungerende flygtninge, der ikke kan vende hjem til en sikker tilværelse. Samtidig mangler vi arbejdskraft og overvejer at åbne op for arbejdere fra 3.lande, ex Maynmar!
Udvisning af kriminelle kan ikke finde sted, såfremt deres ve og vel ikke kan garanteres af hjemlandet!
Hvem har "skruet" disse forskruede regler sammen? Politikkerne, kære Tesfaye! Føj.

Sine Jacobsen, Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Henny Granum, Lillian Larsen, Frank Borchorst, Birgitte Nielsen og Kent Bajer anbefalede denne kommentar
Birgitte Nielsen

Socialdemokraterne har tabt hovedet, eller man skulle maaske naermere sige: Ikke blot Humanismen men ogsaa almindelig Realpolitisk fornufttaenkning er roeget ud med det badevand, hvori valgflaesket er det eneste der interesserer den stoerste del af vore dages politikere. For hervaerende debattoers indlaeg er jo logik for perlehoens.

Inger Jensen, Eva Schwanenflügel, Henny Granum, Lillian Larsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

De omtalte kvinder på Kærshovedgård er to af mange, der efter mere end 10 år i Danmark venter på hjemsendelse til lande, der på mange måder er usikre efter årtiers intern uro og skiftende magthavere. Der er fx enlige kvinder fra Iran, Irak og Afghanistan (nogle af dem er ældre og svagelige, nogle er kristne). Efter så mange år ikke har de ikke længere noget netværk i hjemlandet. Enhver med lidt sund fornuft bør kunne indse, at disse kvinder ikke har en chance for at kunne klare sig i det land, de er flygtet fra. Der er ikke noget at sige til, at de er psykisk nedbrudte af det langvarige ophold på udrejsecentret uden fremtidsudsigter. Giv mig det humanistiske Danmark tilbage!

Krister Meyersahm

Blot om datteren; det ligner Støjberg-fadæsen - gifte par kan ikke skilles ad. Ergo må datteren blive her i landet og bør derfor slippes fri og meddeles opholdstilladelse.