Kommentar

Det giver god mening at udflytte uddannelser, så vi får et mindre skævt Danmark

Det er ikke nogen nem øvelse at flytte uddannelser ud af storbyen, men regeringens plan forsøger at løse et reelt problem: at unge flytter fra yderområderne, fordi der mangler uddannelsestilbud. Kritikerne skylder at anerkende dette, skriver byggeforsker Hans Skifter Andersen i dette debatindlæg
I de seneste 30 år er der sket en markant øget koncentration af uddannelserne i de større byer. Antallet af studiepladser steg med mere end 40 procent fra 1990 til 2012, og næsten hele denne vækst blev placeret i hovedstadsregionen og i de fem største provinsbyområder

I de seneste 30 år er der sket en markant øget koncentration af uddannelserne i de større byer. Antallet af studiepladser steg med mere end 40 procent fra 1990 til 2012, og næsten hele denne vækst blev placeret i hovedstadsregionen og i de fem største provinsbyområder

Simon Skipper

Debat
17. januar 2022

Regeringens plan for oprettelse af nye studiepladser uden for de store byer vil helt sikkert give problemer for universiteterne som beskrevet i artiklen i Information 3. januar. Den vil sikkert også på kort sigt give et fald i kvaliteten af undervisning og forskning. Men det er ikke rigtigt, at planen ikke har noget reelt formål, sådan som artiklen giver indtryk af.

Den geografiske centralisering af uddannelserne er den væsentligste årsag til den skæve økonomiske og demografiske regionale udvikling.

Nogle af de mest afgørende beslutninger blev taget allerede i 1960’erne, hvor man besluttede, at der skulle ligge universiteter i Aalborg og Odense, men ingen i det sydlige og vestlige Jylland. Det sjællandske universitet blev af uransagelige grunde lagt i Roskilde, tæt på København, i stedet for i Næstved eller Nykøbing Falster. Det er især de kommuner, som ligger langt fra universiteterne, der i dag har problemer. Det er først og fremmest fraflytningen af unge, som skaber den demografiske tilbagegang i disse områder.

I de seneste 30 år er der sket en markant øget koncentration af uddannelserne i de større byer. Antallet af studiepladser på alle typer af kompetencegivende uddannelser steg med mere end 40 procent fra 1990 til 2012, og næsten hele denne vækst blev placeret i hovedstadsregionen og i de fem største provinsbyområder, mens antallet faldt lidt i yderområderne. Det er især de videregående uddannelser, der er blevet geografisk koncentreret, men det gælder også de mellemlange uddannelser og erhvervsuddannelserne.

De unge flytter væk på grund af uddannelserne

Hvis man skal forstå, hvorfor dette har fået så stor betydning for den økonomiske og demografiske udvikling i yderområderne, er det nødvendigt at vide noget om, hvad der er afgørende for, hvordan folk bosætter sig. Mennesker er normalt meget stedbundne. Man bliver med tiden knyttet til det sted, man bor, især til opvækststedet, og der skal ske store ændringer i ens liv, før man flytter til helt andre steder i landet. Ser man på de regionale flytninger, så er det først og fremmest start på uddannelse og nyt job, som har betydning.

En undersøgelse, jeg gennemførte i 2017, viste, at 35 procent af unge i yderområder fraflytter deres hjemegn i forbindelse med start af uddannelse, inden de fylder 26 år. Denne andel har desuden været stigende med årene. Undersøgelsen viste også, at kun 20 procent af de bortrejste er vendt hjem igen tre år efter studiets afslutning. For de lange videregående uddannelser er det kun ti procent, for de mellemlange 20 og for erhvervsuddannelserne 30 procent.

Undersøgelsen viste desuden, hvor markant en betydning afstanden til uddannelsesstederne har haft for, om unge fra yderområderne permanent forlader deres hjemstavn. Jo længere afstand mellem uddannelsesstedet og hjemkommunen, jo sjældnere var de unge bosat i yderområderne tre år efter uddannelsen.

Det er svært at vende tilbage, når man først er flyttet væk

Der er helt sikkert mange unge, som ønsker at flytte til de større byer, men der er også en del, som ikke er specielt interesserede i dette. Men når de først er rykket op med rode og blevet bosat et nyt sted, hænger de ofte fast. Man møder måske en partner og får nye venner, som ikke har nogen tilknytning til det sted, man kommer fra, og man vænner sig til at leve et nyt sted. Derfor er det svært at vende tilbage. Der er lavet flere undersøgelser, som viser, at en meget stor del af de nyuddannede bosætter sig tæt på uddannelsesstedet.

En væsentlig årsag er, at der også er et større udbud af arbejdspladser i de større byer. Der er sket et skift i erhvervsstrukturen, som betyder, at en stadigt større del af arbejdspladserne findes i videnstunge erhverv, og disse har helt naturligt lagt sig der, hvor de lettest finder kvalificerede medarbejdere, nemlig tæt på uddannelsesstederne. Men der er også nogle af yderområderne, som har fuld beskæftigelse og mangler arbejdskraft.

Principielt giver regeringens plan for omlokalisering af uddannelser derfor god mening, selv om det ikke er nogen nem øvelse. Det er imidlertid ikke nogen naturlov, at uddannelser skal ligge i store byer. Der er mange steder i udlandet, hvor universiteter ligger i små byer, tænk bare på Lund, Uppsala og Umeå i Sverige, for ikke at tale om Oxford og Cambridge i England.

Hans Skifter Andersen er adjungeret professor ved Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Der er mange gode grunde til at brede studiepladserne mere ud. Det er dog desværre ret dyrt at flytte et fungerende studiemiljø, så det reelt ender med at fungere et nyt sted. Og flytte-delen af øvelsen er temmelig groft underfinansieret i regeringens plan, som derfor mest af alt bare smadrer fungerende studiemiljøer i storbyerne.

Så får vi se om der opstår nye, fungerende studiemiljøer ude omkring i landet, eller om det bare ender som ren spareøvelse og tab af uddannelseskapacitet - men selv i bedste fald vil en masse ressourcer gå tabt. Et fungerende studiemiljø er en specifik, organisk ting, ikke bare en generisk ressource som man kan håndtere efter forgodtbefindende.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Flemming Sørensen, Helene Brochmann, Svend-Erik Runberg og Frederik Hansen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Universiteterne deres personale og de studerende taler hele tiden kun for "same procedure as last year".
Det er ulideligt. De har det lige så godt med deres studiemiljøer, og er meget regnearksagtige i deres tilgang til ændringer. Det eneste der dur er mere centralisering, for det er det eneste de har prøvet.

Ete Forchhammer

Interessant at netop i dag kan man læse en kommentar i Altinget om udflytningen af studiepladser som opskriften på en sikker fiasko!

I øvrigt var de nævnte udenlandske universitetsbyer nok ikke rene små flækker da universiteterne der blev grundlagt… NB grundlagt og ikke flyttet ud til fra eksisterende universiteter, det gør en markant, stor forskel.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Helene Brochmann og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Mette Johansson

Der skal ikke pendles mere - der skal pendles mindre. Tænk nyt! Flyt hovedstaden hvert 20. år - med folketing og statsadministration - rundt i landet. Næste gang kunne den passende flyttes til Ribe, Vordingborg eller Skive. Så vil der over tid være enten nye eller "gamle" (der ikke var flyttet til den nye hovedstad endnu) uddannelser OG arbejdspladser i nærheden af, hvor de unge var vokset op (hvis det er vigtigt, at de bliver dér).

Svend-Erik Runberg

For en generation siden skulle et sogn ikke være ret stort, før det havde eget mejeri, slagter der kørte ud og slagtede og én eller flere købmænd osv. Der var vel en grund til, at man begyndte at samles i stadig større enheder. – Kvalitet og økonomi!

Også i uddannelsessektoren betyder volumen noget. Mange uddannelser kræver specialiserede faciliteter, - f.eks. laboratorier, klinikker, værksteder o. lign. med kostbart udstyr. Jo flere brugere, jo mindre investering pr. studerende (økonomi).

Det akademiske miljø (antallet af kvalificerede undervisere og forskere) har også en smertegrænse. Jo færre studerende, desto færre undervisere og jo flere uddannelsesmål skal den enkelte underviser dække. Det giver ikke plads til fordybelse, udvikling og evt. forskning. Ej heller den vigtige kollegiale sparring og inspiration (kvalitet)

Jeg så hellere, at regeringen satte fokus på og prioriterede stærke, og for studerende, undervisere og forskere, attraktive uddannelses- og forskningsinstitutioner med profil og tiltrækningskraft! – Og dimittender med kvalifikationer og lyst til, at drage ud i verden for yderligere at dygtiggøre sig! – Dem har vi alt for få af!

Desværre synes det som om, at regeringen er mere optaget af de studerendes nærhed (nemhed) til uddannelsesstedet. Det minder lidt om den stråtækte landsbyskole med én lærer til alle elever og årgange. Elever der alle var bosat i landsbyen, var vokset op sammen og siden blev gift med hinanden. Der var ikke meget udsyn og internationalisering i den model.
– Ønsker regeringen at uddanne hjemmefødninger, der ikke vover sig udenfor sognegrænsen, så er regeringen på rette vej!

Har man nogensinde hørt nogen hævde, at de havde langt til Harvard, Stanford, Oxford eller Cambridge?
-Der er aldrig langt, hvis der er noget at komme efter!

Ete Forchhammer , Ebbe Overbye, Marianne Jespersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Sørensen og Helene Brochmann anbefalede denne kommentar
Helene Brochmann

Det giver ingen mening at sammenligne med store lande som Sverige eller England, når vi taler om fordeling af studiebyer. Ja, der er et universitet i Umeå og Lund, men de ligger også 500 km fra Stockholm! Ja, der er er universiteter i Uppsala, Oxford og Cambridge, men det er ældgamle institutioner, der er opstået og vokset dér. I Danmark er der ikke mere end 100 km mellem to universiteter - og ingen steder i landet (bortset fra Bornholm) er mere end 100 km fra et universitet. Hvis dækningen i England, Norge eller Sverige skulle være lige så tæt ---- !

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, nanna Brendstrup, Flemming Sørensen og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ete Forchhammer

Godt du nævnte artiklen fra Altinget.

"Bullshit-faktoren er tårnhøj, når politikere vil skabe balance og liv i mindre byer ved at flytte studiepladser fra de store byer til udkantsområderne. Regeringens plan er et Anders And-plaster på et åbent kraniebrud, skriver Johanne Dalgaard."

"Udflytningen af studiepladser er opskriften på en fuldendt fiasko"
https://www.altinget.dk/artikel/udflytningen-af-studiepladser-er-opskrif...