Kommentar

Halvdelen af alle unge bor i mindre byer – det er dem, uddannelserne flytter ud til

Det er en myte, at alle unge vil bo i de store byer, og at der ikke er job ude omkring i landet. Alle kommuner skal for eksempel bruge samfunds- og naturvidenskabelige medarbejdere, og i alle dele af landet er der brug for veluddannede gymnasielærere, skriver økonomistuderende Anton Thorell Steinø i dette debatindlæg
Hvis synspunktet om at al udflytning af uddannelsespladser er dømt til at mislykkes havde været dominerende i 70’erne, havde vi ikke fået hverken RUC eller Aalborg Universitet, skriver økonomistuderende Anton Thorell Steinø.

Hvis synspunktet om at al udflytning af uddannelsespladser er dømt til at mislykkes havde været dominerende i 70’erne, havde vi ikke fået hverken RUC eller Aalborg Universitet, skriver økonomistuderende Anton Thorell Steinø.

Christian Lindgren

Debat
24. januar 2022

I debatten om udflytning af universitetsuddannelser fra de store byer florerer der to velkendte ’sandheder’: Dels at uddannelserne bliver flyttet væk fra de steder, hvor de unge gerne vil bo, og dels at de bliver flyttet til områder, hvor man ikke kan få job efter endt uddannelse.

Hvem er ikke enig i, at »de unge gerne vil bo i de store byer«, som Olivia Broksø senest har skrevet det her i avisen den 18. januar?

Det er højst en sandhed med modifikationer. Aftalen om uddannelser i hele landet sigter mod, at der skal være flere universitetsuddannelser uden for de fire største byer.

Ifølge Danmarks Statistik bor over halvdelen, 54 procent, af 20-29-årige uden for de fire største byer, dvs. København, Aarhus, Odense og Aalborg, inklusive opland. Faktisk bor kun 53 procent i de ti største kommuner.

Selv om det giver sig selv, at en udflytning vil flytte uddannelser længere væk fra nogle af de studerende, så vil det samtidig flytte dem tættere på andre potentielle studerende.

Mange unge vil gerne bo i de store byer, men at så mange i tyverne bor uden for de største byer må betyde, at de faktisk gerne vil bo der. De fleste i min omgangskreds vil helst bo i de store byer, men jeg bor og læser også i København, og det er min omgangskreds naturligvis farvet af.

Job i hele landet

Det er desuden forkert at sige, at man flytter uddannelserne væk fra de steder, hvor der er job. Alle kommuner skal bruge samfundsvidenskabelige medarbejdere, og der er bio- og naturvidenskabelige medarbejdere i enhver teknisk forvaltning.

Når der skal bygges nyt, er der brug for byplanlæggere og bygningsingeniører, og det skal der de fleste steder. Hvor end juridiske tvister skal afgøres, må der være et advokatkontor (helst to!), og i landets produktionsvirksomheder har man elektroteknologer og kemiingeniører ansat.

Ifølge IT-Branchen vil 90 procent af danske virksomheder gerne ansætte flere it-folk, og alle gymnasiale uddannelser har brug for lærere uddannet ved universiteterne.

Man kan selvfølgelig ikke hovedløst drysse uddannelsespladser ud over danmarkskortet og regne med, at øvelsen bliver en succes. Det har vi set tidligere.

Man skal have overordentligt gode grunde til at splitte små fagmiljøer op, og det kan blive dyrt, hvis et forskningsmiljø skal forankres et nyt sted. Hvis der i forvejen er mangel på en bestemt type kvalifikationer i en storby, går det selvfølgelig ikke at skære drastisk i antallet af relevante studiepladser.

Der er masser af konkrete omstændigheder, der kan tale for og imod.

Et konservativt standpunkt

At skære al udflytning af uddannelsespladser over en kam og sige, at projektet er dømt til at mislykkes, er egentlig et temmelig konservativt standpunkt. Hvis det synspunkt havde været dominerende i 70’erne, havde vi ikke fået RUC eller Aalborg Universitet.

Vi skal have dygtige gymnasielærere, så hvorfor ikke udbyde de største gymnasiefag på en campus med fokus på didaktik og formidling? En mindre campus kan desuden give plads til eksperimenter med nye typer uddannelsesforløb.

Det er ikke blændværk at forestille sig, at det kan lade sig gøre at skabe gode studiemiljøer uden for de fire største byer. Den epokegørende arkitektskole Bauhaus havde til huse i to undselige tyske provinsbyer, der i dag er på størrelse med Horsens.

Og selv om eliteuniversiteterne i Oxford og Cambridge i dag ligger i byer på størrelse med Odense og Aalborg, så er byerne i høj grad kommet til på grund af universiteterne og ikke omvendt.

Et mere hjemligt eksempel er bioteknologiuddannelsen i Kalundborg, som leverer uddannet arbejdskraft til særligt Novo Nordisks industriproduktion i byen.

Der bliver færre unge

Spørgsmålet er, hvem der skal styre udviklingen i, hvilke uddannelser der udbydes i fremtiden, og hvor de udbydes henne. Der kommer nemlig til at ske en udvikling, hvad end vi vil det eller ej.

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning viser, at der de næste tyve år vil ske et jævnt fald i antallet af 20-29-årige, så der i 2041 vil være ti procent færre unge i aldersgruppen. Det er temmelig sikre tal, for børnene er allerede blevet født.

Det vil alt andet lige medføre en udvikling, der kan betyde døden både for de små, men vigtige fag på universiteterne og for de mindre campusser, der findes rundt om i landet.

Hvis ikke vi planlægger udbuddet af uddannelser nu, så vil befolkningsudviklingen i sig selv formentlig betyde, at universitetsuddannelserne i endnu højere grad vil komme til at findes i de store byer, simpelthen fordi der ikke er en kritisk masse af studerende til at opretholde uddannelsessteder i de mindre byer.

Anton Thorell Steinø er økonomistuderende ved Københavns Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Tak, hvis man skal pege på et problem med 70ernes udbygning af universiteterne, er det, at RUC kom til at ligge alt for tæt på København, det burde enten have været i det nok som omtalte Kalundborg, hvor færgetrafikken over Kattegat også ville have gjort et givet miljø attraktivt for jyske studerende; eller det kunne have ligget i omegnen af Næstved. Studerende har nemlig i langt mindre grad, end vi nu demografisk opfordrer til, brug for byer, konsumption og socialitet, de har brug for at sætte sig ned på deres flade og læse noget litteratur på en original måde.
Det eneste, vi mangler, er en genindsættelse af den kollektive trafik i sin ret som især unge menneskers førstevalg som transportform over længere afstande.
Hvad der samtidig vil åbenbare sig for en ungdom, der kommer til et decentralt undervisningssystem er, i hvor høj grad kulturen allerede blomstrer herude. Samt er det enormt praktisk ikke at skulle vælge mellem hundrede værtshuse med tårnhøje priser, når man vil ud på en SU.

Lars Bækgaard, Jette Steensen, Asiya Andersen, Ole Olesen, Søren Dahl, David Zennaro, Christian de Thurah og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Uanset hvad man mener om den nuværende udflytningsplan, er man nødt til at forholde sig til det problem, at der er for få uddannelsesmuligheder over gymnasieniveau uden for de fire største byer.

Lars Bækgaard, Ole Kresten Finnemann Juhl, kjeld jensen, Ole Olesen, Oluf Dragsbo, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

RUC kom vel til at lægge i Roskilde fordi de var påtvunget RISØ. I dag se "vi" jo balladen om at tage affaldet fra RISØ, hvor opbevaringen omkring RISØ er mest dårlig- men ingen vil tage ansvaret for affaldet.

Det er da mere tosset ,at Sjælland såkaldte supersygehus blev placeret i Køge.

Men det er godt at "brede uddannelser" igen bliver delt bedre ud - det var tåbeligt at flytte fx. læreruddannelserne osv ind til de store byer - grundet stordrift fordele osv.

Men at ødelægge de små uddannelser - som fx. andre sprog end engelsk - er da håbløst .

Steffen Gliese

Jeg er bange for, Dorte Sørensen, at den skade er sket - og skete allerede ved institutsammenlægningerne, som i sig selv var en udløber af andre besparelser og et mærkeligt argument, der nu promoveres: at en uddannelse kan have for få studerende.

Søren Kristensen

Ergologik for begyndere: Mange unge bor i små byer, ergo skal uddannelsesinstitutionerne flyttes ud til de små byer.

Jesper Frimann Ljungberg

"Ifølge Danmarks Statistik bor over halvdelen, 54 procent, af 20-29-årige uden for de fire største byer, dvs. København, Aarhus, Odense og Aalborg, inklusive opland. Faktisk bor kun 53 procent i de ti største kommuner."

Det er jo manipulation med tallene. Der er flere store tætbefolkede områder i Danmark. F.eks. trekantsområdet med cirka 450.000 indbyggere, Området omkring Herning, Esbjerg og Randers. Randers som jo næsten er en forstad til Århus efterhånden, lidt som Roskilde er det til København.

Og det er jo ikke fordi universiteterne ikke har satellitter i mindre byer. F.eks. har SDU jo campusser i Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse.
Århus universitet har en campus i Herning.
Ålborg universitet har også en campus i Esbjerg.

Ud over det har vi professionsuddannelserne, som har institutioner i:
Aabenraa, Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Grenaa, Haderslev, Helsingør, Herning, Hillerød, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hjørring, Ikast, Jelling, Kalundborg, Kolding, København, Nykøbing Falster, Næstved, Nødebo, Nørre Nissum, Odense, Randers, Roskilde, Rønne, Silkeborg, Skive, Slagelse, Sorø, Svendborg, Thisted, Vejle, Viborg og Vordingborg.

Og ja så er der da nok nogle lidt større byer der mangler en videregående uddannelse.

Det der dog er lidt underligt er at alle universiteterne har en afdeling (et campus) i København. Og det er måske der at det går lidt galt. Nemlig at universiteterne gerne vil være der hvor tingene sker. Og der er Hovedstaden med skåne som opland også, altså bare rigtigt stort område.

// Jesper

Per Langholz, Inge Lehmann og Anton Mølbjerg Eskildsen anbefalede denne kommentar

Den aktuelle udflytningsdebat, der består af lige dele storbyromantik, provinsbashing og uvidenhed, er efterhånden ret trættende.
Efter 30 år som gymnasielærer “vest for bakken” kan jeg - helt uvidenskabeligt og udokumenteret, men 100% erfaringsbaseret - bekræfte, at mens ca. 30% af “mine” studenter årligt er valfartet direkte mod storbyerne (her Århus og Odense), er de resterende 70% blevet i det lokale trekantområde med masser af muligheder for videreuddannelse, og ja, der findes masser af gode studiemiljøer også uden for “de fire store”. Og gode jobs bagefter!

Bent Nørgaard

Bor der intelligente menneske uden for København? Man kan have sin tvivl, her på siden.

Unge bor ofte i mindre byer fordi de endnu ikke er flyttet hjemmefra. At starte på højere uddannelse er ofte synonymt med at flytte hjemmefra og tage de første uafhængige skridt.
Det er da klart at når unge mennesker når e’et stadie i deres liv vil de da ikke bare flytte ned ad gaden men benytte sig af lejligheden til at komme til storbyen og opleve noget nyt inklusive et sprudlende socialt liv - og det finder man ikke på landet…..
Det er en kæmpe fejl at flytte uddannelserne ud både af de årsager som er nævnt først i artiklen men også fordi det er de færreste unge som ønsker det.

jens christian jacobsen

Placer de videregående uddannelser i de store bycentre og grund- og ungdomsuddannelser lokalt. Alt andet er en megaloman ressourceallokeringsutopi.
Del resten af landet op i landzone og naturparker i forholdet 50:50. Gør så de førsttjente 20,000 kr skattefri, beskat salg af jord og fast ejendom, læg grønne afgifter på forbrug og beskat luksusforbrug.
Kunne blive en begyndelse til en lykkeligere fremtid for DK.

Inger Pedersen

jens christian jacobsen

"Placer de videregående uddannelser i de store bycentre og grund- og ungdomsuddannelser lokalt. Alt andet er en megaloman ressourceallokeringsutopi."

Netop.

Jeg ved ikke, om, Bestemmerne forestiller sig, at der skal ligge universitetsuddannelser i hver en provinsby....?

Og f.eks. pædagoguddannelser kan som satellitter fra større byer være en fejlplacering, selv om de aldrig så ønsket af en lokal borgmester.
Det kan godt være, der lokalt kan blive uddannet flere pædagoger - men hvis de afslutter uddannelsen med alt for ringe viden og kunnen, ønsker de færreste at få dem som fremtidige kolleger.
Måske af den simple grund, at også undervisere har en eller anden præference og ønske til egen professionalisme, og "de bedste" ikke gider sendes 7 timer om ugen til Sdr. Nørreby-Øster?
Og så er lokalsamfundet endnu ringere stillet.

Skulle jeg hilse og sige - ud fra træls midtjysk erfaring.

uffe hellum, jens christian jacobsen, Inge Lehmann og Eric Mård anbefalede denne kommentar
Lars Bækgaard

Med udgangspunkt i universitetsloven og sammenlægninger af videregående uddannelser har de danske universiteter udviklet sig til magtarrogante, topstyrede institutioner.

Aftalen om udflytning af uddannelser er mildt sagt ikke god, men det er ikke denne aftale, der er hovedproblemet.

Hovedproblemet er, at universiteterne ikke er i stand til at sætte fremtidens uddannelse over snævre egeninteresser.

Der er behov for at:

1. Erstatte topstyring med medarbejderindflydelse på universiteterne.

2. Opdele unviversiteterne i mindre, mere fleksible enheder.

3. Etablere et “Campus Danmark” der på tværs af samarbejdende uddannelsesinstitutioner giver fysisk og digital adgang til uddannelse i alle hjørner af landet.