Læserbrev

En invasion af Ukraine er ikke usandsynlig, og ikke alle Ruslands krav er helt urimelige

NATO’s militærbudget er ikke så stort, som Dan Sørensen påstår, og de to procent er ikke nogen oprustning. Der er fejl i argumenterne for, at en russisk invasion af Ukraine er usandsynlig, og desuden er flere af Ruslands krav faktisk rimelige, skriver bachelor i geografi Simon Hayman i denne replik
Debat
26. januar 2022

Dan Sørensen skriver i sin kronik i Information den 21. januar, at en russisk invasion af Ukraine er usandsynlig. Jeg mener, der er flere faktuelle og logiske fejl i hans argumentation.

1. NATO's militærbudget er ikke 16 gange så stort som Ruslands. Målt som andel af BNP er Ruslands budget faktisk dobbelt så stort som NATO's.

2. Dan Sørensen undskylder Ruslands annektering af Krim med, at befolkningen var orienteret mod Rusland, hvilket et ikke anerkendt valg i 2018 viste. Med samme logik kunne Tyskland annektere Tønder og bruge et valg, kun Tyskland anerkendte, som berettigelse.

3. Dan Sørensen omtaler NATO’s mål om to procent af medlemslandenes BNP til militæret som en oprustning efter Ruslands annektering af Krim. Det er forkert. NATO har længe haft et mål om to procent af BNP til militæret, og USA har mange gange kritiseret europæiske medlemmer af NATO for ikke at leve op til den målsætning.

4. Det er rigtigt, som Dan Sørensen skriver, at Krim er base for Ruslands sortehavsflåde. Men Ukraine og Rusland havde allerede lang tid inden annekteringen underskrevet en aftale, der gav Rusland ret til at beholde sine militærbaser på Krim.

5. Dan Sørensen beskriver paralleller mellem situationen i Ukraine og Cubakrisen. Men der er den forskel, at Cuba ligger tæt på USA og langt fra Rusland, mens Ukraine grænser op til både Rusland og til NATO-medlemmer.

6. Dan Sørensen mener ikke, at Rusland vil invadere Ukraine, fordi størsteparten af Ukraines befolkning er orienteret mod Vesten. Men Rusland har tidligere taget bidder af Georgien og Ukraine med militær magt, så man kunne være bange for, at Donetsk og Luhansk var de næste på listen. Ruslands annektering af Krim har gjort flere NATO-lande, der tidligere har været underlagt Rusland, bange for, at noget lignende kunne ske for dem.

Så lad os nu håbe, at Rusland og USA henholdsvis Rusland og NATO kan tale sig til fornuft. Medierne har koncentreret sig om de af Ruslands krav, der kan virke urimelige. Men mange af de krav, som landet er kommet med, er meget fornuftige. Og det var USA under Trump, der trak sig ud af nedrustningsaftalen med Rusland – ikke omvendt.

Simon Hayman er bachelor i geografi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Et par kommentarer til Haymans debatindlæg:
1. BNP er et økonomisk begreb, der angiver værdien af den samlede produktion i et land i en given periode som regel 1 år. BNP giver et blik på et lands økonomiske formåen, men er ret upræcist ift hvor 'rigt' landet er.
På tjekdet.dk kan man se landendes procentvise andel af den globale økonomi. USA har små 25%. Rusland 1,8% - langt bagefter Frankrig, Italien og Tyskland. Og under Indiens andel. Så at hævde, som Hayman gør, at militærets procentvis andel af et lands BNP skulle give et retvisende billede af militærets slagkraft, er et misvisende billede i komparativ forstand: NATO har alene i kraft af USAs langt større rigdom langt flere midler at skyde ind i NATO. De andre NATO-medlemmers formåen ufortalte.
2. Hvad angår valget på Krim i 2018 antyder Hayman, at valget var svindel. Men hans egen kilde angiver, at valgresultatet meget godt svarer til opinionsundersøgelser foretaget af vestlige agenturer : Over 80% var inden valget tilhængere af russisk overhøjhed. For egen regning kan jeg tilføje, at hverken Rusland eller Ukraine historisk kan hævde, at Krim tilhører dem. Den muslimske befolkningsgruppe tartarerne blev deporteret af Stalin til Centralasien engang i 1930erne. Så Krim tilhører rettligt tartarerne.
Punkterne 4 og 5 indeholder ingen argumentation for hverken det ene eller det andet. Mht pkt. 6 er alle, selv NATO, enige om, at Georgien invaderede Sydossietien og Abkhasien i 2008. Russerne slog dem tilbage og har anerkendt disse områder som 'selvstændige', men med russiske tropper fast stationerede. Mange vestlige iagttagere er enige om, at Georgien forregnede sig, da de regnede med vestlig støtte til deres intervention. Men den udeblev.

Anne Nielsen, Anders Graae, Peter Beck-Lauritzen, Jan Fritsbøger og Jens Voldby Crumlin anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Samtidig med at Socialdemokratiet skærper fokus og indsats mod antisemitisme i Danmark giver de fuld støtte til det Ukrainske styre som er stærkt inficeret af stærkt højreorienterede og erklærede nazigrupper med internationalt netværk. Hykleriet er enormt omkring begrebet vestlige værdier. https://arbejderen.dk/udland/fascist-er-raadgiver-for-ukraines-haerchef/

Kent Bajer, Anders Graae, jens christian jacobsen, Peter Beck-Lauritzen, Viggo Okholm og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Krim versus Lithauen: Stalin flyttede rundt på befolkninger. Russificering hed det. Idag er halvdelen i Lithauen russere! Har Lithauen så en russisk fremtid foran sig?
BNP og militærudgifter=salg af elastik-bånd i metermål! Kan prisen på en kanon, fremstillet i Rusland, sammenlignes med prisen på en ditto i vesten sammenlignes? Næppe!

dan sørensen

Invasion af Ukraine. Sandsynlig eller ej ? Overskriften var ikke min, men jeg godkendte den. Så den står jeg ved. Den er velunderbygget.

Der hersker en strid vestenvind i vore medier, alle taler om russisk aggression og fare for invasion. Jeg har prøvet – meget faktuelt - at trække punkter frem, man normalt ikke hører om i medierne, men som er afgørende for at forstå russerne. Når bjørnen trænges op i en krog, så snerrer den.

Ang. våbenbudgetter: At Nato har et samlet våbenbudget 16 gange større end Rusland er baseret på helt reelle tal fra SIPRI. At måle i % af BNP i stedet er som at sammenligne pærer og baner. Tal og militærslagkraft er dog ikke proportionale, men selv SIPRI nævner noget om en vis sammenhæng cf min kronik.

SIPRI’s nyeste landetal for de enkelte Nato-lande og Rusland for 2020 findes her: Data for all countries from 1988–2020 in constant (2019) USD (pdf) (s.17-20)
Men jeg taler altså om tal for 2019.

De 16 gange er vigtige. Essensen er, at vesten er langt stærkere end Rusland, økonomisk, teknologisk og militært. Og det er vist almindeligt anerkendt og ikke faktuelt forkert. Senest Politiken d.22.1.
Det samme gælder ang. Krims russisk-sindede befolkning.

Ang. min parallel til Cuba 1962: Den er helt rimelig: Cubakrisen viste, hvordan USA havde det med tanken om raketter så tæt på deres grænse. At Rusland heller ikke bryder sig om det, kan enhver da forstå – HVIS man altså VIL forstå.
Så konklusion: Hvem truer også hvem ?
Men tør vi være ærlige over for os selv ? Tør medierne ? Og politikerne ?

Dine kommentarer til min kronik bliver præsenteret i en ret bombastisk og polemisk stil. Men tiden er ej til polemik eller koldkrig. Det er tid til at se op og tale konflikten ned. Det synes jeg faktisk du gør i slutningen af dit læserbrev.
Den aftale du nævner i punkt 4 kendte jeg ikke til. Men den ændrer ikke noget afgørende. En artiklel i Inf. d. 13. 1. ang.et løfte om at Nato ikke ville blive udvidet mod øst er ”interessant”