Folk

Jørn Krings faglige hjælpsomhed svigtede aldrig

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Jørn Kring, tidligere ansat på Information på Information, er død i en alder af 75 år.

Jørn Kring, tidligere ansat på Information på Information, er død i en alder af 75 år.

Jakob Dall

Debat
15. januar 2022

I dagens FOLK ærer vi Jørn Kring, der er tidligere redaktionssekretær på Information.

Jørn Kring I: Jørn Kring, der som redaktør af medarbejderavisen ’I-avisen’ fra 1970 førte Informations første år som medarbejderdemokrati til protokols, er død, 75 år gammel. Jørn Kring var uddannet typograf, men han havde flere titler i et virksomt liv.

Jørn Kring II: Han var blandt andet cheftræner, holdleder (og stedvis målmand) for magasinet Levende Billeders fodboldhold. Fra slutningen af 70’erne var han ansat som Levende Billeders første og eneste typograf.

Jørn Kring III: Fra 1993 var han eneste typograf på Information efter arrangement med Dansk Typografforbund. Hans funktion var dog redaktionssekretær med ansvar for sportsstoffet, hvor han gjorde brug af sin fænomenale hukommelse. Som kapabel amatørmeteorolog havde han ansvar for vejrudsigten.

Jørn Kring IV: Stadig en af avisens mest afholdte medarbejdere, da han fik kræft i 2008. Han blev raskmeldt i 2011, omend kemoterapiens eftervirkninger fortsat plagede ham. De fik dog ikke bugt med hans indignation over uretfærdighed og hans aldrig svigtende faglige hjælpsomhed. Ære være hans minde.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Annette Chronstedt

Det virker æreskrænkende at en gammel og tilsyneladende højt værdsat medarbejder skal ende med at have sin nekrolog smidt ned i en humorladet sladderspalte,

Kenneth Krabat, Lars Holmboe og Jane Nielsen anbefalede denne kommentar