Folk

Joni Mitchell følger efter Neil Young og forlader streamingtjeneste i protest

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Joni Mitchells musik kan ikke længere høres på streamingtjenesten Spotify.

Joni Mitchells musik kan ikke længere høres på streamingtjenesten Spotify.

Tom Brenner

Debat
31. januar 2022

Joni Mitchell: Spotifybrugere må finde sig i at undvære Joni Mitchells musik. Den canadiske sanger og sangskriver har besluttet sig for at følge Neil Youngs eksempel og fjerne sin musik herfra i protest mod podcasten The Joe Rogan Experience, hvor misinformation om corona er blevet luftet.

Brené Brown: Den texanske professor i socialpsykologi og podcastvært Brené Brown vil af samme grund ikke udgive flere afsnit af sine to populære podcast på Spotify. Tidligere afsnit af Unlocking Us with Brené Brown, og Dare to Lead with Brené Brown kan dog stadig høres.

Abortmodstandere: Et tegnet foster ved navn Fister spiller hovedrollen i en ny kampagne, som abortmodstanderne i foreningen Retten til Liv har lavet til de sociale medier. Fister ses blandt andet bankende på porten til Institut for Menneskerettigheder på flugt fra en menneskehob med høtyve og fakler.

Aborttilhængere: Fremstillingen af Fister som en langlemmet aktivist med store, vidtåbne øjne, der ligger inde i maven og kigger på et slips med teksten ’I <3 Mom’ er blevet kritiseret. Formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi kalder på dr.dk kampagnen for usmagelig og misvisende.

Serie

FOLK

Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her