Kommentar

At kapitalisme altid fører til mere global lighed, er en forsimpling

Når Cepos’ Mads Lundby Hansen udlægger kapitalisme som værende ubetinget godt og lighedsskabende på globalt plan, glemmer han nuancerne. Kapitalisme gør sjældent arbejdet alene, og der er ingen garantier for, at den fortsat vil mindske uligheden, skriver leder for et forskningsprojekt om den globale uligheds idéhistorie Christian Olaf Christiansen i dette debatindlæg
Arbejdere på et byggeprojekt i Mumbai. Den, stærkt statsdrevne, overgang til markedsøkonomi i Kina og Indien har hævet gennemsnitsindkomsten enormt.

Arbejdere på et byggeprojekt i Mumbai. Den, stærkt statsdrevne, overgang til markedsøkonomi i Kina og Indien har hævet gennemsnitsindkomsten enormt.

Indranil MUKHERJEE

Debat
18. januar 2022

Lige så unuanceret det er at hævde, at ’kapitalisme’ entydigt fører til global ulighed, lige så unuanceret er det at hævde det modsatte: at kapitalisme fører til mere lighed.

Mads Lundby Hansen hævder i Information, at kapitalisme fører til mindre global ulighed. Set fra én vinkel er det rigtigt. Kapitalisme har genereret enorm velstand, økonomisk vækst, innovation og forbedrede levevilkår for mange. Den, stærkt statsdrevne, overgang til markedsøkonomi i Kina og Indien har hævet gennemsnitsindkomsten enormt.

Det er de færreste, der vil bytte en opvækst i Vesteuropa med Østeuropa, når det kommer til velstand og livsmuligheder. Og hvis man, som Lundby Hansen foreslår, betragter verden, som var den ét land, så har den ’globale ulighed’ formentligt ikke været mindre i de seneste 140 år. Det skyldes især de seneste 40 års mindskelse af ulighed mellem lande – men samtidig er uligheden internt i lande dog vokset og har trukket i den anden retning.

Alt dette påpeges i et studie af de franske økonomer Thomas Piketty og Lucas Chancel. De viser, at den globale indkomstulighed er faldet fra 1980-2020 og nu, målt via Gini-koefficienten, er på 0,67. Til sammenligning er den i Sydafrika – verdens nok mest ulige land – på 0,63. Derfor er det vigtigt at minde om, at den globale indkomstulighed fortsat ligger på et ekstremt højt niveau – omtrent som i slutningen af 1800-tallet, hvor størstedelen af verden var under ufrivilligt europæisk kolonialt herredømme.

Global formueulighed giver det samme billede. For selv om man også her, for eksempel i Credit Suisse Global Wealth Report fra 2021, kan finde fald i global formueulighed fra 2000-2020, så er det igen med udgangspunkt i ekstremt høje niveauer. For eksempel ejede de fattigste 50 procent af verdens voksne en procent af den totale globale formue i 2020, mens de ti procent rigeste ejede 82 procent. Tilsvarende tendenser fremgår af en ny rapport af World Inequality Lab, der dokumenterer en række stigende uligheder.

Så ja, fra én synsvinkel er det rigtigt, at den globale ulighed er blevet mindre, især på grund af udbredelsen af kapitalisme i Indien og Kina. Fra andre vinkler er globale uligheder dog stadig på meget høje niveauer.

Kapitalisme fungerer ikke isoleret 

På landeniveau har kapitalisme historisk set ført til velstandsstigninger såvel som til øget ulighed, og det gælder ikke i mindre grad for de europæiske imperier. Blandt andet derfor er kapitalisme politisk og juridisk indrammet og reguleret på et utal af måder; styrkeforhold mellem arbejdsgiver og arbejdskraft varierer i tid og sted; nationer er forskellige, hvad angår velfærdsstat, beskatningsniveauer, fagforeninger, grader af markedsudsættelse, forhold mellem privat og offentlig sektor og meget andet. ’Kapitalisme’ eksisterer i en større politisk og juridisk helhed, herunder med varierende grader af politisk og juridiske ulighedsdæmpende eller -øgende tiltag.

En komponent af den enorme globale ulighed er en accelereret koncentration af formuer i den absolutte top. Her er kapitalismens rolle, om man vil, at kapitalafkast overgår økonomisk vækst.

En anden komponent skyldes strukturelle uligheder i det globale økonomiske system, hvad angår forskellige landes muligheder. Det kunne for eksempel være landenes politiske muligheder for at påvirke internationale handels- og klimaaftaler eller deres adgang til kredit, teknologi og kapital.

Tag bare national vaccinationsudbredelse som en indikator på fattige landes formåen sammenlignet med rige lande. Som Piketty og Chancel påpeger, er global ulighed resultatet af en langstrakt historisk udvikling og et hierarkisk økonomisk verdenssystem, hvor kolonialisme har sat sig dybe spor.

Der er ingen garanti for, at den globale ulighed automatisk og kun via kapitalisme vil fortsætte med at falde. De peger på, at uligheden internt i lande faldt mellem 1910-1980 blandt andet på grund af etablering af social- og velfærdsstat, progressiv beskatning, ændrede magtforhold mellem arbejdstagere og -givere – samtidig med at efterkrigstiden var præget af økonomisk vækst.

Kapitalisme er ikke en metafysisk kraft, som evigt, hurtigt og altid fører til mere global lighed og udjævning af indkomster. Tiden er rindet ud for den forsimplede historiefilosofi om den ’rene’ kapitalismes udjævningsmagi.

Faktisk var markedsøkonomiens tidligste fortalere i Oplysningstiden langt mere optaget af den rette ’statsmandskunst’ og at finde de rette balancer i dét, der oprindeligt hed politisk økonomi, frem for at tro at kapitalisme alene ville føre til både velstand og øget lighed.

Tilsvarende er de færreste i dag imod markedsøkonomi og med god grund. Dengang som nu handler det om, hvordan markedsøkonomi og kapitalisme kan dirigeres, inddæmmes eller optimeres til at tjene det individuelle såvel som det kollektive.

Christian Olaf Christiansen er leder for et forskningsprojekt om den globale uligheds idéhistorie ved Aarhus Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Voldby Crumlin

Hovedårsagen til at vi så et fald i uligheden fra 1910 til 1980 var frygten for det kommunistiske spøgelse og den stadigt stærkere fagbevægelse. Af frygt for at miste det hele følte kapitalisterne sig tvunget til at acceptere stærk progressiv beskatning der var langt højere end i dag og opbyggelsen af velfærdsstater. Det interessante resultat af denne omfordeling var en historisk høj vækst. Derfor er Pikketys budskab i bogen kapital og ideologi da også at hvis samfundet ikke skal stagnere med svækket innovation og vækst så skal der ske en systematisk omfordeling af formuerne i samfundet som sikrer at alle økonomiske og menneskelige ressourcer sættes i spil. Det er den dynamik som Cepos nægter at forholde sig til. De forstår ikke at ureguleret kapitalisme fungerer som en mafiaøkonomi hvor de store spillere er mere fokuseret på at rage alt til sig en at sikre hele økonomiens fremgang. Konkurrence elementet er så stærkt fra den individuelle kapitalist perspektiv at det bliver ødelæggende for økonomien som helhed. Vi har nu brug for en gennemgribende demokratisering af økonomien som sikrer at vores basale fornødenheder sikres uden økonomisk vækst men gennem omfordeling og et opgør med den ekstreme fokus på privat ejendomsret. Vores fokus skal entydigt rettes mod hvordan vi skaber de bedste muligheder for alle med en grundlæggende respekt for vores planetære begrænsninger.

Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Ib Gram-Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Kernen i diskussionen kan sammenfattes nogenlunde som følger: når der i hidtil ikke-industrialiserede lande indledes en industrialisering i kapitalistisk regi, stiger BNP pr. indbygger, og uligheden i BNP pr. indbygger mellem det pågældende land og allerede industrialiserede lande bliver mindre. Overladt til sig selv vil kapitalistisk industrialisering/vækst imidlertid tendere mod stærk indkomst- og formueulighed, som bl.a. påvist af Piketty og fremhævet af Christian Olaf Christiansen. At modvirke denne tendens kræver regulering og indgreb, ikke mindst den beskatning af høje indkomster og store formuer, som CEPOS påstår vil være katastrofal. Når CEPOS over for Dragsted hævder, at kapitalismen har gjort verden til et meget bedre sted, pynter de med andre ord kapitalismen med lånte fjer, da udbredelsen af materiel velfærd og social sikkerhed, så vidt den er reel, som Voldby Crumlin påpeger, er gennemført på trods af kapitalismen. Og på trods af liberalistiske ideologers modstand. Kapitalismen ER fucked, problemet er, hvordan vi kommer videre fra den.

Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Steen Obel, Lise Lotte Rahbek, Mogens Kjær, Eva Schwanenflügel og Jens Voldby Crumlin anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er lige kommet en ny rapport fra Oxfam:

"Verdens rigeste folk er blevet endnu rigere under pandemien.

Således har verdens ti rigeste mænd, der blandt andet tæller Elon Musk og Jeff Bezos, fordoblet deres formuer siden pandemiens begyndelse fra omkring 700 milliarder dollar til 1500 milliarder dollar.

Samtidig er 160 millioner mennesker verden over blevet skubbet ud i fattigdom, og uligheden har vokset sig endnu større.

Det viser en ny rapport fra den britiske hjælpeorganisation Oxfam, der blandt andet arbejder for at bekæmpe ulighed i verdens fattigste lande.

- Vi kæmper ikke kun mod en pandemi, men også mod en eksplosiv stigende ulighedskrise.

- Verdens allerrigeste er blevet vanvittig meget rigere under coronakrisen, mens befolkninger i lavindkomstlandene har mistet deres livsgrundlag, siger Trine Pertou Mach, fungerende generalsekretær og politisk chef i Oxfam, i en pressemeddelelse."

"Ultrarige som Musk og Bezos har fordoblet deres formuer under coronakrisen"
https://nyheder.tv2.dk/business/2022-01-17-ultrarige-som-musk-og-bezos-h...

Her er selve rapporten:

"Ten richest men double their fortunes during pandemic, while incomes of 99 percent of humanity fall"
https://www.oxfam.org/en/press-releases/ten-richest-men-double-their-for...

Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen og Steen Obel anbefalede denne kommentar