Læserbrev

Københavns Universitet skal stoppe med at fortælle de unge, at de er psykisk sårbare

Med nye mindfulnesskurser siger Københavns Universitet til de unge, at de er psykisk sårbare, og det er blot ét tiltag i en perlerække af symptombehandlinger. Vi bør i stedet bryde narrativet om unge som sårbare, så man kan sætte sig bag rattet i eget liv, skriver statskundskabsstuderende Emil Juhler-Nøttrup i dette debatindlæg
Med nye mindfulnesskurser siger Københavns Universitet til de unge, at de er psykisk sårbare, og det er blot ét tiltag i en perlerække af symptombehandlinger. Vi bør i stedet bryde narrativet om unge som sårbare, så man kan sætte sig bag rattet i eget liv, skriver statskundskabsstuderende Emil Juhler-Nøttrup i dette debatindlæg

Jakob Dall

Debat
27. januar 2022

Det har i flere år været offentlig konsensus, at unge er mere sårbare end nogensinde. Men skulle man alligevel en gang imellem glemme det, kan du være sikker på, at utallige undersøgelser og nyheder vil minde dig om det. Det blev jeg for tre dage siden, da jeg på Københavns Universitets hjemmeside så en nyhed om et mindfulnesskursus.

De spørgsmål, som Københavns Universitet stiller i nyheden om kurset, er næsten umulige at besvare uden at indikere psykiske problemer. Det er spørgsmål som »Stresser du over dit studie og dine eksaminer? Har du mange selvkritiske tanker? Har du bekymringer eller tankemylder om studiet og livet? Synes du, det er svært at dele dine tanker med andre?«

Det lader altså til, at Københavns Universitet enten formoder, at det forholder sig sådan eller forsøger at fremtvinge en situation, hvor studerende er psykisk sårbare. Jeg hælder mest til førstnævnte.

Til trods for at denne formodning naturligvis kan retfærdiggøres af den offentlige konsensus, er jeg kritisk. Det skyldes, at vi de seneste ti år har tilført psykiatrien stadigt flere midler for blot at se problemet vokse sig større end nogensinde. Derfor tror jeg heller ikke på, at mindfulnesskurset er en del af løsningen. Det er blot endnu et tiltag i den perlerække af symptombehandlinger, der i dag tilbydes.

Jeg tror, løsningen er at bryde det narrativ, vi alt for længe har dyrket om unge som sårbare. Vi kunne starte med at afholde os fra at gøre som Københavns Universitet, når de antager eller fremtvinger situationer, som styrker det narrativ.

Jeg har en beskeden forhåbning om, at vi snart begynder at fortælle hinanden, at vi er bedre, end vi tror, at personlig karakter er vigtigere end karakterer i skolen, og at værdien af likes og followers falmer i sammenligning med den værdi, man får gennem relationer med folk, man holder af.

De erkendelser tror jeg i højere grad vil gøre unge i stand til at sætte sig bag rattet i eget liv. Oplevelsen af at være tilstrækkelig kommer først, dernæst kommer evnen til at tage kontrol over eget liv.

Emil Juhler-Nøttrup er statskundskabsstuderende

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Jeg synes nu ikke det er prisværdigt at undlade tilbud om mindfulness eller andre tiltag, tværtimod.

Hvad er formålet med det?
At vente indtil man efter X antal måneder får ret til den gratis psykologbehandling Folketinget langt om længe fik vedtaget, men uden at regionerne fandt ud af at psykologerne havde diverse ydernumre?

Hold nu op med den slags pralerøvsoptimisme.

Øøh, Emil, det er muligt at svare nej til de spørgsmål.
Hvis man læner mod ja, så har man psykiske problemer eller er på vej mod at udvikle dem, og så er det godt at behandle eller forebygge med f.eks. et mindfulness kursus.

Der er kommet stor viden om psykisk sundhed de sidste par ti-år, så at afvise nye tiltag på området fordi de ikke fandtes da bedstemor var dreng, svarer lidt til at hrumpfe over de nymodens smartphones "når nu en Nokia 301 var god nok for 20 år siden".

Tjek dine præmisser en gang til.

Inger Pedersen, Birgitte Johansen, June Beltoft og Malte Svale anbefalede denne kommentar

Tja: Skribenten her bør så være glad for at han mener han er stærk og ikke har brug for halvbuddhistisk pjat, som mindfulness egentlig er ,hvis vi undlader pjat.
Måske Emil skal give sig selv lov til at undersøge budskabet fra den nylig afdøde Thnic Ninc Hanh (måske stavet forkert ) han e rom nogen mindfulness mesteren og giver faktisk så "banale" men dybe råd til menneskelivet og hvordan vi tackler det igennem sine bøger og praksis. Psyken er psyken som så meget andet og ja ansvaret for at gøre noget ved den og den lidelse det kan medføre er ens egen, men hover aldrig over for de mennesker som måske lider for meget.

Steffen Gliese

Ud med denne metafysiske quasireligion fra de hellige haller for viden og kultur! Mindfuldness har ingen steder hjemme - og det skal forbydes i jobcenterregi. Folk skal ikke påduttes den form for mental manipulation.

Steffen Gliese

- derimod var der en glimrende mulighed igennem Studenterrådgivningen til at få egentlige psykologsamtaler. Desværre kan man godt få den opfattelse, at det er det, mindfulness (alene navnet!) erstatter.

Lillian Larsen

Jeg kan godt få fnidder af spørgeskemaer. De stiller spørgsmål, som omklamrer en, eller som kan forstås fra forskellige vinkler.
Emil har en pointe, at fokus placeres på den enkelte i stedet for fællesskabet:

"Jeg har en beskeden forhåbning om, at vi snart begynder at fortælle hinanden, at vi er bedre, end vi tror, at personlig karakter er vigtigere end karakterer i skolen, og at værdien af likes og followers falmer i sammenligning med den værdi, man får gennem relationer med folk, man holder af"

Uffe Gammelby, Steffen Gliese og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar