Hvis den næste statsminister bliver konservativ, håber jeg, at regeringen vil føre konservativ politik. Den har nemlig været en mangel, også i de perioder hvor Det Konservative Folkeparti har været i regering og endda haft statsministerposten. Ideologi er som bekendt noget bras, og vi er jo ikke så konservative, at det gør noget. Og i øvrigt skal vi jo forandre for at bevare. Med tryk på forandre.
De konservative slagord har alt for ofte fungeret som undskyldninger for manglende vilje og mod, måske indsigt, til at føre konservativ politik. Men noget rigtigt er der dog i denne slaphed, for konservatisme er snarere en førpolitisk holdning – et ønske om at bevare de gode ting, man holder af – end en fasttømret ideologi med svar på alle spørgsmål.
Konservatismen bygger på historiske erfaringer og er skeptisk over for utopiske forsøg på at planlægge samfund ud fra abstrakte idealer. Det perfekte er det godes værste fjende, for nu at turnere endnu en konservativ traver.
Konservative er ikke liberale. De er ikke individualister, men anser mennesket for et socialt væsen, de afviser ikke markedet, men foretrækker civilsamfundet, de betoner ikke rettighederne, men pligterne, og de forsvarer en fælles offentlig moral. De lader sig med andre ord lede af forestillinger om det gode liv. Og til det gode liv hører ønsket om at skabe et hjem for sig selv, sine nærmeste og sine landsmænd, et sted, man hører til og kan være sig selv.
Hvordan vil en konservativ regering bevare det gode samfund? Og vil en konservativ regering under Søren Pape gøre det? Man kan måske have sine tvivl, selv om jeg håber det. Så i det følgende beskriver jeg, hvad jeg selv mener, der bør gøres, og hvordan det bedst mulige samfund i så fald kommer til at se ud.
Familierne og civilsamfundet styrkes
Civilsamfundet bliver styrket. For det er her, man finder de fællesskaber, der vokser op nedefra, og som giver menneskers liv mening og styrke, så de kan leve deres liv i frihed og med det ansvar, der følger med.
Den vigtigste byggesten er kernefamilien med to forældre, der har indgået en pagt med hinanden og afgivet et løfte om at være hinanden tro. Familien bygger på kærlighedsbånd mellem ægtefæller, som udvides til at omfatte de børn, de som forældre vælger at få sammen, og som de forpligter sig på at opdrage i et trygt hjem.
Det er veldokumenteret, at børn trives bedst, hvis de vokser op i stabile familier. De bliver mere tilfredse med livet og bliver bedre til at tage en uddannelse og få job. De Konservative støtter derfor familierne ved at lave skattereformer, der giver dem flere midler til for eksempel at passe deres børn. Tilsvarende minimeres støtten til enlige, og statsstøtten til solomødre, der får børn uden fædre, afskaffes. Det bliver også vanskeligere at blive skilt, ligesom hjælpen til kriseramte familier udvides.
Også civilsamfundets øvrige institutioner som lokalsamfund og foreninger styrkes. Centraliseringen rulles yderligere tilbage – domstole, skoler, politi og visse uddannelser og offentlige myndigheder knyttes til lokalområdet – en proces, der allerede er begyndt af den nuværende regering, der med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad har erobret en konservativ, kommunitaristisk dagsorden.
Stop for uddannelsessnobberi og cancelkultur på universiteterne
Foreningslivet får bedre vilkår, så de frivillige ildsjæles glæde ved at se frugten af eget arbejde bliver større. Uddannelses- og praktikpladser til unge prioriteres også højt. Som kommunalvalget viste, er De Konservative ved at få en dybere forankring uden for de større byer.
Derfor er det kun naturligt, at en konservativ regering ser mod det så ofte ringeagtede Vestjylland for at finde et forbillede. I Vestjylland har man nemlig ifølge blandt andet VIVE og Danmarks Statistik landets laveste andel af skilsmisser og den højeste andel af frivillige og af unge, der får en praktikplads og uddannelse, ofte en erhvervsuddannelse. Under De Konservative får også uddannelsessnobberiet en ende.
Hvad angår de højere uddannelser, bliver identitetspolitikken stækket. Universiteterne forpligtes på at efterleve Chicagoerklæringerne om åndsfrihed, der er under pres fra især venstreorienterede aktivister og deres cancelkultur rettet mod kritikere af køns-, race- og seksualitetsdogmerne. De uddannelser, der ikke lever op til kravet om pluralisme, lukkes. Men samtidig sikres de humanistiske uddannelser mod yderligere nedskæring, og det bliver lettere at etablere private universiteter, foruden private seminarier, gymnasier og grundskoler.
Også kulturlivet styrkes. Det gælder især museer, arkiver, biblioteker og andre institutioner, der har som erklæret mål at føre kulturarven videre, men også litteraturen, især den trykte bog. Det skal ikke blot ske gennem offentlig støtte, men også ved at inddæmme digitaliseringen af uddannelserne, der skaber dårligere indlæring. De klassiske, kulturbærende dannelsesfag som dansk, historie og kristendomskundskab styrkes i skolerne.
Hjemsendelser af udlændinge uden statsborgerskab
Det gode liv leves i samfund, der har en høj grad af sammenhængkraft. Det forudsætter en uhyre stram udlændingepolitik. Under en konservativ ledelse medvirker den danske regering til, at der i europæisk regi sker en reform af asylsystemet, der gør det umuligt at søge asyl i europæiske lande. Kun et fåtal af flygtninge kan dermed komme til landet, familiesammenføringer bliver stærkt begrænset, og der iværksættes massive hjemsendelser af ikkeintegrerede udlændinge uden dansk statsborgerskab, som samtidig bliver meget vanskeligere at opnå. Det vil kun blive skænket til nogle få hundreder personer, der har ydet noget ekstraordinært godt for Danmark.
Dertil bliver kriminelle udlændinge udvist allerede efter den første overtrædelse af straffeloven. Det vil kræve opgør med internationale konventioner, som regeringen sammen med allierede i Europa påbegynder.
Atomkraft og Fort Europa
Hvad med Europa- og udenrigspolitikken under en konservativ ledelse? Den begynder med den grønne dagsorden. Klima- og miljøkrisen løses ikke gennem såkaldt grøn energi, herunder den ineffektive brug af vindmøller. Den kalder i stedet på atomkraft, der er en renere og mere effektiv og dermed også sikkerhedspolitisk bedre energiform. Europa har i dag gjort sig afhængig af russiske naturgasleverancer. Vi har med andre ord spillet et trumfkort i hånden på vores geopolitiske modstander.
De Konservative vil arbejde for et nationernes Europa, der sikrer den nationale suverænitet. Tysklands nye regering går i modsat regering, og derfor bør Danmark i højere grad orientere sig mod Frankrig, men også mod Central- og Østeuropa. Med både materiel og soldater vil den konservative regering aktivt støtte Polens kamp for at forsvare Europas østlige grænse mod indvandring. Regeringen følger professor Uffe Østergaards forslag om at opbygge Fort Europa med effektive grænseværn, herunder udstationering af militære fartøjer i Middelhavet.
Udenrigspolitikken vil bygge på forsvarspolitik. Danmark hæver forsvarsbudgetterne, så vi lever op til NATO-forpligtelserne. Aktivistisk udenrigspolitik, der med militære interventioner søger at sprede demokrati og menneskerettigheder, er endegyldigt fortid. De Konservative besinder sig i stedet på realismen, på at indgå alliancer med de øvrige vestlige, demokratiske eller provestlige nationer for at inddæmme fjendtlige staters manøvrerum – Rusland og Iran, men især Kina. Også selv om det koster økonomisk.
Der kommer aldrig en guldalder. Dertil er mennesket en alt for syndig skabning. Men vi kan bevare det gode samfund. Det kalder på en konservativ regering. Men det kalder især på konservativ politik. Der mangler ikke ideer. Der kræves først og fremmest vilje og mod.
Kasper Støvring er ph.d. i Kunst- og Kulturvidenskab og forfatter
En ny konservativ guldalder
De Konservative fik det bedste kommunalvalg i 36 år. Partiet har medvind i de landspolitiske meningsmålinger og ses for første gang i årtier som en reel udfordrer til Venstres position som førende oppositionsparti. Hvis den næste statsminister bliver konservativ, hvordan skal en konservativt ledet forandring af Danmark så se ud? Det undersøger Information i denne kronikserie
Seneste artikler
De unge fællesskabselskende konservative drømmer om et parti, der ikke findes
15. marts 2022Mange unge konservative er det med et hjerte, der ivrigt banker opad mod himlen, hvor idealer om stærke kulturelle og menneskelige fællesskaber findes. Men deres parti modarbejder realiseringen af de smukke idealer, skriver statistiker Alexander Sokol i denne kronikDitlev Tamm: Konservativ betyder hverken reaktionær eller egoist, men ansvarlig samfundsborger
11. februar 2022Det er ikke konservativt at være imod moderne kunst eller rase mod wokeness. De borgerlige er i defensiven, og der er en svaghed i formuleringen af, hvad man står for. Det ville nok være en overdrivelse at sige, at Søren Pape bidrager til en afklaring, skriver professor i retshistorie Ditlev Tamm i denne kronik i serien om De KonservativeNærvær, lokale løsninger og mindre detailregulering fra Borgen er den konservative vej
29. januar 2022Vores velfærdssamfund er i krise. Manglen på arbejdskraft vil kun vokse, og det samme vil utilfredsheden. Løsningen er mere nærvær, mindre enheder og mindre detailregulering fra Folketinget. Tillid og frihed til lokale løsninger er bærende værdier for konservative, skriver Helsingørs konservative borgmester Benedikte Kiær i denne kronik
Hvis konservativ politik omfatter at vi skal udskifte velfungerende dansk vedvarende energi med dyr og farlig atomkraft, baseret på misforståelser fra lærde mænd med phd. grader, så er konservatisme ekstrem og virkelighedsfjern. Jeg er glad for Konservativ Folkeparti har en mere faktabaseret virkelighedsopfattelse og politik end hvad Kasper Støvring foreslår.
Hvis det er sådan at være konservativ, så er jeg glad for ikke at være det.
Her bare en kommentar til - "De Konservative støtter derfor familierne ved at lave skattereformer, der giver dem flere midler til for eksempel at passe deres børn. Tilsvarende minimeres støtten til enlige, og statsstøtten til solomødre, der får børn uden fædre, afskaffes. Det bliver også vanskeligere at blive skilt, ligesom hjælpen til kriseramte familier udvides." -
Med den første del så bør de konservative, da være glad for mange indvandre familier, hvor moren gå hjemme og passer børnene. Men her må børn jo helst ikke blive passet hjemme.
Ønsker de konservative heller familier forblive sammen selv om de lever som "hund og kat" - skal det virkeligt være bedst for familien.
Ligeledes kan børn af en solomor ikke mere ses som ønskebørn.
Håber også krisehjælpen gælder de lavindkomstfamilier, der i dag bliver udsultet og hetzet gennem vedtagelser og love.
Hvor er jeg dog uenig i nogle grundliggende værdier, som kan læses her.
Familien kan være en hjælp og støtte, men den kan sørme også være det modsatte. Kernefamilieidealet holder jo ikke en meter. Jo, det kan bruges til at holde på penge og sørge for at nepiotisme trives i stort omfang, men kernefamilien er ikke nødvendigvis et gode. Vi er nok temmelig mange skilsmissebørn, som er dybt taknemmelige over, at vi har kunne leve uden konstante familiekonflikter hos den ene eller begge forældre på skift.
Atomkraft istedet for vedvarende energi er en narrehat. Både på grund af det grundstof, som skal levere atomspaltningen, men også på grund af affald. Affald skal udfases fuldstændig.
Men der skal nok være nogle familier og dynastier som vil kunne tjene mangemange penge på det.
At mennesket er syndig... det må jo betyde at menneske synder overfor etellerandet eller enelleranden.Det er underligt og ret fjernt fra noget, jeg kan forestille mig. Mennesket er en begrænset intelligent men meget overlevelsesdygtig skabning, som desværre har spredt sig ud over hele jordkloden, hvor den er i gang med at kvæle alt andet liv i sit forsøg på at gøre sig til herre over alt liv.
Ja, den konservative vision er ude af balance og holder ikke hele vejen rundt i en tilværelse, medmindre denne er på første klasse. Det er ikke nok at støtte familien, (civilsamfundet) når familien fx er kørt i sænk og har brug for stærke institutioner til børn og ældre.
Hvis man tror at de Konservative vil værne om børn og familie behøver man bare at læse Søren Pape's makværk fra da han var justitsminister, også kaldet "Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet".
En lov der giver en hjemmel til at uddele straf til børn, under 15 år på noget så simpelt som mistanke.
// Jesper
Hvis konservatisme gik ud på at bevare planeten Jorden som et godt levested var det lige før jeg var hoppet med på vognen.
Men det der står og det der vel fra begyndelsen var meningen med "konservatisme" som den kendes, er at bevare "det gode i samfundet". Men hvor meget "godt" er i grunden bevaret i samfundet fra dengang vel i 1700-tallet hvor man begyndte at tale om en konservativ politisk holdning? Siden da er så meget forandret at der vel er ringe mening i at tale om at bevare ret meget i nogen "oprindelig form". Enevælden har jo været afskaffet så længe at den ville være noget besynderligt at genindføre. Den "oprindelige" eller "uforanderlige" familie? Den har da været udfordret før nogen af os her blev født.
"Historiske erfaringer"? Det afviser jeg slet ikke uden videre, men hvilke erfaringer?
Er der en eller anden facitliste med påståede "sandheder" kan det jo være den er skabt ud fra forudindtagethed, snarere end "ren erfaring".
Det som ikke nævnes er at det skal dryppe på de fattigste og fosse på de konservative - med kultur, sport, penge alt. Det er jo Konservativts DNA.
Ikke at jeg har stemt på de Konservative i mange år, men deres partiprogram er nok det mest fuldendte og bedste vi har. De har bare manglet format siden Schulter regeringen. Socialdemokratiet fremstår skræmmende diktatorisk uden charme og sjæl. På et lige så skræmmende regeringsgrundlag. Ikke mindst SF og Enhedslisten der måske uden at vi ved det har forbindelser til Rusland. Vi skal snart være så rummelige i det her land ,så vi faktisk glemmer al fornuft, etik og moral. Det hele sejler kort og godt og det er ikke godt for nogen
Kasper Støvring
Hvor har du dog støvet det her op?
I en skuffe i et møbel, du har arvet tra en indremissionsk oldefar?
Jeg GAD godt være en flue på væggene i Konservatives partikontor og gruppeværelse, når - og ikke hvis - de ser dette...
Kasper Støvring er evigt på vej til at finde de vises (parti)sten.
I 2018 opildnede han til kamp mod 'undergravende kræfter' i Danmark:
"Skyhøje skilsmisserater, muslimsk masseindvandring og barnløse karrieremennesker underminerer Danmarks sammenhængskraft. Tiden skriger på autoriteter og fædrelandskærlighed, mener den nationalkonservative forfatter Kasper Støvring. I en ny bog opfordrer han til, at vi tager ved lære af Putin, Orbán og verdens andre autokrater."
"Krigsliderlige liberale og muslimsk masseindvandring vil blive Danmarks undergang"
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/kasper-stoevring-krigsliderlige-...
I maj 2019 hyldede han Stram Kurs:
"Vi bør også hylde partier som Stram Kurs, der igen gør politik til en livsvigtig kamp mellem tydelige modsætninger. Med sit reelle alternativ til de etablerede partier bidrager Stram Kurs til at blæse liv i demokratiet og mildne politikerleden; nu hører vi klar tale, nu kan vi se forskel på partierne, nu bliver vores frustrationer hørt.
Jeg stemmer ikke på Stram Kurs, men jeg mener, at de borgerlige skal bruge Stram Kurs’ mulige mandater."
"Stram Kurs er en gave til folkestyret"
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/kasper-stoevring-stram-kurs-er-e...
Støvring hepper også på Trump:
"Trump er både narcissistisk, anløben og inkompetent, men ikke desto mindre er han det bedste præsidentvalg for de næste fire år. Hans politik er nemlig både borgerlig og fornuftig."
"Ti grunde til at håbe på et genvalg af Trump"
https://kontrast.dk/sektioner/debat/artikel/kasper-stovring-10-grunde-ti...
Man kan finde langt flere udgaver af Kasper Støvring i årenes løb.
Det korte af det lange er, at han udtrykker sympatier for plutokratisme, autokratisme, nationalkonservatisme og liberalisme.
Det er svært at inddæmme Støvrings synspunkter, idet de er så vidtfavnende overfor alt der tænkes kan på højrefløjen.
Jo mere ekstremt, jo bedre.
Tænk, om Støvring og ligesindede får magt, som de har agt. Sikke dog et modbydeligt samfund, vi måtte skulle leve i!
Sikke mange sætninger til bare at sige de fjorten ord