Der er mange stærke kandidater, når prisen som Årets Optimist skal uddeles.
Optimister: I dag skulle prisfesten Årets Optimister, som hylder mennesker, der har trodset modgang med optimisme, have fundet sted på Docken i København. Arrangørerne har imidlertid været så optimistiske at lægge prisfesten i januar, så den er udskudt til april på grund af corona.
Søren Brostrøm: Hvem kan så tænkes at vinde prisen, når den bliver uddelt i april? Der er mange muligheder, men et forsigtigt bud herfra er Søren Brostrøm for ordene: »Fjorten dage efter 2. stik kan du kalde dig færdigvaccineret, og så kan vi alle sammen vende tilbage til hverdagen«.
Mette Frederiksen: Man kunne selvfølgelig også give den til Mette Frederiksen, som på et pressemøde i august 2021 sagde: »Vi har, os der står heroppe, den klare forventning, at vi kan undgå store nationale nedlukninger i fremtiden«.
Lone Simonsen: En outsider til Årets Optimist er epidemiolog og professor på Roskilde Universitet Lone Simonsen, som her i avisen har udtalt ordene: »Som pandemi ender det her i 2022«. Arrangørerne af Årets Optimister kan derfor roligt booke Docken til prisfesten i januar 2023 allerede nu.
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
Mette Frederiksens nye podcast: »Højstemt selviscenesættelse for 500, tak!«
21. maj 2022Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenLige lovlig woke
20. maj 2022Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenGæt et parti: Kolonihave med kunstgræs og flagstang
18. maj 2022Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik
Jeg stemmer på lille trivelige Dan Jørgensen. Han vedbliver at tro på vi nok skal overvinde klima/biodiversitets katastrofer- vi skal bare lige vente på de rigtige løsninger bliver opfundet
Mvh Hanne Pedersen