Kronik

Nærvær, lokale løsninger og mindre detailregulering fra Borgen er den konservative vej

Vores velfærdssamfund er i krise. Manglen på arbejdskraft vil kun vokse, og det samme vil utilfredsheden. Løsningen er mere nærvær, mindre enheder og mindre detailregulering fra Folketinget. Tillid og frihed til lokale løsninger er bærende værdier for konservative, skriver Helsingørs konservative borgmester Benedikte Kiær i denne kronik
Ønsket om at fremme private og selvejende tilbud har desværre trukket et spor af bureaukrati efter sig, mener konservativ borgmester i Helsingør Kommune.

Ønsket om at fremme private og selvejende tilbud har desværre trukket et spor af bureaukrati efter sig, mener konservativ borgmester i Helsingør Kommune.

Ditte Valente

Debat
29. januar 2022

For ti år siden havde de politiske kommentatorer travlt med at dømme De Konservative ude. Jeg glemmer aldrig januar 2012, hvor jeg som partiets politiske ordfører skulle kommentere en meningsmåling på 2,6 procent, og det blev bestemt ikke bedre af en måling måneden efter, hvor hver fjerde dansker mente, at partiet ikke ville være i Folketinget i 2022.

Nu skriver vi 2022, De Konservative er stadig i Folketinget, har haft det bedste kommunalvalg i 36 år, og flere taler om Søren Pape Poulsen som statsminister. Dejligt, men hvordan vil en konservativt ledet forandring af Danmark se ud?

Først og fremmest vil familien få mere plads til at udfolde sig som samfundets bærende institution. Familien er vores fundament – og det er uanset, hvilken form eller farve den har. Alle familier skal have plads og mulighed for at indrette sig, som det passer dem bedst.

Derfor er det forkert at begrænse familiers valgfrihed til primært at handle om tilbud, der har rod i det offentlige. Det virker, som om den nuværende regering og dens støttepartier ingen tillid har til, at borgerne ved, hvad der er bedst for dem selv. Lad os bevare det gode miks af selvejede, private og offentlige tilbud, hvor familierne selv kan vælge daginstitution og grundskole for deres børn. Og ønsker familien, at den ene forælder går hjemme med barnet i stedet for at bruge en vuggestue, så skal kommunerne give plads til det samt selvfølgelig sikre, at barnet udvikler sig alderssvarende, hvad angår sprog og motorik. Udgangspunktet er familiens ret til at bestemme selv – om det gælder valg for vores børn eller hvor vi skal bo de sidste år af vores liv. Kort sagt: Frihed skal ligesom tillid være bærende værdier.

Ansvar er frihedens faste følgesvend, og som tilhænger af generationskontrakten gælder det i høj grad ansvaret for vores børns fremtid. Vi skal have tøjlet klimaforandringerne, så vores børn og børnebørn har en sund jordklode at leve på. Det er vores beslutninger, der sikrer, at de kan opleve den danske natur og kultur, tage en uddannelse og få de samme muligheder, som vi har, og gerne flere.

Velfærdssamfundet har en rolle at spille

Jeg ved godt, at ikke alle familier er velfungerende, og her har vi alle et ansvar. Velfærdssamfundet skal træde til, ikke for at overtage og styre, men for at hjælpe familien på rette spor. Beskæftigelse er her et vigtigt socialpolitisk tiltag for de familier, hvor den ene forælder eller begge er uden arbejde. For det gavner børnenes opvækst, hvis deres forældre har et arbejde. Og her er vi igen ved tillid. Tillid til at mennesker kan og har drømme. I min kommune indretter vi blandt andet vores tilbud til sårbare unge med en tro på, at de kan, men at de blot skal hjælpes derhen. Vi bruger kunst, kultur og dannelse i vores indsats – og det virker.

Så ja, velfærdssamfundet har en central rolle i et konservativt ledet Danmark. De Konservative er tilhænger af velfærdssamfundet, men for os er velfærd mere end den offentlige sektor. Velfærd handler også om, at familien har mere til sig selv, når skatten er betalt. Det er en misforståelse, når partier tror, at løsningen på alle udfordringer er en større offentlig sektor. Nej, den offentlige sektor må ikke blive så stor, at initiativ og virkelyst bliver kvalt – men samtidig ikke så lille, at vi taber de sårbare og udsatte.

Men vores velfærdssamfund er i krise, og en af de store opgaver er at genopfinde den offentlige sektor. Lige nu er ingen rigtig glade. Borgerne synes ikke, opgaverne bliver løst godt nok. Mistillid trives, og glæden svinder. Manglen på kvalificeret arbejdskraft vil kun vokse, og det samme vil utilfredsheden, da det bliver sværere at levere den hjælp, borgerne forventer.

Vi skal gøre op med kommunalreformens centralisering

Løsningen er ikke at give den offentlige sektor flere opgaver og tro, at større enheder og effektivitet er svaret. Tværtimod er der brug for mere nærvær, mindre enheder og tydelig ledelse. Jeg er sikker på, at det vil være med til at skabe større arbejdsglæde hos de offentligt ansatte og derigennem mere værdi for borgerne.

Vi skal gøre op med mantraet fra kommunalreformen: At større enheder per automatik betyder bedre kvalitet, mere effektivitet og dermed bedre økonomi. For det har også medført stordriftsulemper, som er trådt hurtigere i kraft end forventet.

Lad mig give et par eksempler fra min kommune. Det første handler om hjemmeplejen, som vi for få år siden samlede fra syv til ét sted i kommunen. Målet var større faglighed og øget kvalitet, men medarbejdernes trivsel faldt, og fraværet steg. Coronaen kom, og vi splittede igen hjemmeplejen op – og det fortsætter vi med.

Det andet eksempel handler om vores beredskab. Kommunerne fik i 2014 besked på at reducere de 87 beredskaber til godt 20 inden 1. januar 2016. Målet var besparelser. Helsingør gik sammen med fire andre kommuner i Nordsjællands Brandvæsen. Men lykken var kort, og vi gik for os selv i Helsingør Kommunes Beredskab. En god beslutning, som har givet glade medarbejdere og bedre service for samme økonomiske midler.

Mindre detailstyring fra Christiansborg

Mit budskab er, at vi har brug for nærvær, og at vi samtidig åbner armene for, at man lokalt finder nye veje i samarbejde mellem erhvervsliv, selvejende institutioner og den offentlige sektor. Det kræver mere frihed. For ønsket om at fremme private og selvejende tilbud har desværre trukket et spor af bureaukrati efter sig.

Lokalt ved vi, at vores samfund og velfærd bygger på de små og mellemstore virksomheder. Et velfungerende erhvervsliv er en forudsætning for et bæredygtigt velfærdssamfund. Selvfølgelig kan det lade sig gøre at give familierne mulighed for at vælge selv gennem langt færre regler og mere tillid.

Som den første statsminister kaldte den konservative Poul Schlüter i 1983 til kamp mod bureaukratiet. Ønsket lever stadig i statsministeriet. Nu skal kampen stå! For regler og detailstyring fra Folketinget skygger for løsninger, der giver livskvalitet for mennesker.

Der skal være mere plads til lokale løsninger, som for eksempel at et plejehjem – uanset om det er kommunalt, privat eller selvejende – kan levere mad og tilbyde fællesspisning til de ældre, som bor i nærområdet. Det vil skabe glæde og gøre op med ensomhed.

Kulturen skal ikke være fonde og kommuners ansvar

Sidst, men ikke mindst, vil de borgerlige dyder som dannelse, uddannelse og kultur få langt mere plads i en konservativ ledet regering. Som mennesker står vi på en historie. Den skal vi kende – for kun dermed kan vi lære af fortidens fejl. Styrken ved kunst og kultur er, at det bidrager til at udfolde erkendelser og perspektiver, mens politik kun kan levere konkrete løsninger. Men kunst og kultur har i dag trange kår – og under den første coronanedlukning blev det direkte sagt, at det ville være »upassende« at tale om kunst og kulturlivet. Intet kunne være mere forkert.

Mennesker har brug for kunst og kultur – særligt i krisetider. Kultur er limen, der holder os sammen i en tid, hvor traditioner, religion og sprog er udfordret både indefra og udefra. Vi skal væk fra den udvikling, hvor det i stigende grad er private fonde og kommuner, der står med ansvaret for, at vi som nation har et fælles kulturelt fundament. Med De Konservative i spidsen for Danmark vil kunst og kultur blive anerkendt som grundlaget for dannelse, læring og fællesskab.

Hendes Majestæt Dronningen har i en ny dokumentar udtalt: »Jeg synes virkelig, det er et dejligt land, vi har.« Smuk kærlighedserklæring, som jeg deler. Men intet kommer af sig selv, og der er brug for, at vi passer bedre på vores dejlige land. Det vil en konservativt ledet regering gøre.

Benedikte Kiær er borgmester i Helsingør Kommune

Serie

En ny konservativ guldalder

De Konservative fik det bedste kommunalvalg i 36 år. Partiet har medvind i de landspolitiske meningsmålinger og ses for første gang i årtier som en reel udfordrer til Venstres position som førende oppositionsparti. Hvis den næste statsminister bliver konservativ, hvordan skal en konservativt ledet forandring af Danmark så se ud? Det undersøger Information i denne kronikserie

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flot indlæg til eftertanke og endda af en konservativ.
Jeg er ikke enig i det hele, men et ord som jeg tror samfundet bør bruge mere-tillid fremfor kontrol, og så håbe at begæret og uansvarligheden ødelægger tilliden.