Konceptet naturnationalparker stammer fra Nordamerika og har inspireret visse biologer her i landet til at ville indføre det samme her, skønt både vi og resten af Europa har en meget længere fortid med landbrug. Kort fortalt går det ud på at indhegne eksempelvis heste, køer, elge eller bisonokser i skove og lade dem leve af det, de kan finde uden nogen form for pleje eller tilskudsfodring, selv på den tid af året, hvor der ikke vokser græs.
Det kaldes rewilding, skønt hverken heste eller køer er vilde. Tanken er, at det skulle skaffe plads til diverse biller og sommerfugle ved så at sige at gnave skoven ned. Konceptet er allerede indført et par steder såsom i Mols Bjerge, hvor man sidste vinter så resultatet: radmagre, syge og døende dyr.
Der er mere end ti skove på listen, hvoraf jeg kender to godt. Den ene er Tisvilde Hegn, der blev plantet for 300 år siden som værn mod sandflugt. Den indsats kan være tabt, hvis skoven bliver hærget på den måde, som det er foreslået. Jeg frygter, at Bidstrupskovene, der er den eneste statsskov af nogenlunde størrelse på Midtsjælland, vil ende som en sump, hvor nogle afgnavede bakker stikker op. Skovene ligger i et stort, bakket kildeområde, hvor planen er, at al produktion skal ophøre, og de træer, der ikke er såkaldt hjemmehørende, skal fældes.
Det er ikke godt for CO₂-regnskabet, men det forekommer underordnet, når det magiske ord er biodiversitet, skønt fortalerne indrømmer, at den er rigtig god i selve skovene. Det kommer også til at gå ud over friluftslivet, som især i Bidstrupskovene er meget aktivt, hvor der hver uge kommer mountainbikere, ryttere, slædehunde, børnehaver samt spejdere. Ligledes afholdes der maratonløb og orienteringsløb både for mennesker og ryttere samt så at sige almindelige skovgæster, der blandt andet opsøger de mange sheltere i skoven.
Der er meget stor modstand mod indhegning og lukning af skovene, især i Jylland, og der er skrevet meget i lokale aviser. Der er også organiseret facebookgrupper, men det bliver tiltagende vanskeligt at komme til orde. Samtidig kommer miljøminister Lea Wermelin med et fast, udenadlært svar til politikere samtidig med at modstandere bliver blokeret.
Lisbet Vadmand er pensioneret dyrlæge
Der er altid stor modstand, når folk ikke bliver involverede/informerede.
Dét kunne jo være en start.
Der er ingen, der føler sig trygge, når Staten pludselig udstrækker (jern)hånden og begynder at diktere.
Når det er sagt er det fuldstændig essentielt, at Danmark får flere naturområder, der ikke er definerede af mennnesker.
Hvorfor?
Fordi vi risikerer at miste endnu flere dyrearter end vi allerede har.
Og når dyrene dør, så dør skovene og landbruget også.
Hvorfor er de store græssere nødvendige?
Fordi de rydder jorden, og lader undertrykte arter genopblomstre til glæde for insekter, bier, små dyr, og i sidste ende os selv.
Store dyr er transportere af frø via deres gødskning og opgravning, deres evne til at holde invasive arter nede.
Selvfølgelig bør udsatte dyr underlægges dyreværnsloven.
Naturen, og dermed mennesket, har et enormt behov for natur hvor det ikke er mennesket der er i fokus. Der er ikke ro i et område med trafik / det være sig til fods, på cykel eller hesteryg,
Lad nu menneskets umiddelbare behov hvile, bare nogle få steder . Giv plads til naturen
Mvh Hanne Pedersen
Hvorfor er det, at man i Danmark ikke kan acceptere områder, som skal skaffe mere erfaring omkring hvilken natur der kan eksistere i Danmark, når mennesker ikke skal have adgang?
Det er somom, at den viden vi har om, at mennesker lider og dør af sult, sygdom og armod i andre lande er skideligegyldig, mens det at der er et sygt dyr udenfor, som ikke bliver tilset af en dyrlæge, og risikerer at dø og blive spist af nogle andre dyr, kan få folk til at gå fuldstændig op i limningen.
Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt eller forkert i forhold til indhegninger af vild-områder, men jeg er inderligt træt af, at alle forsøg på at gøre noget godt, skal skydes ned inden det dårligt er gået i gang - hvis man regner med naturens langsomme tilpasnings- rytme og ikke med menneskenes kalendere og ure.
Tak til Lisbeth Vadmand for at have bekræftet min fornemmelse af at rewilding er en god idé.
Det må det simpelthen være hvis argumenterne imod er så tynde.
At en dyrlæge definerer _alle_ heste og køer som "ikke vilde" siger alt.
Vi kan have en diskussion om hvilke _typer_ af heste og kører der udsættes, men det der er i bedste fald useriøst.
Mads Horn: I tillæg kan man så undre sig over hvor dyrlægen har hentet sin viden fra om den fremtidige udvikling af naturen, i de områder der udlægges til nationalparker. Det bliver den læge læser ikke informeret om. Her er vi vist inde på fristilens område.
mvh. poul.
I anden anledning har jeg skrevet om samme emne til Rune Lykkeberg - uden at få svar:
Kære Rune
Tak for din bagsideleder den 18.1.22 (om forskning og videnskab)
Som altid i de godt 50 år jeg dagligt har læst Information var den en dejligt oplysende og tankevækkende artikel. Men denne gang rejser den flere spørgsmål, end den besvarer.
Det er nemlig ved at gå op for mig, at videnskab og forskning ikke mere er, som du beskriver i din artikel, men forskere bruges også som eksperter bestilt og betalt af myndigheder og private aktører. Der skrives rapporter og ekspertudtalelser, som tages for den pure sandhed. Men i virkeligheden kan de bare være et konsensussammenskriv, som opfylder bestillerens behov, og væsentlig viden kan forties. Er ekspertkredsen meget snæver, og har man undladt at bede om viden fra folk (praktikere og akademikere) fra andre fagområder, som har viden og erfaringer fra området, så afskærer man sig fra at få et ordentligt beslutningsgrundlag.
Når den slags myndighedsbetjeningsudtalelser som eneste kilde til viden derefter tilsættes politikeres drømme og ønsker og bruges som basis for lovgivning, sådan som Sigge Winther Nielsen redegør for det i sin ”Entreprenørstaten”, så får vi eklatante eksempler på pseudopolitik, som fører til tragedier og fejlslagen politik ude i den virkelige verden.
Lige nu og her er det ved at ske med etableringen af de 15 NaturNationalParker.
Det, jeg ville spørge om, er, om ikke min ”mindst ringe”, ”bette pjosker” kunne grave lidt dybere i de her fænomener og gøre os læsere klogere på, hvad der sker med forskningens indhold og forskernes måde at tænke på, når universiteterne får store summer fra myndigheder eller fra fonde og lign., som er øremærkede til bestilt arbejde.
Hvilken lødighed har disse ekspertudtalelser? Der bruges ikke peer review, for det er jo ikke forskningsresultater, de offentliggøres ikke i internationale tidsskrifter? Gælder der alm regler for videnskabelig redelighed for disse udgivelser? Kan man (evt via aktindsigt) få oplyst, hvad kommissoriet har været?
Metoderne er hjemmestrikkede og kildeangivelser vilkårlige? Jeg ved ikke, om jeg er lidt på gyngende grund her – men det finder I ud af.
Bidrager disse skrifter til at forvirre os alle, så vi ender i forfærdelige fb-agtige mudderkastninger uden at have styr på, hvad er fup/fake eller fakta – til fare for den demokratiske debat?
Kig evt på flg eksempler vedr NNP’erne:
Pixiudgaven af alt om biodiversitet og rewilding og gode råd til genopretning: Genopretning_ekspertudtalelse_22-Juni-2.pdf (ipbes.dk)
https://dce2.au.dk/pub/SR425.pdf
https://dce2.au.dk/pub/SR460.pdf
Bedste hilsner
Birte Vinther
Gl.Rye
Søhøjlandet
Rigtigt hvad Hardy Vinther skriver. Jeg har flere gange sløjfet korrekte oplysninger i forskningsrapporter, som forvaltninger og embedsværk ikke politisk ønskede. Det kaldes for 'myndighedsbetjening.' De giver pengene - forskerne 'indretter sig.'
I sidste valgkamp gik de Radikale voldsomt ind for, at en trediedel af al landbrugsjord skulle 'gives tilbage' til naturen.
Er vi nærheden af denne faktisk ret fornuftige mærkesag? Nej. Har De Radikale bare een gang hævdet denne mærkesag overfor sosserne? Nej - ikke mig bekendt.
Men grisene - dem er der plads til.
Vi lider af romantisk idylisering af begrebet natur. Naturligt er entydigt godt. Biodiversitet er absolut godt. Naturlig infektion og immunitet er bedre end vacciner. Naturmedicin er godt. Syntetisk og kontrollleret fremstillet medicin ikkke godt. osv.
Lige nu har vi i to år kæmpet mod en virus - sygdomsfremkaldene bakterier og vira er natur, de er naturlige. Malariamyg er naturlige i stillestående vand. Malariaen forsvandt først fra Lolland og norditalien, da man drænede.
Biodiversitet er godt, men rabies, ikke skal vi så vacccinere flagermus og ræve. Højt
græs og mange hjorte i Tokkekøb Hegn giver mange flåter inficeret med encehpalitissmitte udover borrelia.
Menneskets naturlige levealder er langt under aktuel nuværende pensionsalder.
I naturparkerne i Rcky Mountains har det været godt at få genindført ulven til at holde hjortebestanden naturligt nede. Hvor mange ulve kan vi acceptere i Danmark for at begrænse hjortevæksten og dermed måske encephalitten.
Naturparksområder kan være rigtig godt, større græsædere har vi også allerede., mere eller mindre. Men der er grænser for hvor meget vild natur der er plads til i og mellem byerne. Vi skal gøre meget for klimaet og ret meget for biodiversiteten, men bedst hvis kan slippe romantikken og forholde os velovervejet nøgternt til det.
Jeg savner en nuanceret og seriøs debat, mindre romantik men inkl. etik og realisme. Klimaindsats contra vild uberørt natur fx.