Kronik

Økonomien bag Lynetteholm-projektet holder ikke, den er et illusionsnummer

Lynetteholm-projektet bliver aldrig ’selvfinansieret’ og står nu over for store økonomiske problemer, der i værste fald kan betyde, at skatteyderne må betale. Stop projektet efter fase 1, før det også får miljømæssige konsekvenser, skriver arkitekt Per Henriksen og civilingeniør Hans Schjær-Jacobsen i denne kronik
Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, transportminister Benny Engelbrecht og adm. direktør for By & Havn Anne Skovbro tog i sidste uge det første første spadestik på Lynetteholm ved Lynetteholms byggeplads på Refshaleøen.

Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, transportminister Benny Engelbrecht og adm. direktør for By & Havn Anne Skovbro tog i sidste uge det første første spadestik på Lynetteholm ved Lynetteholms byggeplads på Refshaleøen.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Debat
25. januar 2022

Det grandiose Lynetteholm-projekt er løbet ind i alvorlige økonomiske vanskeligheder, inden byggeriet er gået rigtig i gang.

Resultatet kan blive, at det stort tænkte byudviklingsprojekt bliver forsinket og amputeret i størrelse, både hvad angår antallet af nye boliger og arbejdspladser, udbygning af metroen og anlæg af ny havnetunnel. Lynetteholm-projektet er ikke på finansloven, derfor må al aktivitet finansieres af egne indtægter eller ved låntagning.

Anlægsloven for den kunstige halvø Lynetteholm blev vedtaget i al hast som første slice af hele projektet. Der var mange løse økonomiske antagelser for projektet som helhed, og der foreligger end ikke i dag en konsolideret økonomiplan. Den skødesløse planlægning giver nu bagslag, da det viser sig, at mange projektkritiske antagelser ikke holder stik.

Gratis for skatteyderne

Ved den euforiske præsentation af Lynetteholm-projektet blev det solgt til godtroende politikere og borgere som et selvfinansieret projekt, skatteyderne skulle ikke have en krone op af lommen.

Lynetteholm skulle anlægges ved at køre 80 millioner tons overskudsjord gennem byen og deponere det i Kongedybet og dertil klapning af havneslam i Køge Bugt. På områderne Lynetteholm, Refshaleøen, Quintus og Kløverparken skulle der tilsammen etableres boliger til 60.000 mennesker og en masse arbejdspladser.

Overskuddet fra alle disse aktiviteter i Østhavnen skulle levere finansieringsbidrag til den nødvendige infrastruktur, nemlig nye metroforbindelser og en ny havnetunnel helt ned til Amagermotorvejen.

De første entreprenørkontrakter på den ’selvfinansierede’ Lynetteholm, som skal finansieres ved opkrævning af deponeringsafgifter, er allerede ved underskriften væsentligt dyrere end anlægsloven forudsætter.

Finansieringsbidraget fra Østhavnen til Lynetteholmens metro og Østlig Ringvej blev i forundersøgelsen estimeret til 17,4 milliarder kroner, beregnet som nutidsværdien af forskellen mellem indtægter ved salg af byggeretter, ejendomme med mere og udgifter til byggemodning med mere.

Her skal vi især se på to projektkritiske forudsætninger for det estimerede finansieringsbidrag fra forundersøgelsen, som nu viser sig ikke at være opfyldt.

For det første er det forudsat, at Lynetteholmen kunne erhverve Refshaleøen fra ejeren REDA, som udgøres af en gruppe pensionsselskaber, og lade det indgå i byudviklingen. REDA har i mange år gerne villet bygge på Refshaleøen, men er blevet forhindret heri af Københavns Kommune. Imidlertid er der ikke opnået enighed om vilkårene for en handel.

For det andet er det forudsat, at rensningsanlæg Lynetten på Refshaleøen, ejet af 15 kommuner organiseret i BIOFOS, bliver flyttet til en anden beliggenhed uden omkostninger for Lynetteholm-projektet.

Der har været talt om Holmene ved Avedøre, men der er endnu ikke fremsat projekteringslov. En sådan flytning vil blive meget dyr. Der skal blandt andet etableres en hovedkloakledning på 16 kilometer til den nye lokation. BIOFOS ser ikke ud til at være interesseret i en flytning, som vil kræve enstemmighed blandt de involverede kommuner. Lynetten har for nylig besluttet at investere et milliardbeløb i modernisering af anlægget for at møde fremtidige miljøkrav.

Disse (og andre) bristede forudsætninger medfører, at i stedet for at kunne byudvikle hele Østhavnen som grundlag for skabelse af det nødvendige finansieringsbidrag, er det nu kun arealet på selve opfyldningprojekt Lynetteholm, der står til rådighed. Transportministeriet oplyser, at finansieringsbidraget herved reduceres fra 19 til 13,6 milliarder kroner. Det er altså, hvad der, ifølge Transportministeriets oplysninger, er til rådighed.

Men det bliver værre endnu.

Færre boliger og dårlig udsigt

Miljøstyrelsens krav til afstand mellem beboelse og rensningsanlæg betyder, at der ikke kan bygges boliger tæt på Lynetten. Det vil dramatisk reducere det bebyggelige areal på Lynetteholm til boligformål. I værste fald vil arealet blive halveret og finansieringsbidraget på kun 13,6 mia. kr. tilsvarende reduceret.

Der tales om at overdække rensningsanlægget for at reducere lugtgener, men det bliver dyrt. Hvem vil i øvrigt betale for dyre lejligheder på Lynetteholm med udsigt til et rensningsanlæg og et giftigt slamdepot, overdækket eller ej? Der er aldrig taget højde for dette forhold, da rensningsanlægget jo i alle officielle økonomiske estimater forudsættes flyttet.

Da finansieringsbidraget således bliver væsentlig lavere end beregnet i forundersøgelsen, arbejdes der nu febrilsk med at finde en skrabet model for infrastruktur, der i det mindste kan servicere Lynetteholm, men ikke kommer i nærheden af de storslåede visioner om en havnetunnel fra Nordhavn til amagermotorvejen og en voldsom udvidelse af metronettet.

Transportministeriet oplyser, at en skrabet version af infrastruktur, som kan trafikbetjene Lynetteholm vil koste 12,7 milliarder kroner. Heri indgår en lynettehavnstunnel til 7,2 milliarder kroner fra Nordhavn til Lynetteholm N som en stump af den fremtidige Østlig Ringvej. Desuden indgår en lille stump metro til 5,5 milliarder kroner, nemlig Østerport – Refshaleøen – Lynetteholm, som en lille del af M5 Vest Orange linje.

Selv om der ingen planer er for bebyggelse, får Refshaleøen metroforbindelse før Lynetteholm. Folketinget har i Infrastrukturplan 2035 netop reserveret 12,7 milliarder kroner til Lynetteholm-projektets infrastruktur.

Borgerne må betale

Med anlægsudgifter på 12,7 milliarder kroner til en rudimentær infrastruktur og et stærkt reduceret finansieringsbidrag fra byudvikling af opfyldningsprojekt Lynetteholm, er det sidste håb om en selvfinansieret Lynetteholm ude.

Selv hvis Refshaleøen kunne erhverves og Lynetten flyttes, er Lynetteholmen et økonomisk illusionsnummer. Det har det været lige siden projektet blev lanceret, men det har indtil nu været godt skjult for offentligheden. Der er ingen finansiering til en Østlig Ringvej eller et udbygget metronet, og By&Havn har ikke adgang til flere ledige arealer, som det kan udvikle og sælge. I givet fald må enten Københavns Kommune eller staten skyde penge i projektet på vegne af skatteborgerne.

Første spadestik til opfyldningsprojektet Lynetteholm er ceremonielt taget den 17. januar 2022. Kort forinden meddelte Den Blå Planet, at de ikke længere tør anvende vand fra Øresund i deres akvarier af frygt for forurening fra klapning af havneslam i Køge Bugt.

Selv om den samlede projektøkonomi er håbløs, og skader på omgivelserne er omfattende, arbejder By&Havn søvngængeragtigt videre med projektet. Politikerne i regering, folketing og borgerrepræsentation kan vel ikke tage fejl?

Anlægget af opfyldningsprojekt Lynetteholm bør stoppes, fordi hele Lynetteholmen er en økonomisk illusion. Et egnet tidspunkt for et ærefuldt tilbagetog er når anlæg af fase 1 er færdig, før fase 2 påbegyndes. Når først der er spunset omkring hele Lynetteholm, er løbet kørt for de skadelige miljøpåvirkninger, reduktion af vandgennemstrømningen i Øresund, klapning af forurenet havneslam i Køge Bugt og endeløse jordkørsler gennem Københavns gader.

Per Henriksen er arkitekt.

Hans Schjær-Jacobsen er civilingeniør.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så tag dog ja-hatten på.
Fint at nogen går i haserne på projektet, så det optimeres.
Men jeres ærinde er jo bare det desværre alment menneskelige NEJ til alt nyt og dermed fremgang.
Et projekt, der på en gang vil sikre København mod fremtidige vandstigninger, føre trafik uden om indre by, skabe nye "grønne rum" i byen og afhjælpe den kommende mangel på boliger i en by i vækst, er i udgangspunktet positivt.
Kronikken stinker af at være bagstræberisk på en lidet flatterende venstreorienteret måde.
Og er derfor ikke mere vær end modstanden mod flygtningecentre eller nye vindmøller.
Eller i sin tid modstanden mod Storebælts- og Øresundsbroen.

Kasper Jensen, Uffe Palludan, Henning Kjær og Søren Dahl anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Kom til Århus og se Århus Ø! Rædsomt byggeri, vindblæst og tæt bebygget. Nærbanen derud blev annuleret, pga økonomi!

Martin Cornelius Lausten, John Damm Sørensen, Estermarie Mandelquist, Rolf Andersen, Lone Hansen, Brian Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Olesen, Erik Nielsen, Steen K Petersen, Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Kim Houmøller, Flemming Sørensen, Carsten Munk og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Nej- hatten for klima, biodiversitet og fremtiden
Mvh Hanne Pedersen

Rasmus Kristiansen, Rolf Andersen, Lone Hansen, Erik Nielsen, Brian Andersen, Lillian Larsen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Elise Berg, Arne Albatros Olsen, Mikkel Lambert, Jacob Nielsen, Per Meinertsen, Carsten Munk, Mette Johansson og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Tilbud:
Tusindvis af kubikmeter undslap fra Aarhus havn og bugt kunne jo med fordel deponeres derude i Lynetteholm.
Der kan helt sikkert forhandles en favorabel pris på plads.

Kim Houmøller

Ikke engang en sluse er projekteret ved holmen. Det er fup, og endnu et forsøg på at skubbe arbejderklassen ud af København.

Før igangsætningen af store offentlige anlægsprojekter burde det være en selvfølge, at der udarbejdes en samlet økonomisk plan, og herunder budgetter for såvel anlæg som drift over en meget lang årrække, idet også mere indirekte konsekvenser bør indregnes. Den økonomiske plan, såvel som de øvrige forudsætninger for anlægget (konstruktioner, miljø, etc.), bør derudover underkastes kritisk revision af eksterne uafhængige eksperter, der formentlig kun kan findes i udlandet.

Lynetteholm-projektet byder på talrige udfordringer, hvoraf en del er påpeget i kronikken. Ikke kun økonomiske og miljømæssige. Logistikken kan blive langt mere krævende end projektet forudser, for en så stor bydel kræver langt større og flere adgangsveje end projekteret, herunder også kollektiv transport (busser, metro), helioport mm. Fra udenlandske projekter kender man udfordringerne med at sikre konstruktionerne mod klimapåvirkninger, stormflod, temporære såvel som permanente havvandsstigninger, seismisk aktivitet m. v.

Endelig er der den oversete udfordring: Menneskets møde med naturkræfterne. Hvem ønsker at bo eller drive virksomhed til meget høje huslejer så tæt på voldsomme naturkræfter med risiko for jævnlige, uundgåelige oversvømmelser, vandskader, afbrydelser af elforsyning, trafikforbindelser m. v. Erfaringer fra mange steder i verden viser, at sådanne risikofaktorer er absolut nærværende når man bygger tæt på eller i havet, og i Danmark er risikoen ekstraordinært stor på grund af vores beliggenhed, strømforholdene i det smalle Øresund m. v. Hvad stiller man op med en ny superbydel, hvis mange af lejemålene står tomme? Det er på alle måder et risikabelt projekt.

Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Maja Mølholm, Eva Schwanenflügel, Marianne Wiltrup og Brian Andersen anbefalede denne kommentar
Kasper Jensen

Jakob Sanvig,

Det er værre end det. Det er de samme mennesker der nu i 30 år har været modstandere af byudvikling og metro i København. Og de har taget fejl i alt i den periode.

Lasse Glavind

Jakob Sanvig:

"Et projekt, der på en gang vil sikre København mod fremtidige vandstigninger, føre trafik uden om indre by, skabe nye "grønne rum" i byen og afhjælpe den kommende mangel på boliger i en by i vækst, er i udgangspunktet positivt."

Der er ikke EN af dine påstande, der er sande. Lynetteholmen leverer lige præcis ingen af de ting, du peger på. Det er eddermame svært at diskutere byudvikling med troende socialdemokrater, deres fanatiske hangarounds og folk, der ikke gider læse.

Må jeg ikke anbefale dig at tegne abonnement på Fagbladet Ingeniøren. De har i en række artikler gennemgået og gennemhullet dine påstande.

Rasmus Kristiansen, Steen K Petersen, Torbjørn Methmann, erik pedersen, Erik Winberg, Kim Houmøller, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

"Det er eddermame svært at diskutere byudvikling med troende socialdemokrater, deres fanatiske hangarounds og folk, der ikke gider læse."

Ja.

Ikke bare i denne sammenhæng, men generelt.

John Damm Sørensen

Hvor er behovet for nyt areal til bebyggelse, når letbanen i omegnskommunerne i 2025 åbner for et areal på 21 kvadratkilometer?

Martin Sørensen

Alene planen om at flytte et så stort rensningsanlæg under drift er helt enkelt vandvid på steroider.

Hele projektet vil gå 200-500 % over budget før det er færdigt.

Og ingen kvaler os fra Jylland betaler som altid når hovedstaden har ambitioner over sin egen betalings evne. Jeg er harmfuld over at man bare ved at dette her vil ende med at staten overtager regningen ganske som den fine kronprinsesse Marys bro i Nordsjælland..

Samtidig er vores broer i Jylland ved at falde sammen Fordi der ikke er råd til at skifte broer ud der nu er snart+80 år gamle..

Som jyde er det svært at elske København

Lasse Glavind

Suk, Martin Sørensen. Det er også lodret forkert. Et af de store problemer med metrogæld og vanvidsudbygninger i København er, at københavnerne - i modsætning til jyderne - SELV skal betale for store infrastrukturprojekter. Vi betaler selv den lortedyre overvurderede metro. Du har ret i, at det ender i en samlet katastrofe for hele Danmark, men det er både vores lortedyre metro og jeres lortedyre motorveje og broer, der samlet set er med til at skabe en lortedårlig og skæv udvikling af landet.

Rasmus Kristiansen og Torbjørn Methmann anbefalede denne kommentar