Læserbrev

Mit ønske om ligestilling er ikke en overdreven forventning om perfektion, Henrik Gade

At stræbe efter ligestilling er ikke det samme som at stræbe efter perfektion. Snarere er forudsætningen for det enkle liv, som Henrik Gade Jensen advokerer for, at samfundet bekæmper diskrimination, og kvinder tør gå alene i mørket, skriver komponist og sangskriver Anna Lidell i dette debatindlæg
Debat
25. januar 2022

I en verden, hvor alle virkelig havde lige muligheder, ville det være diskriminerende at prioritere én gruppe frem for en anden, for eksempel for at få flere kvinder ind på topposter. Men tror Henrik Gade Jensen på, at vi lever i en sådan virkelighed?

Jeg sidder og nikker til begyndelsen af hans velskrevne klumme i Information den 13. januar om det enkle liv. Men pludselig tager indlægget en drejning.

Han tager pludselig læserne som gidsel i en negligering af ligestillingen, idet han skriver, at »nutidens ligestillingspolitik er maksimalpolitik, der tilstræber resultatlighed«. På denne måde gør han forsøget på at bekæmpe diskrimination til et eksempel på den stræben efter perfektion, som han langer ud efter.

Jeg kan forestille mig, at det føles sådan, når man ikke selv bliver diskrimineret. Men for alle dem, der gør, er det ikke stræben efter perfektion – det er basal nødvendighed og i nogles tilfælde overlevelse. Trods de sikkert gode intentioner udstiller debatindlægget desværre blot hans privilegieblindhed til en grænse, der er dybt provokerende.

Lad mig forklare hvorfor: Ja, i den bedste af alle verdener behøvede vi ikke at stræbe efter en fair fordeling. Jeg er vokset op i sådan en fortælling om, at vi levede i en verden med lige muligheder.

Som efterkommer af 68’ernes opgør med kapitalismen, den manglende ligestilling og racismen, troede jeg, det gik fremad med civilisationen. At den udviklede sig mod en mere rummelig verden. Derfor slår det mig og mange andre i min generation, når vi stadig oplever uligheden.

World Economic Forums årlige rapport om kønsulighed viser, at Danmark i 2021 faldt til en 29.-plads, mens vore nordiske naboer fortsat ligger i top. Vi har vidnesbyrd fra #MeToo samt den nylige #skrivnårdukommerhjem-bevægelsen om, at kvinder er bange for at gå alene i mørket – bare for at nævne et par af de måder, kvinder og mænd bliver mødt forskelligt i deres hverdag.

Når det er vores virkelighed, har jeg meget svært ved at acceptere påstanden om, at mit ønske om ligestilling er en overdreven forventning om perfektion. Vi skal ikke være ens, men vi skal være ligestillede og turde forvente at blive mødt som sådan.

Så ja, Henrik Gade Jensen, lad os stræbe efter det enkle liv, hvor halvdelen af befolkningen ikke tvinges til dagligt at forholde sig til eget køn og dertilhørende begrænsninger.

Anna Lidell er komponist og sangskriver og forperson for Autor / Komponister og Sangskrivere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her