Kronik

Her er otte grunde til, at det er fedt at blive faglært

Gennem mange år har alt for få unge valgt en erhvervsuddannelse, selv om uddannelserne giver god løn og gode muligheder for både karriere og videreuddannelse. Det er tid til et opgør med både forældrenes og de unges fordomme om erhvervsuddannelserne, skriver tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, i denne kronik
Vejen til flere unge på erhvervsuddannelser går uden tvivl både via forældrene og de unge selv.

Vejen til flere unge på erhvervsuddannelser går uden tvivl både via forældrene og de unge selv.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
19. januar 2022

Frem mod 2030 kommer Danmark til at mangle op mod 100.000 faglærte. Manglen skyldes især, at store årgange af faglærte går på pension, samtidig med at få unge vælger at gå den faglærte vej. Men også at det kræver flere faglærte, når ladestandere til elbiler skal sættes op, ældre skal passes, og store anlægsprojekter skal i mål. På trods af mange års politisk indsats for at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne fravælger otte ud af ti unge faglig uddannelse, typisk til fordel for gymnasiet. Og det sker oftest efter forældrenes råd.

Det vil ikke blot reducere uligheden og øge velstanden i samfundet, hvis flere unge vælger den faglærte vej. Det vil også være vejen til et godt liv for flere.

Alt for mange unge farer vild i uddannelsesjunglen. De finder aldrig fodfæste efter grundskolen, bliver hængende i ufaglærte job efter gymnasiet eller kæmper med andre udfordringer. Tallene taler deres tydelige sprog: Antallet af 30-årige, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, har låst sig fast på en ud af fem.

Fordomme om erhvervsuddannelserne er udbredte blandt vejledere, forældre og unge selv. En analyse fra tænketanken DEA viser, at to tredjedele af de unge ser gymnasiet som det valg, der giver de bedste muligheder for videreuddannelse. Samme analyse viser, at 40 procent oplever, at deres forældre forventer, at de tager en gymnasial uddannelse.

De unge ønsker at gøre deres forældre stolte, når de træffer valg om uddannelse. Det ved vi fra arbejdet med et nyt onlinesupplement til den etablerede vejledning om erhvervsuddannelser, som er blevet udviklet i tæt samarbejde med flere end 2.000 unge, skabt i regi af Headspace.

Med andre ord: Vejen til flere unge på erhvervsuddannelser går uden tvivl både via forældrene og de unge selv. Vi har samlet otte gode grunde til seriøst at overveje den faglærte vej:

1. Mulighed for god løn

En gængs fordom er, at længere uddannelse altid er vejen til højere løn. Det er dog et forsimplet billede af virkeligheden.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)viser, at hver tredje faglærte fem år efter endt uddannelse kan matche medianlønnen for personer med korte og mellemlange videregående uddannelser. Blandt faglærte med en teknisk uddannelse gælder det endda for lidt mere end halvdelen – og hver femte med en teknisk uddannelse kan matche medianlønnen for akademikere fem år efter afsluttet uddannelse.

Personer med en erhvervsuddannelse vægter ifølge Ballisager god løn højt, og tallene viser altså, at ønsket om en god privatøkonomi ikke bør afholde de unge fra at vælge erhvervsuddannelserne.

2. Mange valgmuligheder

Mediegrafiker, dyrepasser, anlægsgartner, gastronom, elektriker, bådmekaniker, fotograf, snedker, kranfører, eventkoordinator, elektronikoperatør, gourmetslagter, skov- og naturtekniker, flytekniker, industrioperatør, finansassistent, urmager, tømrer, landmand, kontoruddannet, webudvikler, mejerist, tjener, pædagogisk assistent, beklædningshåndværker, smed, væksthusgartner, ernæringsassistent, frisør, handelsuddannet, social- og sundhedsassistent, ejendomsservicetekniker …

Der er mere end 280 retninger på flere end 100 erhvervsuddannelser at vælge imellem.

3. Tydeligt formål med undervisningen

Sammenlignet med gymnasiale uddannelser har erhvervsuddannelserne den kvalitet, at de er mere praktiske. Man bliver tømrer, elektriker eller social- og sundhedsassistent gennem såvel boglige som praktiske fag. Det giver plads til såvel bogligt som kreativt intelligente unge.

Praksisnærheden er langtfra en selvfølge. I nogle lande uddanner man sig som faglært udelukkende gennem skolebaserede undervisningsprogrammer. I mere end 14 ud af 35 OECD-lande deltager cirka 90 procent af eleverne i en ren skolebaseret uddannelsesform. Sådan er det ikke i Danmark, hvor man kombinerer skoleundervisning med praktikforløb i virksomheder. Formålet med det, du lærer, er hele tiden tydeligt.

4. Høj jobsikkerhed

Som faglært er og bliver man efterspurgt. Behovet for faglærte er kæmpestort og bliver ikke mindre.

Kun hver 11. nyuddannede faglærte er ledig et halvt år efter endt uddannelse. Til sammenligning gælder det hver femte akademiker. Med en erhvervsuddannelse har man altså høj jobsikkerhed.

5. Håndværk gør stolt

Hvad er det bedste ved at kunne et håndværk?

»Det er ekstremt tilfredsstillende at se og røre ved et produkt, jeg selv har skabt. Og det er rigtig dejligt at se, hvor begejstrede og imponerede andre bliver. Jeg elsker også, når folk er interesserede i mit håndværk og stiller spørgsmål, for så kan jeg få lov til at fortælle om træsorter, maskiner og samlinger. Jeg kan godt lide at nørde mit fag.«

Vi har lyst til at lade ordene fra snedkerlærlingen Aya Vita Jæger stå alene. Men vi kan ikke lade være med at nævne, at otte ud af ti håndværkere ifølge en Ballisager-undersøgelse er glade for deres arbejde.

6. Løn under uddannelse

Som elev på en erhvervsuddannelse kan man ret hurtigt se frem til at få en løn, der er højere, end den SU, som kammeraterne ovre på gymnasiet får. Praktikken er lønnet, og man lægger typisk ud med 9.500-12.500 kroner om måneden, medmindre man er over 25 år og får voksenelevløn, der er højere. Hvis man har en uddannelsesaftale, før man starter på grundforløbet, kan man også få elevløn på grundforløbet, hvor man ellers får SU, når man er fyldt 18 år.

7. Bliv iværksætter eller leder

Hvis de unge har set Løvens Hule, og der er tændt iværksætter- eller lederambitioner i maven på dem, er den faglærte vej god. Hver tiende faglærte har egen virksomhed eller er i et lederjob i løbet af 20 år på arbejdsmarkedet. Det er især håndværkere og frisører, der har egen virksomhed, mens lederjob er mest udbredt blandt de faglærte inden for handel.

8. Gode muligheder for videreuddannelse

Der er gode muligheder for at tage en videregående uddannelse efter endt erhvervsuddannelse, og blandt faglærte uddannet i 1998 har omkring hver syvende i dag gennemført en videregående uddannelse.

Desuden tilbyder Skills-konkurrencerne en mulighed for at forfølge et talentspor og dygtiggøre sig inden for sit fag – og måske endda blive europa- eller verdensmester.

AE har desuden tidligere vist, at faglærte, der læser videre, klarer sig godt, og at det kan mærkes på lønposen.

Både for samfundets og for den enkeltes skyld

Der er altså gode grunde til at gøre en ekstra indsats for at sikre, at flere unge vælger erhvervsuddannelserne. Det kræver investeringer i uddannelserne, bedre vejledning i grundskolen og rebranding af området. Og rigtig meget er allerede i gang.

Alliancen for Faglig Uddannelse er for eksempel et nyt initiativ, som Headspace, elevorganisationer og parter fra såvel arbejdsmarked som uddannelsesområdet står bag. Alliancen vil i samarbejde gøre erhvervsuddannelser mere attraktive for flere unge.

Det store gennembrud kan vi nå med afholdelsen af den største internationale konkurrence for faglige uddannelser nogensinde i Danmark, EuroSkills 2025. Bag arrangementet står en bred vilje til at løfte i flok. Regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Region Midtjylland, Herning Kommune og SkillsDenmark er gået sammen om værtskabet for europamesterskaberne i en lang række håndværks-, service- og industrifag.

Mesterskabet står i Herning i 2025, og de kommende år bliver fyldt med gode anledninger til at tale om fordelene ved at vælge en erhvervsuddannelse – og til at samle alle, så vi sammen kan vise, hvad de faglige uddannelser egentlig handler om. Både for de unge og forældrene.

Poul Nyrup Rasmussen er protektor for Headspace, formand for EuroSkills 2025 og tidligere statsminister.

Lars Andersen er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Katrine G. Gelting

Jeg ved ikke om klummeskriverne læser med men det et stort problem med manglende lærlinge pladser i forbindelse med erhvervsuddannelser. Min søn er ved at tage en Data og kommunikations erhvervsuddannelse men han og mange af hans studiekammerater på holdet. har ikke kunne finde en lærlingeplads trods at han gerne vil ud og arbejde med programmering, datasikkerhed og virksomhederne mangler arbejdskraft. De vil ikke påtage sig opgaven i at være med til at uddanne de unge og tager fortrinsvist de mere voksne ind på lærlinge pladser. Kunne man ikke indføre at unge studerende på erhvervsuddannelser der skal være lærlinge evt. kunne starte med nogle SU klip i stedet for at få løn? Så skal virksomhederne ikke skal have penge op af lommerne når det er lidt mere usikkert?! Det kunne måske gøre det nemmere at få en plads for de helt unge der skal i gang som lærlinge.

Lasse Glavind, søren ploug, Niels Jakobs, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Så sandt som det er skrevet

Lasse Glavind

To højtlønnede akademikere, der kan se frem til et langt otium med fede pensionsordninger, sommerhuse, kulturrejser til spændende storbyer og bløde hænder anbefaler de unge, at vælge en anden vej end de selv har gjort. Man bliver helt svimmel af alt det samfundssind, som socialdemokratiske akademikere kan føle på andre vegne - og som de to skriver - "med mulighed for god løn". Det er jo slet ikke til at stå for.

Jes Balle Hansen , Flemming Berger, søren ploug, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Birgitte Simonsen, Lise Lotte Rahbek og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg synes Nyrup og Andersen mangler et enkelt argument: Mulighed for sort arbejde.

Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Svend Erik Sokkelund, Inge Lehmann og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar

Det ærgrer mig, at jeg ikke kan finde den illustration, jeg så for flere år siden. Den forestiller et lille skib, hvor der sidder en enkelt roer foran og trækker alt det, han kan, og bagerst på skibet sidder der flere folk i jakkesæt, hvoraf den ene siger: "Jeg forstår det ikke. Trods alle optimeringer bevæger vi os ikke ud af stedet". Teksten var på tysk.

Illustrationen passer måske ikke supergodt ind som kommentar til artiklen, men den viser, at mennesker er der intet, der kan erstatte (i mange brancher). Og at det er arbejderen, der reelt får skibet til at bevæge sig.

Jeg ved, at det for mange akademikere er en stressfaktor ikke at vide, hvad de skal bruge deres uddannelse til, når tid er. "At tænke kritisk" og "kunne sætte sig ind i komplekse stillinger" er som oftest ikke nok til, at en arbejdsgiver vil kaste en pose penge efter dig. Så sidder man med en følelse af, at man kan alt, men at man samtidig intet kan. En faglært har nemt ved at forklare både sin uddannelse og sin værdi til en arbejdsgiver, og han har fra starten af uddannelsen haft en ide om, hvilke færdigheder, han ender ud med, og hvilke virksomheder der kan bruge ham.

Steffen Gliese, Claus Nielsen, Niels Jakobs og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Her er otte grunde til at det er fedt at blive faglært. En fin titel. Men i deres 8-punktsopstilling starter de med 1) mulighed(en) for god løn.... stoppede derefter med at læse videre, at starte med argumentet "lønposen" burde reelt set være det sidste punkt man præsenterer hvis man skal "sælge" de mange eksisterende erhvervsuddannelsesmuligheder, aha-oplevelserne skal findes i beskrivelserne af nuet og videreuddannelsesmulighederne efterfølgende....

... ja, og undskyld mit fransk, men at starte med at præsentere muligheden for god løn som aha-oplevelsen og de forskellige muligheder som wow-faktoren, det er "sgu" en ommer....!!

Steffen Gliese, søren ploug, Mogens Holme, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvordan kan man på den ene side opfordre befolkningen til at uddanne sig til faglært arbejde og fremhæve alle de positive sider ved at være faglært,
og samtidig læse vi,
at en stor del af landets politikere,
opbakket af medierne og pressen,
vil importere mere konkurrerende arbejdskraft fra andre lande, og tro at målgruppen føler sig tryg ved det valg?
De modstridende signaler står i kø!

Og så er der lige det med diskussionen om pension efter 43 år på arbejdsmarkedet, som selvsamme beslutningstager helst er fri for (det er jo heller ikke dem, der bliver slidt ned)
Citat: https://www.gigtforeningen.dk/for-pressen/pressemeddelelser/2016/1-halva...
"Udsatte erhverv omfatter særligt håndværk, byggeri og omsorgsfag. Eksempelvis har ca. 70 pct. af tømrere og snedkere, pædagoger og rengøringsassistenter inden for det seneste år haft rygsmerter, mens mere end hver fjerde blikkenslager har en rygsygdom, hvilket er markant over normalen, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2010)."

Det er lissom lidt svært at skelne skæg fra snot, her, hvis man er et ungt uddannelsessøgende menneske med forældre.

Steffen Gliese, Brian Andersen, søren ploug, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lasse Glavind, Steen K Petersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Lise Lotte:
Kan godt se din pointe og alligevel bør det efterhånden stå klart at håndens arbejde generelt er mere nødvendig end åndens. Det bedste ville være at de fleste af os er/var til begge dele. Men desværre kan vi halvstuderede (pædagog) ikke altid finde ud af de simpleste teknikker og det er sikkert omvendt for mange af de personer, aldrig kunne drømme om at læse en bog. Min baggrund inden pædagog og grundstudier var landbruget, men jeg var 7 er lost når teknikken driller eller jeg skal tænke praktiske problematik.. Men helt tydeligt er vi alt for fokuserede på de gymnasier fremfor alternativer.

Lise Lotte Rahbek

Viggo O.
Jeg har skam en kort teknisk uddannelse og har dyb respekt for de mennesker, som er faglærte og kan få ting til at fungere.
Men den respekt kan jeg ikke se, at vores politikere har. Og det gør mig rasende, at de præker om faglige uddannelser når så få af finans- og politisk magtbeføjelser, tydeligvis kan stikke en pind i en l*rt uden at ødelægge begge dele.

Inge Lehmann, Carsten Munk, Steffen Gliese, Carsten Sperling, søren ploug, Claus Nielsen, Viggo Okholm, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Man må håbe at unge om et par årtier ikke skal høre på at en ny statsminister, der fortæller dem at de uddannelser politikerne fortalte dem var "fremtidssikre" nu er grunden til at de er nogle forkælede møgunger, der bør skæres i SU og hvad de kan få i dagpenge og pension... fordi alt andet kan man ikke være bekendt overfor "Svend" (ja, det den næste "Arne", forstås...).

Inge Lehmann, søren ploug, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Viggo, det er da en hån mod de unge, at ældre velaflagte socialdemokratiske akademikere med deres på det tørre, holde lange prædikener for de unge at de skal vise samfundssind og søge ind i brancher og fag, hvor der er arbejdsvilkår og lønninger, de aldrig selv kunne drømme at acceptere.
Hvis Socialdemokraterne vil have flere håndværkere, så kan de begynde med at gøre livet som håndværker mere attraktivt og mindre nedslidende og usikkert.

Inge Lehmann, Carsten Munk, Steffen Gliese, Brian Andersen, søren ploug, Mogens Holme, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Måske en uha-oplevelse for mange, men akademikere kan også være håndværkere.

En læge. En it-udvikler. En ingeniør. Så grundlæggende lægger vi nok forhindringer på vejen for os selv, ved at insistere på, at opdele i "akademiker" og "erhverv", og at placere et umuligt valg så tidligt i de unges liv.

Hvorfor ikke i stedet tale om et mere fleksibelt uddannelses- og erhvervsliv.

Bachelor-uddannelserne er f.eks. kommet til, hvilket er første skridt på vejen mod en kandidat, og med muligheden for nogle års arbejde inden kandidaten - eller at vælge noget andet end kandidaten.

Så er der EUX - en kombineret erhvervs- og gymnasial uddannelse. Med sådan en uddannelse favner man på tværs af de 2 søjler.

Fleksibilitet er kodeordet for et arbejdsmarked med arbejdstagere, der trives i deres arbejde, udvikler sig gennem hele arbejdslivet og ikke skal på Arne-pension med en nedslidning fordi det bliver muligt at udvikle sig på andre områder.

Birgitte Tibor, Marianne Jespersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Det skulle nu være en aha-oplevelser... selvom jeg ikke kan garantere, at det for nogle alligevel er uha ;-)

Frederikke:
Fuldstændig enig i det med fleksible uddannelser og skift undervejs, men som jeg ser det og de betingelser vi har nu-kan vores familiesituation og de forpligtigelser mange går ind i blokere for at der e r åd til det.
Kan der findes en ordning hvor de som ønsker omskoling kan få fuld dagpenge gennem ca 2-3 år, vil det nok være lettere.

Viggo Okholm
Helt enig med dig. Voksenlærling konceptet findes jo allerede, og konceptet kunne sagtens videreudvikles til noget, der sikrer mere økonomisk stabilitet.

Her er udsnit fra 3F's side:

"Ledig og voksenlærling
Er du ledig, har du også mulighed for at komme i voksenlære. Det kræver, at du får en aftale med en arbejdsgiver.

Desuden skal du være
- fyldt 25 år og være ufaglært eller have en faglært uddannelse, som du ikke har brugt inden for de sidste fem år.
- eller du skal være fyldt 25 år, faglært og have været ledig i mindst 3 måneder.
Arbejdsgiveren kan få tilskud til praktiktiden i hele uddannelsesperioden på 45 kroner i timen, og refusion under dine skoleperioder på 5.671 kroner om ugen (2021).

Mens du er under uddannelse, får du en løn, der svarer til mindstelønnen for ufaglærte i faget. "

Læs mere her: https://www.3f.dk/faa-hjaelp/uddannelse/voksenlaerling-faa-svendebrev-so...

Viggo Okholm, Inge Lehmann, Steffen Gliese og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Efter mere end 35 år i det tekniske skolesystem har jeg - måske - en anelse praktisk erfaring.

Begyndende med Bertel Haarders tid som UV-minister har man udsultet og samtdig akademisiret erhvervskolerne.
Man har som betingelse for ansættelse som lærer/leder forlangt teoretisk uddannelse. Jeg har i min tid set hvordan flere og flere skoler har ansat akademikere som ledere - mennesker som aldrig har haft den mindste olieplet på deres jakkesæt, og som ikke kan se forskel på et hammerhovede og et ditto skaft.

Jeg mindes et besøg på en teknisk skole, hvor man havde en hundedyr maskine stående ubrugt. Begrundelsen var, at chefen (akademiker) ikke fattede, at den pågældende maskine havde en sliddel, som jævnligt skulle udskiftes og derfor ikke ville afse penge til køb af disse sliddele - lidt som manglende penge til at købe benzin til bilen - "Hvad skal du med benzin, du har jo lige fået en ny bil ?! "

Man har troet, at blot man samlede skolerne i store enheder, lod disse lede af Djøffere og skiftede navn til et eller andet engelskklingende så ville alt gå godt.

Læs IKKE dette som foragt for akademikere, viden og teori - slet ikke. Men skal jeg lære at slå med en hammer, bruge en fil, save i stål osv osv foretrækker jeg en lærer som har håndelaget, fremfor en ingeniør som aldrig har rørt et stykke værktøj.
(Og: Ja, dem har jeg truffet mange af i mine år i det tekniske skolesystem)

Egon Stich, Viggo Okholm, Inge Lehmann, Carsten Munk, Steffen Gliese, Carsten Sperling, Bent Nørgaard, Brian Andersen, Lise Lotte Rahbek og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar

søren ploug, der er jo mange eksempler på, at håndværkere efteruddanner sig til ingeniører, så din fordom holder ikke helt vand. Og netop dette er jo et virkelig godt eksempel på, hvorfor det ikke giver mening at holde de 2 søjler adskilt, men at det i stedet er vigtigere at indbygge fleksibilitet ind i uddannelsessystemet og ikke mindst arbejdsmarkedet.

Frederikke

Jada - har selv mødt en del af dem - tidligere kaldtes de teknikumingeniører Unu: bachelor eller Diplomingeniør), og et svendebrev var en betingelse for at starte på Teknikum ( idag universitetet).

Sådan er det ikke mere !
Jeg har just kigget på optagelseskravene på SDU - her står INTET (!) om praktiske færdigheder - udelukkede karakterer i teoretiske fag (både kote 1 og 2).

Så, NEJ - det er ikke en fordom, men dig - undskyld mig - som lever i fortiden - der på dét punkt var væsentligt bedre end i dag.

Martin Sørensen

lad håndværkerne blive fungtionære og gør det cool og blive håndværker.

en af forhindrenene for mange unge, har hele tiden har været er at håndværkere er som reglen altid timelønnede. at det har været medført med lavstatus og blive håndværker overfor det lidt finere, at gå på universitetet, ja vi har ganske enkelt ikke fulgt med tiden i vores syn på håndværket og det er idag den største akildeshæl for håndværksfagende.

jeg er en af de sidste årgange hvor det var normalt og blive håndværker ja kun få af min årgang 1969 gik på universitetet, det var normen og blive håndværker. ja det normale. det man gjorde, idag er det stik modsat, normen er at man kommer på gyminasiet der er blevet 11-12-13 klasse trin efter folkeskolen ja alt den nu har vi set en ny årgang studender der fejres hvertår er faktisk en af årsagerne til at så få vælger og blive håndværkere der er ikke meget klasse dag over at blive mejerist som jeg blev det i 1990 som 21 årige efter små fire år i lære. eller som min bror der blev udlært mure samme år,

Det er ikke kun 100.000 vi kommer til at mangle for. det tal er før, de østeuropæiske arbejdere er modregnet. for der kommer nemlig ikke så mange af dem i fremtiden, og før den grønne omstilling er medregnet og den vil som artiklen kræve rigtigt mange faglærte. vi kommer nok nærmere til at mangle 150.000-250,000 faglærte inden for en meget kort årrække. for mange produktions jobs vender nu tilbage. da det ikke længere kan betale sig og producere i kina i samme omfang,

vi har et ret pænt stort problem..... og begyndelsen er at give os der er håndværkere en anerkendelse vi har ikke belastet statskassen med en dyr udandelse, tværtimod var vores udandelser betalt da vi blev udlært. mens den jævnaldrende med mig der hade tre fire fjumre år, skiftede udiandelses retning et par gange undervejs, er endt med at tage en uddannelse færdiggjort midt i 30ne og kommer aldrig til at indbetale lige så meget i skat som udandelsen reelt har kostet når man medregner at de så max vil tilbringe 35-38 år på arbedsmarked mod vores standard +45

ja jeg når lige 52 år på arbedsmarked, før jeg kan få min arne pention..... og dette er på ingen måde unormalt, for os faglærte. når borgerlige politikere kritisere arne pentionen og kalder den socialistisk. ja så er der noget jeg ikke helt forstår og forundres en del over for dem der siger dette har alle max kunne nå ja 35-38 år på arbedsmarked. så mens vi knoklede og betalte skat, og de lærte og finde sig selv på fjumre år nr 3-4. på vej rundt om jorden for så endeligt og komme igang med studierne, midt i 20nere ja der hade vi knolket i 10 år og betalt skat og hade betalt vores udandelse allerede...... arne pensionen er alt for lille og med alt for få år. mod samfunds udgifter til cirkus, universitetet. hvor vi nu uddander alt alt alt for mange der har kandidat grader eller balchor grader der er relt ubrugelige på arbedsmarked.

De er betalt af folk som mig, som man så kritisere for at ville nyde de sidste år med vores børnebørn mens vi stadig kan nyde livet som ikke helt nedslidt. vi skal ha en helt anden debat om sernior tilværelsen som faglært hvis man ønsker mere arbedskraft ud af os og her snakker vi om SKATTEFRIE år til os, der IKKE har belastet skatkassen med udandelser der ikke kunne bruges. gør alt hvad vi der har arbejdet i mere end 45 år til skattefrie, udbetaleser så kan vi sænke arbejdstiden og arbejde et par år mere. og gør det til højstatus og tage sig en faglært udandelse.

Viggo Okholm, Carsten Munk og Lasse Glavind anbefalede denne kommentar

søren ploug, jeg tænker at du misser min pointe. Og jeg anerkender, at der findes meget uddannelsessnobberi - både op og ned - og begge veje er lige ubehagelige og smålige. Specielt når vi så skal til at konkurrere om, hvem der har haft det værst. Og jeg synes faktisk, at én af årsagerne til dette netop er strukturen på vores uddannelsessystemer. Hvorfor ikke slå hele molevitten sammen til et sammenhængende, modulopdelt uddannelsessystem, hvor det er smidigt at tage boglige og håndværksmæssige uddannelser gennem hele livet. På kryds og tværs.

Viggo Okholm, Inge Lehmann og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Frederikke

Der er vi helt enige - jeg ved ikke meget om det, men det er mit indtryk, at man i Sverige har et sådan system.

I Danmark har vi tre veje til et voksenliv :

1. Gymnasiet - som det er det eneste Folkeskolens studievejledere kender til og det eneste uddannelsested som frekventeres af begge køn (læs: fede fester)

2. Handelsskolerne - som er (næsten) rene pigeskoler

3. Erhversskolerne - som er (næsten) rene drengeskoler.

I øvrigt tror jeg ikke en dyt på fordommen om, at ENTEN er man god til det praktiske ELLER til det boglige - det passer i hvert fald ikke med de erfaringer jeg har gjort i mit +70-årige liv - en del af disse som underviser på Erhvervsskoler. Her har jeg kunne iagttage yngre "djøfferes" indtogsmarch i skolernes ledelser.
Sjovt nok varer det ikke længe, efter at en 35-40 årig akademiker træder ind på lederpladsen før alle ældre medarbejdere er drevet ud - deres erfaring er farlig.
(Og: Ja, jeg ved udmærket, at mange erhversskolelærere for længst burde have fundet et andet job)

Årsagerne til denne misere er mange. En af dem er at "man" lægger så meget vægt på karakterer og eksamensbeviser - f.eks. som i ansøgningssystemet til SDU.

se selv her: https://www.sdu.dk/da/uddannelse/ingenioer/elektronik/adgangskrav

Viggo Okholm, Inge Lehmann, Carsten Munk, Lasse Glavind og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar