Læserbrev

Pædagogerne er barnets advokater i det politiske maskinrum. Derfor skal de høres om barsel

Den kommende barselslov kan øge antallet af de yngste og dermed mest ressourcekrævende børn i institutionerne og forstærke presset på pædagogerne. Derfor er det et problem, at de pædagogiske fagforbund ikke er selvstændigt repræsenteret i høringen, skriver vuggestuepædagog Nanna Høyrup Andersen i dette debatindlæg.
Debat
26. januar 2022

Den 20. januar blev de indgivne høringssvar til det nye lovforslag om barsel og orlov offentliggjort.

På høringslisten til lovforslaget er både større og mindre organisationer. Heriblandt Red Barnet, Børns Vilkår, KVINFO, Kvinderådet, Foreningen Mor, Børnenes Bureau, Forældre og Fødsel, Mødrehjælpen med flere.

Stemmerne, der taler barnets sag, er mange, og et gennemgående tema for dem er bekymringen om for tidlig institutionsstart. Og det med rette.

Aftalen forkorter nemlig børnenes tid hjemme, hvis ikke hele den øremærkede del bliver anvendt, hvilket den ikke vil blive ifølge økonomer. Og som vilkårene er i mange vuggestuer, varetager dét ikke barnets tarv, som flere pædagoger kontinuerligt har råbt op om.

Alligevel står ingen af de pædagogiske fagforbund på høringslisten til lovforslaget. Det undrer mig, da det er disse fagforbund, der har den allerstørste føling med situationen ude i daginstitutionerne.

Lovforslaget kan øge presset på de i forvejen belastede arbejdsvilkår for pædagogerne. Blandt andet fordi der vil komme flere af de yngste og dermed allermest ressourcekrævende børn, som har et stort behov for omsorg og fysisk kontakt.

Dækkes de behov ikke, bliver der hurtigt tale om omsorgssvigt. Og den pris er ikke tænkt ind i lovforslaget.

Aftalen med Fagbevægelsens Hovedorganisation er indgået med et ligestillingsperspektiv for øje. Men hvad med børneperspektivet og pædagogernes perspektiv? Det er et svigt af både børn og pædagoger ikke at gøre politikerne opmærksomme på de mulige afledte effekter af aftalen.

Og her har de pædagogiske fagforbund en vigtig opgave. De er toneangivende i at få dagtilbudsområdet øverst på den politiske dagsorden og gøre opmærksom på de vilkår, som findes i vores vuggestuer og børnehaver.

Sammen med alle de andre stærke aktører på området er de barnets advokater i det politiske maskinrum. Et rum, som ellers er domineret af de voksnes perspektiv og et fokus på arbejdsmarkedets behov.

Derfor er der brug for, at de alle ytrer sig, så vi kan få en lovgivning, der ikke bare fremmer ligestilling, men også det gode børneliv.

Nanna Høyrup Andersen er vuggestuepædagog og medlem af Alternativet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Noget generer mig i omtale omkring vore daginstitutioner ,både når ansatte skriver og så fagbevægelser og eksperter.
Hvad mener I og Nanna her (skribenten) når pædagoger nævnes og argumenterer?
Vore institutioner er stadig bemandet af ansatte, nogle med ledelse ,nogle med uddannelse og stadig mange med "kun" praktisk erfaring og så studerende i praktik visse steder. Det er som om pædagogerne er de eneste som høres og skal høres og tilrettelægge.

Foreløbig er der ikke udsigt der kun er uddannede i vore institutionerne så derfor bør vi se på det samlede personale, som i dagligdagen forhåbentlig er medarbejdere om et fælles med forskellige kompetencer. Jeg er klar over at der er visse steder, hvor kun pædagoger og ledere tilrettelægger planer m.v. og så må de uuddannede klare de processer med færre hænder.
Bortset fra det er Nannas indlæg absolut relevant, men vi skylder alle ansatte respekt og anerkendelse.. Skriver en gammel pædagog på 76 med erfaring i alle de omtalte roller fra medhjælper (forpraktikant) pædagog, praktik vejleder ,souschef og leder og tillidsmand.

Peder Bjerring

Relevante organisationer bør da afgive høringssvar, selvom de ikke står på høringslisten. Skulle forvaltningen ikke tage svarene med i høringsnotater, kan svarene sendes direkte til politikerne efterfølgende.

Nanna Andersen

Til Viggo,

Jeg er helt enig med dig i at det ikke kun er pædagogerne der løfter opgaverne ude i vores institutioner. Jeg er en af dem der sætter stor pris på den mangfoldighed som findes i vores dagtilbud. Det er kultur, værdier og børnesyn som alle kan bære, især med et arbejdsmiljø med tid til kollegial refleksion, og stærk pædagogisk ledelse.

Tak for din kommentar.

Hilsen Nanna

Nanna Andersen

Til Peder,

Her er der tale om Christiansborg, og arbejdet med en ny barselslovgivning m.m. Og ja, alle kan sende høringssvar, hvilket også ses af de indsendte høringssvar. Der er både privatpersoner, mindre NGO'er og foreninger.

Hilsen Nanna

Poul Erik Pedersen

Der er noget jeg ikke forstår, i indlæggets argumentation. Det er at læserbrevsskribenten mener at den fulde barselsperiode ikke vil blive benyttet, fordi hun har læst at økonomerne siger at det forholder sig således. Det mener jeg er interessant, fordi hendes eget parti vel har slået sig op på at netop det menneskesyn som traditionel venstre- og højrefløjspolitik var reduktionistisk. Alternativet argumenterede for at det var nødvendigt at have flere bundlinjer, når man skulle debattere den demokratiske udvikling i samfundet. Man måtte forstå at det var vigtigt at lægge vægt på andre kvaliteter i tilværelsen, fordi økonomisk vækst er ødelæggende for de fremtidige genderationer.

Så langt så godt. Men når det nu kommer til barselslovgivningen, så kan man altså ophøje de selv samme økonomers argumentation til at være så valid at den udgør sandheden om effekten af et fremlagt lovforslag. Det så jeg da gerne belyst lidt mere - for hvad er argumentet for at økonomerne har ret, lige i denne sag?
Perspektivet kan udvides: for hvordan er forholdet mellem partiets argumentation om indførelse af borgerløn og økonomernes vurdering af effekten heraf? Man efterlades med den tanke, at partiet har et stykke arbejde der skal gøres her. Alternativt at de økonomiske vurderinger er brugbare, når de kan understøtte partiets politiske dagsorden - medens den, angiveligt, er ubrugelige når de forholder sig kritisk.

mvh. poul.

Poul Erik Pedersen

Rettelse:
Læs: netop det økonomiske menneskesyn som traditionel venstre- og højrefløjspolitik byggede på var reduktionistisk.
Beklager fejlen.

mvh. poul.

Nanna Andersen

Hej Poul,

Tak for dine spørgsmål, der giver mulighed for at nuancere mere end de 2200 anslag der var plads til.

Ift om hvorvidt alle fædre fra dag ét tager den øremærkede andel, så tænker jeg at fornuften også kan anvendes. Dertil er erfaringer fra vores nabolande som har indført øremærket orlov for år tilbage, hvor det fx i Norge er ca 30 procent hvor den ikke anvendes. Vi kan ikke drage sammenligning én til én, men de erfaringer giver et billede af, at det vil tage tid før vi ser den fulde udnyttelse.

Dertil hører, at det ikke er alle der kan/vil tage den øremærkede andel. Og i de tilfælde bør loven så ikke være så fleksibel og mangfoldig, at den ikke kræver en ensretning der rammer børnene i de familier?

Man kunne vælge at lave loven på andre måder, som tager højde for langt flere faktorer.

Hvis du vil, så læse de mange høringssvar. Det giver et indtryk af bredden som loven om barsel og orlov berører.

Jeg kan desuden linke til dette borgerforslag, som har flere data og nuancer også.

https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-08929

Og så til pointen om fraværet af fagforbundene på dagtilbudsområdet. Når vi ved at der vil være en andel der ikke anvender ØM, og der derfor kan komme flere børn tidligere i vuggestuer, som på nuværende tidspunkt er Max pressede mange steder, så burde de støtte op om at loven indrettes så vi undgår den situation. Det er til gavn for alle 3 bundlinjer.

Se også denne undersøgelse fra Børns Vilkår, fra den 25 januar i år, om vilkårene i vuggestuerne.

https://bornsvilkar.dk/nyheder/hver-femte-paedagog-det-var-ikke-en-god-o...

Man kan sige det "bare" tager x antal år for at kulturen ændrer sig. Men, i spæd og småbørnshøjde, så er "et par år" helt vildt lang tid, og en tid der er dyrebar og sårbar, ift deres videre trivsel og udvikling.

Så, kort sagt. Det betaler sig at investere i en bedre model.

Vh Nanna