Om de omfatter en indsats mod usmagelige historiske paralleller, er dog endnu uafklaret, men måske værd at overveje i lyset af vaccinemodstanderes retoriske forsøg på at få pandemiindsatsen til at fremstå som et nazistisk overgreb.
Nick Hækkerup: Med formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, ved sin side vil justitsministeren tirsdag fremlægge regeringens handlingsplan mod antisemitisme. I 2019 var der 51 hadforbrydelser mod danske jøder, 50 procent flere end i 2018.
CBS-antivaxxere: »For os er der ingen væsentlig forskel på coronapasset og det jødepas, som blev indført under Anden Verdenskrig,« skriver i mellemtiden to CBS-lektorer til deres studerende som forklaring på, hvorfor de p.t. ikke ønsker at undervise.
Samira Nawa: Også en ’Handlingsplan mod racisme’ i bredere forstand er på vej, meddelte den radikale ordfører stolt i går. Afsatte midler fra finansloven 2022 skal som et første skridt bruges til at kulegrave racismens ’omfang og karakter’.
Julian Assange: Den fremdeles fængslede og spionagesigtede whistleblower har endnu håb om at afværge den udlevering til USA, han frygter overalt i verden. I går blev der givet grønt lys for, at han kan indbringe en ny appel for højesteret.
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
Hvem mon er Folketingets eneste cannabisordfører?
25. maj 2022Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenDR gør sig uvenner med forskerkilder i et nyt satireprogram
23. maj 2022Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenMette Frederiksens nye podcast: »Højstemt selviscenesættelse for 500, tak!«
21. maj 2022Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Tak og lov for at Assange nu får mulighed for at appellere.
I forvejen er fængslingen en dyb travesti, og udstiller iøvrigt, at retssamfundet slet ikke fungerer for whistleblowere.
Men desværre fremgår det ikke af FOLK, til hvilken instans appellen stiles, eller hvornår den er færdigbehandlet.
Det kan læses her:
https://www.google.com/amp/s/www.aljazeera.com/amp/news/2022/1/24/uk-hig...
Er Assange ikke temmelig overset i avisen?
Et PS.til Nick Hækkerup i P1.s Orientering i går kunne høres , - Indtil nu har Socialdemokratiet været imod at lave en handlingsplan mod racisme, men i dag er regeringen sammen med partierne bag finansloven blevet enige om at lave en handlingsplan mod racisme, som skal bekæmpe racisme bredt i samfundet, -
Antisemitisme er ikke den eneste fortrædelighed, der sker i hverdagen. Men antisemitismen er den eneste fortrædelighed, der registreres og journalføres, i USA og bruges aktivt, overfor regeringer og i pressen. Disse antisemitiske fortrædeligheder får derfor særlig opmærksomhed, modsat øvrige fortrædeligheder mod øvrige befolkningsgrupper, der også udsættes for gemene fortrædeligheder. Disse skal derfor også omfattes af lovgivningen, på lige fod med jøderne. Jøder er ikke berettiget til nogen særstilling her. Fortrædeligheder, mildt udtrykt, er og bliver fortrædeligheder!
Eva, man kan også bare linke direkte til https://www.aljazeera.com/amp/news/2022/1/24/uk-high-court-grants-assang... så man ikke blander Google mere ind i det end højst nødvendigt ;)