Læserbrev

Problemet er ikke makeuppen i sig selv, men at reklamebranchen lever af menneskers selvhad

Man kan godt droppe makeuppen, men det er ikke den, der er det egentlige problem. Det er det selvhad, som reklamer med vilje skaber, fordi det er lettere at sælge ting til ulykkelige mennesker – både kvinder og mænd. Branchen må til at tage ansvar, skriver kommunikationskonsulent Camilla Zuleger i denne replik
Debat
1. februar 2022

I sit læserbrev i Information den 21. januar opfordrer Elisabeth Cecilia Dorn til, at kvinder dropper makeuppen til fordel for klima og sundhed. »Er det ikke på tide at skrotte skønhedsmyten om, at makeup er nødvendigt?« spørger hun.

Bestemt. Men myten er ikke skabt af makeuppen. Den er en konstruktion skabt af smarte taglines, store reklamesøjler og de kreative typer, der står bag. Og det er på tide, at vi tager ansvaret på os.

Mennesker har altid brugt udsmykning til at udtrykke personlighed og tilhørsforhold. Det er ikke altid et produkt af et skævvredet skønhedsideal. Dorn taler om makeup som noget særlig kvindeligt, men det har altid været et fællesmenneskeligt anliggende: fra krigsmaling til fodboldfans med flag malet på kinderne.

Problemet er ikke, at vi maler os i hovedet. Problemet er, at der bag produkterne sidder en hær af reklame- og marketingfolk, som er lidt for dygtige til at bilde os ind, at vi kan købe lykke på tube for 79,95 kroner.

Det er langt nemmere at sælge ting til ulykkelige mennesker end til tilfredse. Derfor betaler det sig at puste ild i folks usikkerhed og sørge for, at de sammenligner sig med hinanden. Det giver plus på bundlinjen at lade influencere sælge ideen om det perfekte liv som en maggiterning af mode, skønhed, mad, indretning og halvhjertet lommefilosofi.

I alt for lang tid har vi overladt det til reklamebranchen at forme vores idé om, hvad lykke er. Men vi er ikke blevet lykkeligere. Tværtimod bærer de fleste af os nu rundt på et lille, men rodfæstet selvhad. Et selvhad, der i øvrigt ikke er forbeholdt unge kvinder, men som i lige så høj grad rammer unge mænd.

De seneste par år har empowerment-marketing så vundet frem. Reklamer, som i håbet om at fremstå progressive og få fingrene i den attraktive, yngre målgruppe, sælger ideen om den stærke person, der tør være sig selv og smadre glaslofter. Men som selvfølgelig stadig lige har brug for det der par sko eller den der læbestift. På overfladen virker det bedre, men er det ikke bare den samme ideologi på nye flasker?

Som branche bør vi tage klimakrise og selvværdsproblemer alvorligt, for vi er ikke uskyldige her. Ansvarlig markedsføring lyder efterhånden næsten som en selvmodsigelse, men som de kreative typer, vi bryster os af at være, bør vi kunne finde en løsning.

Camilla Zuleger er kommunikationskonsulent.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Problemet er fantasien om evig vækst.

Her kunne ekspertisen i reklameindustrien hjælpe gevaldigt når vi beslutter at få en realistisk, cirkulær samfundsøkonomi: Jeg er sikker på at veltilrettelagte reklamer hurtigt kunne gøre shop-til-you-drop uncool og fremme kvalitetsvarer der holder, så man køber ét køleskab og én fryser i sit liv.

Med universel basis indkomst kunne de kreative i reklame branchen efter omstillingen berige os med kunst og oplysning.

Fremtiden kan blive meget lys, bæredygtig og spændende!

Rasmus Kristiansen, Irene Simonsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Hvis de er så dygtige i reklamebranchen, hvorfor belemrer de os så konstant med elendige, forstyrrende, aggressive, plagende annoncer, der vækker modvilje mod det produkt, de forsøger at sælge?