Kommentar

Regeringen bør droppe coronapolitikken og håndtere COVID som en almindelig luftvejssygdom

Den første nedlukning gav mening, men siden har regeringen vist sig ude af stand til at skifte kurs. Nu må det være slut med at detailregulere samfundet og masseteste hæmningsløst, skriver professor i biologi Morten Petersen i dette debatindlæg
Regeringen bør stoppe med at detailregulere samfundet og masseteste hæmningsløst og i stedet begynde at betragte corona som en luftvejsinfaktion på linje med influenza.

Regeringen bør stoppe med at detailregulere samfundet og masseteste hæmningsløst og i stedet begynde at betragte corona som en luftvejsinfaktion på linje med influenza.

Jesper Houborg/Skovsnogen

Debat
19. januar 2022

Angst er en stærk følelse. Siden tidernes morgen har vi ofret alt fra små figurer, forråd, dyr og sågar mennesker i håbet om, at det, vi var bange for, ville forsvinde. På mange måder har vi gennem de seneste to år ofret meget af samme årsag. Kontroltabet i Sydeuropa i foråret 2020 var skræmmende, og regeringen trådte ind på scenen som redningsmænd og lukkede landet ned.

Vi accepterede det, og på mange måder var den første nedlukning forståelig. Medierne rapporterede om dødsrater uden skyggen af nuancer, og det sneg sig dybt ind i sjælen og forplantede sig som en giftig angst i ufatteligt mange mennesker. Det var bare helt forkert at tale om en dødsrate. Der var en risikogruppe; syge, svækkede, ældre medborgere.

Det billede har nærmest været støbt i beton, lige siden corona ramte Norditalien og den første gennemgang af de danskere, der døde med corona. Det var de samme borgere, der var i risiko for at dø med influenza og lungebetændelse med et aldersgennemsnit på 82 år, som man dog ikke kunne udelukke kunne have levet noget længere. Alligevel forblev angstretorikken dominerende og retfærdiggjorde det fortsatte politiske forsigtighedsprincip.

Udregninger har siden vist, at op til 30.000 danskere ville være døde, hvis vi intet havde gjort. Naturligvis kunne vi ikke bare lade stå til, men matematiske modeller er en ting, og virkeligheden måske en anden.

Mindre overdødelighed

Overdødelighed, det vil sige flere dødsfald end forventet, optræder indimellem, typisk i vintermånederne, og influenza er ofte hovedårsagen. I et studie over overdødeligheden fra 1988 til 1997 fandt man, at lande i Syd- og Vesteuropa generelt havde større vinteroverdød end for eksempel Skandinavien. Tager man et kig på overdødeligheden i Europas forskellige lande igennem de senere år, har billedet ikke forandret sig meget, og lande, der ofte oplever høj vinteroverdød, er også dem, der generelt blev ramt hårdest af corona. Her bliver den anden bølge i vinteren 2020/21 interessant. De fleste lande lukkede ned, men det forandrede ikke det overordnede billede: Skandinavien undgik stor overdødelighed.

Der er dog lige Sverige. De havde jo stor overdød i foråret 2020, men den var mindre end andre lande, der modsat Sverige lukkede ned. Derudover døde der i 2019 færre svenske borgere end normalt. Da corona så ramte, var der desværre flere liv, den kunne tage. Sveriges overdød under første bølge var dog på niveau med den, Tyskland oplevede med influenza i 2018, og ikke større end mange andre landes generelle vinteroverdød.

Skandinavien rammes altså ikke så hårdt som mange andre europæiske lande. Det er der sikkert mange grunde til, og indkomstulighed menes at være medvirkende årsag. Lige meget hvad, så har billedet været det samme i mange år. I stedet for at skele lidt mere til de historiske data både i forhold til at guide håndteringen fremadrettet og berolige befolkningen blev vi også i anden bølge underlagt algoritmer, der mildest talt har vist sig temmelig håbløse.

Vi har overreageret

Svenskerne gik ikke i panik, de håndterede corona til et niveau, hvor mange lande end ikke ville blinke af dødeligheden. De lod sundhedsmyndighederne bevare styringen igennem det første år af krisen. På den måde bevarede de langt hen ad vejen proportionalitetsprincippet. At man skulle gøre noget, var forståeligt, og det gjorde svenskerne også, og de begik også fejl. Herhjemme blev der bare skabt en angst helt ude af proportioner. Medierne gjorde stort set ingen forsøg på at perspektivere og forstå tallene. De havde fået den pandemi, de havde drømt om.

Vi endte med fuldstændigt at overreagere. Vi kastede os ud i den vildeste epidemikontrol uden hensyntagen til andet end corona. Som de fleste lande i Europa valgte vi at lukke ned igen i lang tid og slukke drømmene hos tusindvis af unge mennesker. Gjorde dem til smittebærere, gav dem skyld, lukkede deres skoler, uddannelser, efter- og højskoler. Uden hensyntagen til effekten på smitte eller livskvalitet i nogle af de vigtigste år i et menneskes liv.

Selv siden foråret 2021, da vaccinerne var supereffektive og risikogrupperne godt beskyttet, kunne man ikke give slip. Sommeren burde have været en stor åbningsfest. I stedet valgte vi en epidemiforlængende strategi med massetest, fikseret på et smittetal. De tragiske tilfælde findes desværre altid, men det enorme ressourcespild kunne være undgået, pengene kunne være kanaliseret de rigtige steder hen og have rustet os til vinteren.

En vinter, der ikke var mere faretruende end influenza i 2018, hvor vi havde den højeste overdødelighed i mange år og næsten 900 indlagte, da det toppede, men man har glemt at passe på hospitalerne. Det er på mange måder vildt, at vi har accepteret, man kan detailregulere samfundet efter formodninger om, hvor mange sengepladser der er på hospitalerne.

Den delvise nedlukning denne vinter blev begrundet i tvivlsomme indlæggelsestal. Selv nu med omikronvarianten og tredje vaccinestik, hvor man rettelig må spørge, om der overhovedet er en reel sammenhæng mellem indlæggelsestallet og COVID-19. 20 procent af de indlagte er jo i psykiatrien, hvad er resten indlagt for?

Det er på høje tid, vi kommer corona ned i kassen med andre luftvejssygdomme og håndterer den på samme måde, det har varet alt for længe.

Morten Petersen er professor i biologi ved Københavns Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Hansen

Morten Petersen, gode pointer og refleksioner....
Men hvorfor kaste brønden til når barnet er druknet?

Freddie Vindberg

Jeg forlanger, at professoren bliver sat til at styre en eventuel ny epidemi.

Henning Kjær

Det er ikke antal døde der styres efter. Begrænsningerne laves for at undgå hospitalernes sammenbrud.
Det der gør corona til en farligere epidemi end influenza er, at corona smitter meget lettere, og dermed kan lægge samfundet helt ned.

Inge Lehmann, Poul Genefke-Thye, Lillian Larsen, Ole Olesen, Eva Schwanenflügel og christen thomsen anbefalede denne kommentar
christen thomsen

Man skal bemærke sig, hvem og hvorfra en 'debattør' udtaler sig. Her en biolog. De biologer jeg har hørt, har altid et meget robust, panoramisk blik på verden og naturen. Mennesket er en del af begge, lever og dør som alle organismer. Sådan har det været siden livets opståen. Op med humøret

Marianne Jespersen

Det synspunkt at de gamle som undslap døden forrige vinters influenaepidemi nu bare er blevet indhentet og det bør sandelig ikke genere nogen eller hensætte samfundet i uro eller bekymringer for slet ikke at tale om restriktioner, nedlukninger eller andre foranstaltninger, er jo hverken nyt eller originalt fra biologiprofessoren. Det er vel også derfor han henviser til Sverige som det store foregangsland og Anders Tegnell som oraklet.

Hang til biologisme og naturlig "survival of the fittest" er heller ikke nye synspunkter i vurderinger gennem tiden om balancen mellem gevinst og investering i de forskellige befolknings- og aldersgrupper. Nogle synes at de gamle er expendable af hensyn til om de unge har det fint eller at erhvervslivet trives.

Til andre tider så var de mindre børn nogle der bare døde og sådan var det jo bare. Og andre mente ikke, at de fattige skulle sikres bedre mod ulykker og død, fordi de jo var en belastning for samfundet.
Ulighed i sundhed fremkommer på mange forskellige måder!! Vores demokratiske ideal om lighed, retfærdighed og tryghed som basis kan godt støde sammen med nyttesynspunkter og hvad får vi for pengene synspunkter. Tillid og tryghed er vigtig for alle og etikken skal også være på plads.

Pointen og den historiske erfaring er bare, at tænker man som professoren i en pandemi med en ny smitsom sygdom så kan det koste det rigtig mange menneskeliv og medføre væsentligt større samfundskriser end selv nogle kortere nedlukninger eller restriktioner medfører.

I øvrigt er det en voldsom manipulation at benævne indlæggelsestallene som tvivlsomme. Det har længe været kendt at op mod 20% at de indlagte med corona ikke havde corona som primær indlæggelsesårsag.

I øjeblikket har vi ret få restriktioner samtidig ser vi at samfundsmitten hærger påvirker produktion, virksomheder, institutioner ,skoler mv. Næsten hver dag melder om nye højder i smittetallene og dermed større og større huller i bemandning alle vegne. At udvide samfundsaktiviteten med fastholdelse af at det der betyder noget vi kan styre efter er hvor mange der ligger på intensiv, er på nuværende tidspunkt nok ikke det mest betydningsfulde strategiske tilgang.

Inge Lehmann, Poul Genefke-Thye og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar